|
Danskernes ry som racister er fortjent. […] Folk er så uopdragne. […] Og nu har
det udviklet sig, så vi har en tone i debatten, jeg er flov over. Det er flere
år siden, jeg har været stolt over at komme fra Danmark.
Vi er
efterhånden blevet kendt som en racistisk nation.
- Søs Egelind,
skuespillerinde, JP 5-5-06
[Om et nyt skolefag i Aarhus] Interkulturel Pædagogik
skal modvirke den dér lidt selvretfærdige holdning med, at vi var her først.
Vort mål er at uddanne børnene til at fungere i et samfund, der består af
folk fra mange andre kulturer end den danske. Derfor vil vi overhovedet ikke
reagere på opfordringen fra Dansk Kultur. Tonen i brevet ligger langt fra den
ånd og det værdigrundlag vi har her på skolen.
- Lise Thorn, skoleleder, i JP Århus 25-8-2003.
Netop
i Grundtvigs vanvittige åndelige miskmask skal hovedårsagen til danskernes
karakteristiske selvgodhed, egoisme og selvovervurdering findes.
- Jørn Arpe Munksgaard, lektor, i kronikken "Danskernes
provinsialisme" i Berlingske Tidende 12-6-2003.
Kun ved at underminere forestillingen om, at der findes en fælles kultur for
indbyggere i Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed
som pædagogisk og dannelsesmæssigt ideal. Danskfagets formål er derfor at
undergrave danskheden.
- Peter Heller Lützen, litterat, i bogen Danskfagets danskhed
– en bog om danskfaget mellem metode og national identitet, 2003.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han ville have fået en anden
behandling, hvis han havde været en blond og kornfed dansker.
- Eva
Smith, juraprofessor, om regeringens holdning til fangen på
Guantanamo-basen med dansk statsborgerskab, JP 22-1-03
Danskere har et polter-abend-dumdansk grin-selvretfærdigt sammenhold
mod resten af verden. En enorm ufølsomhed over for omverdenen, hvor vi bare
skal have det sjovt, ligegyldigt om det er sjovt eller ej. Det er
voldeligt.
- Thomas Eisenhardt, medinstruktør bag forestillingen
"Danmark", interview i Berlingske Tidende 13-4-02.
[Om det danske valg og de danske stramninger af fremmedpolitikken] På vegne af mine ignorante medborgere ønsker jeg
at undskylde overfor verdenssamfundet.
- Peter Sloth, festivalleder for Dansk Flygtningehjælp.
Washington Post 29-3-02
Jeg var i Frankrig ved
nytårstid, da landet skiftede til den nye europæiske møntfod. [...] Jeg åbnede
min pung og så på de danske kroner, der lå mellem de nye euroer. Jeg regnede
med, at de lå og rødmede af skam. Det gjorde de ikke. I stedet gjorde de noget
andet. De stank. Normalt siger man, at penge ikke lugter, men disse mit fædrelands
mønter gjorde altså. De stank af sur komælk, fordærvet flæsk og Pia Kjærsgaards
harske parfumer. De stank af gammelmodig nationalisme, hykleri og
virkelighedsfornægtelse.
- Carsten Jensen, journalist og
forfatter. Politiken
6-1-02
[Om Undervisningsministeriets udvalgsarbejde
med at formulere "klare fagmål" for Folkeskolens
historieundervisning] Således havde vi søgt at afnationalisere
historieundervisningen yderligere i forhold til det gl. CKF [Centrale kundskabs-
og færdighedsområder, red.], hvor der bl.a. står, at »Dansk historie skal stå
centralt« og »Danmarks historie i sammenhæng med ...«. Det havde vi blandt
andet gjort ved at undlade begrebet »Danmarkshistorie«, og i præamblens
sidste bullets havde vi skrevet »danske kulturer«. Begrundelsen var, at
nationalhistorie i bedste fald kun er en hensigtsmæssig kategori i meget afgrænsede
»situationer«. I arbejdsgruppen havde vi forsøgt med en formulering om, at
Danmark havde udviklet sig til et flerkulturelt samfund. [...] Den kompetente
historielærer (gid der måtte blive flere af dem, der faktisk underviste i
faget) får nok forklaret eleverne det der med det nationale, fædreland, det
fler-kulturelle osv.
- Jens Aage Poulsen, lektor, i "Historie og Samfundsfag" nr. 1,
2002, s. 9.
Jeg synes, danskhed er det
grimmeste ord, der overhovedet findes.
- Paprika Steen, skuespillerinde. Som led i Lars (von) Triers smædekampagne op til
Folketingsvalget 20. november 2001.
