| |
DET TÆNKSOMME
HØJRE
Yngre akademikere vover
pelsen med nyt tidsskrift på national-konservativ grund.
Af Ulrik Høy
»NOMOS«, tidsskrift, første årgang nr. 1, redaktør Adam Wagner, hjemmeside
henvendelse og ekspedition: Adam Wagner, Vilhelm Thomsens Alle 18, 1. th., 2500
Valby, tel.: 36 45 16 58, pris: 125 kroner for to numre årligt.
»DEN redaktionelle linie vil bære præg af en national-konservativ
grundholdning,« hedder det i forordet til et nyt tidsskrift, udgivet af en række
helt unge akademikere, og det er tænkt som »et alternativ til vor tids stadig
fremherskende humanistisk-naivistiske verdensbillede«. En national-konservativ
grundholdning, det betyder »hævdelsen af dansk kultur, national identitet og
vesterlandsk selvværd. Ud fra en sådan realistisk funderet forståelse af
mennesket og verden vil vi hævde Danmark som en dansk kulturnation samt bekræfte
vort tilhørsforhold til Aftenlandets kulturkreds.«
Det lover godt! Det klinger lidt dunkelt af Spengler, og der indledes da også
en anelse dunkelt med Botho Strauss og hans uforlignelige essay fra 1993, »Tiltagende
bukkesang«, (Anschwellender Bocksgesang), glimrende oversat af Ken Farø, men
just dette essay rummer så frapperende formuleringer, spydig polemik og
dagsordensættende signalement af vor tid, at man gerne tager dunkelheden med.
Og den antydningsvise metafysik. En flot - og krævende - ouverture.
Morten Uhrskov Jensen skriver indsigtsfuldt om Edmund Burke, »Filosoffen uden
ideologi«, Adam Wagner beretter om »Sven Aggesens danskhed«, og det er godt
og nyttigt, i klar opposition til trenden, hvor kulturrelativister bestemmer
farten, Uffe Østergaard og Per Nyholm eksempelvis, med opportunistisk snak om
folket, nationen, nationalfølelsen og den nationale identitet som en såkaldt
konstruktion, konciperet op ad formiddagen for 200 år siden, for det er jo ævl.
Danskheden m.m. er ældre, meget ældre, gammel og ærværdig, det dokumenterer
Wagners gennemgang af Sven Aggesens kortfattede historie fra slutningen af det
12. århundrede om Danmarks konger, og det er godt at få bekræftet.
Thomas Tim Jensen skriver om Søren Kierkegaards konservatisme, »I Dødens
Speil«, det sker i en udlægning af kristendommens martyrium versus muslimsk
opfattelse af samme, og det er mere end nyttigt. Det er nødvendigt, tvingende.
Muslimsk martyrium er jo død og ødelæggelse, morbiditet, det argumenteres der
indgående for hvorfor.
Jesper M. Rosenløv skriver om Tolkiens forfatterskab og livssyn, »Det episke
sind«, det gør han kyndigt og rørende, det falder på et tørt sted midt i
den uforpligtende og åndelig talt slaskede eventyrsnak, der er tidens og
pjattehovedernes.
Læsværdigt er det, grundigt fremlagt, så hvad andet kan man ønske de
akademiske ungersvende end god vind. Skal man ønske noget mere, lidt blæst og
krapbølger på færden, så er det en knivspids vovemod i egne vurderinger,
flere slag på tasken og personlige vidnesbyrd på et nationalt-konservativt
grundlag. Som det er, er det godt begyndt, og så skal kredsen da lige nævnes
ved navn: Udover de nævnte hedder de Peter Lindskov Andersen, Jesper Asmussen,
Peter Jensen, Mads Kierkegaard, Jesper Kurt Nielsen og Jens K.
Serritslev.
P.S.: Nomos er oldgræsk, »og dækker over betydningerne græsgang,
distrikt, lov og orden ligesom alt tilskrevet, overdraget og fastsat vha. sædvaner,
skik og brug. Man kunne sige alle anordninger, der ved tradition og kultur
omgiver et fællesskab af mennesker og således sammenbinder dem i et kulturelt
fællesskab.«
Weekendavisen
2 maj 2003, 3 Sektion, BØGER side 6
Tilbage
1
|
|