[Om Dannebrog] – det danske
svastika. Det burde samles ind og afbrændes
- Lars (von) Trier,
filminstruktør. TV-Zulu,
24-3-01
[Benny Andersen tolker historikeren Jordanes (ca. år 550, jvf. dog Skræp
og Gudmund Schüttes artikel)
således, at danerne oprindelig var en svensk stamme, som fordrev herulerne fra
det nuværende Danmark]
Svenskerne er mere danske end vi er! Så er vi jo
ikke os – vi er nogle skide svenske fremmedarbejdere, er vi! [latter og bifald
fra salen]. Vi skulle tage hjem, hvor vi kom fra! [yderligere latter og
bifald]
- Poul Nyrup Rasmussen,
politiker. Under
Socialdemokratiets kongres 30-4-00
Det er da fuldstændig
ligegyldigt, hvordan det går i Danmark fremover, det er ikke vores problem!
- Leif Bork Hansen, præst. TV
interview. 2000
Fremtidens største udfordring handler ikke om – på længere sigt i
hvert fald – hvorvidt udlændinge skal integreres i Danmark, men om hvorvidt
Danmark integreres i verden.
Danmark har fornyet sig gennem den inspiration, der er kommet fra andre
kulturer. Og det gør ikke spor, fordi det afgørende er ikke at bevare den
såkaldte danskhed (for hvad er det?), men at fastholde grundlaget for
velfærdsstaten, og det er ikke betinget af sprog, hudfarve, etnisk baggrund
osv. men af solidaritet – med verden.
- Henrik Svane, politiker. Kristeligt Dagblad 20-1-00.
"Ser De nogen fare for, at vi
danske vil miste vort særpræg, når vi knyttes mere og mere til det kommende
indre marked?"
"Ja tænk, det vil jeg
håbe vi gør"
- Johannes Sløk, filosof. JP 30-9-99
Den aften var jeg af den overbevisning, at
Danmark ville være et dejligt land uden danskere. Jeg ville elske det, hvis det
var fuldt af tyskere, arabere, italienere, englændere, amerikanere, afrikanere,
kinesere, japanere, polynesere, grønlændere og lapper. Jeg tror også de ville
synes Danmark var et dejligt land uden danskere. Man kunne flytte danskerne op
til Grønland, der ville være masser af plads og alt for koldt til at trække
bukserne ned og vise den store hvide røv frem.
- Morten Sabroe, forfatter og
journalist. Politiken 20-6-99
I dag vil jeg
betegne menneskene i dagens Danmark som langtidsegoister i et
onanistsamfund. Selvtilstrækkeligheden
gennemsyrer alt.
- Barbara Gress,
kunstner. Jyllands Posten maj 1999
Jeg stemmer ja på forhånd. Jeg sluger ja-sigernes
argumenter råt. Traktaten er en del af afviklingen af nationalstatens
institutioner. Det bør stå klart, selv om ingen tør sige det. [...] Så på
den måde tror jeg ikke, at dansk kultur kan bevares. Men hvad er det, der er
så værdifuldt at bevare?
- Hans Hauge, sociolog. Weekendavisen 1998
Som situationen er nu, er der en masse tegn
på, at danskerne tror, at vi ejer dette land, fordi vi har arbejdet i det. Gu´
gør vi ej. Vi ejer det ikke mere end kineserne gør. Den hjemmefølelse skal
suppleres med åbenhed. Hvis der kan være flere mennesker i det her land,
hvorfor skulle de så ikke have lov til at være her.
- Peter Seeberg, forfatter. Politiken 19-11-97
Den danske skizofreni: at engagere sig i
verden, blot den ikke kommer for nær, kombineret med vores neurotiske og
undertiden krampagtige vilje til hygge udgør formentlig nogle af de største
mentalitetsmæssige hindringer for en fornuftig håndtering af de udfordringer,
de nye danskere stiller os over for.
- Lars Adam Rehof, lektor ved
Retsvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, i bogen Race og
Ligebehandling, 1995
Se dog de fanstastiske og flotte mennesker,
der kommer ud af blandingsforhold i f.eks. de tidligere franske kolonier i
Nordafrika. Tilførsel af nyt blod er et sundhedstegn. Hvis vi kun dyrkede
hinanden, havnede vi i indavl og incest med en farlig degeneration med
deformiteter som hareskår, misvækst, skæve hoveder og korte arme til
følge... For mig eksisterer der principielt ingen grænser... det har gennem
historien vist sig, at de fremmede stille og roligt har assimileret sig...
- Klaus Rifbjerg, forfatter. JP 11-1-94
Det er simpelthen en krænkelse af menneskerettighederne at forlange,
at de [indvandrerne] skal afstå bare en tøddel af deres ideologiske, moralske,
familiære og religiøse identitet...Hvad i alverden bilder vi os ind ved at
ville diktere dem vores – på talrige måder – kuldsejlede og fallerede
samfunds- og samlivsmodel?
- Hanne Smyrner, skuespillerinde. EB 14-1-92
Jeg vil overhovedet ikke sætte nogen grænse overhovedet
[for hvor
mange flygtninge og indvandrere, vi kan tage imod, red.]..... ikke bare
integration men samgifteri – blanding af racer – er racens overlevelse....Er der
noget smukkere end mulatter? Der kommer fantastisk flotte fyre buldrende fra
Tyrkiet og Pakistan og alle mulige andre steder fra, og sikke nogle herlige
børn, der kunne komme ud af det.....
- Klaus Rifbjerg, forfatter. Aktuelt 14-12-91.
Mennesker må selvfølgelig have lov at krydse menneskeskabte grænser
i en moderne verden. Hvad er overhovedet en grænse andet end en
abstraktion....Flere jugoér, tyrkere og perkere, tak! Flere sorte, gule og
tværstribede, tak! Flere kvinder med og uden slør på gaden, tak!..Flere
kurdiske bjergbønder!...Flere tamiler...Mere sort, tak!..Se på for eksempel
New York og Rio de Janiero!...De maddikefarvede danskere kan ikke tåle lyset og
solen, de får kræft af den.....Hvad med at få nogle flere fremmede hertil,
nogle mørke mennesker, så det sarte blod bliver fortyndet, og den rette kulør
opnås...Ud med solarierne! Ind med de fremmede!
- Carsten Nagel, forfatter. EB 1-12-91
Vi er en gammel kristen kultur, siger vi. Ja tak, min gamle hat.
Snarere er vi en bornert, middelmådig, småborgerlig kultur, selvglad i egen
usselhed, fedladen og med stor færdighed i at trille tommelfingre. Dertil
pylret, permanent småfornærmet og med skæv mistro til dem fra den anden
gade.
- Jørgen Würtz Sørensen, universitetslektor. JP 25-5-91
Der findes ikke nogen dansk identitet. Vore rødder ligger i det gamle
Hellas, i Rom og Frankrig.... Den danske identitet er rugbrød, kogte kartofler
og opbagt sovs.
- Johannes Sløk, filosof. JP 16-5-91
Uanset hvor mange stramninger, vi laver for at bremse strømmen, så
kan ingen modificere folkevandringens realitet...Jeg tillader mig at sætte
spørgsmålstegn ved, om det [Danmark] overhovedet er vores...Man kan ikke eje
et land, og slet ikke Danmark..
- Suzanne Brøgger, forfatterinde. B. T. 21-3-90
Og det er ganske vist, at kan vi ikke hamle op med invasionen, er det
såmænd nok fordi, vi ikke er bedre værd. Vi burde med entusiasme tage imod
tilskudet på et tidspunkt, hvor vi – ærlig talt – ikke har så forfærdelig
meget at byde på selv.
- Klaus Rifbjerg, forfatter. Politiken
24-4-88
Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade
verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i
os.
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, journalist og forfatter. EB 3-10-86
Idiotiske danskere...de helt store, blafrende tåber og idioter..et
grænseland, hvortil kloge, dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at
udvikle og hjælpe de primitive nordboere...selv vort nationalsprog er et
mixmask af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog.
Hvad er en dansker? Og hvad er det dog, vi bilder os ind? – Hva'faen er det for
et land, mit skib er fortøjet til?
- Erik Wedersøe, skuespiller. Berlingske Tidende 3-3-85
Hvad er den danske traditionsrige kultur... andet end
selvbedrag...selvglad i sin egen usselhed, fedladen ...pylret...Indbyd alle og
hvemsomhelst...lad os se, hvor langt vor vidunderlige kultur i grunden
holder.
- Johannes Sløk, filosof. JP 16-2- 85
Det varme patriotiske højtryk, der lå som en tung, knudret bondedyne over
hele landet, skabte et ideelt klima for den danske nationalkarakters
vækstbetingelser. Nationalt gav det sig synlige udslag i en selvudslettende
arrogance parret med en krybende storsnudethed.
- Angelo Hjort, forfatter. De Fædrelandsløse/ Patrioterne, 1977-78
Nu hvor han gik på Strøget havde han et øjeblik svært ved at fatte, at
han befandt sig i en hovedstad. Ved siden af de parisiske boulevarder virkede de
københavnske gader som gader i et overskueligt provinssamfund […] De mange
mennesker, der var på juleindkøb og så rødmossede ud og var klædt i tykke
pelse eller forede ruskindsfrakker så alle ud til at kende hinanden. I hvert
fald lignede de hinanden i en forbløffende grad, mændene med deres fedladne
ansigter og ternede kasketter og store uformelige sko, kvinderne med deres
elendige holdning, deres kluntede gang, deres hvide vinterstøvler […] Et
sorgløst lilleputsamfund med sukkerkringler og saftevand til alle.
- Henrik Stangerup, forfatter. Slangen i brystet, 1969
Over broer og spor og forgiftede vandløb gik det. Gennem byer og bakker og
marker, som stank af sprøjtevæske og benzin. Det sterile og indbildske lille
land, hvis mennesker følte sig frie, fordi de kunne overhale hinanden og larme
og svine luften til. Fordi de kun havde en meget kort historie som de hver især
bildte sig ind de havde bidraget til.
- Tage Skou-Hansen, forfatter. Hjemkomst, 1969
Er det da ikke parodisk og typisk for følelsens forrykte verden, at vi
besvarer den ulykke, nationalismen har bragt over os – med ny forstærket
nationalfølelse
- Poul Henningsen, arkitekt og forfatter. Foredrag holdt under den tyske besættelse 1941
(optrykt i PH – Kulturkritik, II)
Vi begynder at ane det store fremtidsmål: Europas forenede stater.
[...]
Det er nu det overskyggende problem, hvorledes vi og andre små stater kan
bevare det nationale liv i det naboskab, der i fremtiden let vil kunne forme sig
som et fællesskab. Det kan ikke gøres ved en politisk kulturkamp – en slags
pindsvinepolitik, der får os til at rulle os sammen og vise pigge i en antitysk
bevægelse. [...] Hvorledes udviklingen vil forløbe gennem århundreder, ved vi
naturligvis ikke, men det resultat, der kommer ud af en verdensudvikling, kan
det ikke betale sig at spekulere over nu. [...] Skulle det ske, at der som
følge af en lang udvikling opstod et nyt nationalitetsbegreb i Europa, så vi
følte os som nyeuropæere, ligesom man i Amerika føler sig som amerikanere,
så var det vel stort set et skridt i den rigtige retning hen mod hele klodens
pacificering. [Det vigtigste efter 9. april 1940 er] at få søvnen ud af
øjnene og dristigt se den nye tid i møde! DEN GAMLE TID KOMMER NEMLIG
ALDRIG MERE IGEN. Mange slags mennesker var ude at fiske i de rørte vande. Alle
kværulanter mødte med deres politiske kvaksalverier, og på linje med dem kom
den slags brave folk, der er slette musikanter. Men alle regnede med, at en dag
går de fremmede ud af landet, og alt bliver, som det HAR været."
- Harald Tandrup, redaktør af Fædrelandet,
i bogen Dagens brændede Spørgsmaal
besvarede, 1940.
Danmark du er svinelandet
Og på svin man tjener godt!
Leve Danmark, æren kalder,
Gå i døden med et grin,
Vi er kødeksport til helved,
Vi er danske baconsvin!
- Halfdan Rasmussen, forfatter. 1937
Gør jer frit af selvbedraget
og et liv, der længst er dødt –
slet det grimme kors af flaget,
gør det rødt!
- Otto Gelsted,
forfatter. 1936
Der behøver ingen værdier af betydning gå tabt, selv om også vort
lille land skulle blive opslugt af et mægtigere naborige.
- M. Kirkegaard, teolog. Politiken 11-1 1908
[...] betydningen ligger i, at den danske kandidat Gustav Johansen er gået
tilbage og socialdemokratiets kandidat Heinzel frem. Vi har i går meddelt nogle
i den henseende oplysende tal. Johansen, der repræsenterer den samme enfoldige
danskhed som til eksempel Ingemann Petersen eller Garderhøjen herhjemme, er
siden 1884 i Flensborg by gået ned fra 1628 stemmer til 1024, men
socialdemokraterne havde vundet op fra 806 til 1726, altså til over det
dobbelte. Og hellere denne tilvækst for vore brødre i Tyskland end en
tilvækst for det parti, hvis fædreland er den plet og klat, hvor hadet til
fremmede nationer gror stærkest. Vi har under disse omstændigheder ingen
beklagelser tilovers for Gottburgens Valg [Kandidat for det prøjsiske højre].
Næste Gang bliver valget måske, som det bør være.
- Socialdemokraten, 1886
Relevant materiale modtages gerne.
Redaktionen forbeholder sig
dog retten til at afvise indsendt materiale.
Send her
|
|
