FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG
 

 

F. M. DOSTOJEVSKIJ (1821-1881)

- Introduktion -

- Citater -

- Udgivelsesliste og litteratur

- Links -

 

 

 

Introduktion

Russisk forfatter. Dostojevskijs gennembrud blev den socialt medfølende bog Arme mennesker (el. Fattige folk 1845) med det senere ofte gentagne grundmotiv: lidelsen som livets mål. Bogen bragte ham i kontakt med revolutionære kredse. Herefter fulgte Dobbeltgængeren (1846), Hvide nætter, Et svagt hjerte (1848), Netotjkas barndom (1849) o.a.. Fælles for disse værker er det noget sentimentale, lyriske præg. Hans forfatterskab kan imidlertid groft deles i to perioder: før og efter katastrofen 1849, da han blev anklaget for illegal virksomhed, dømt til døden ved skydning, men i sidste øjeblik ”benådet” til 11 års tugthus og straffekompagnitjeneste i Sibirien. 1859 fik han dog tilladelse til at bosætte sig i Skt. Petersborg. Bemærkelsesværdigt nok gjorde denne begivenhed ham anti-revolutionær og tilhænger af zarens autoritet og sandheden i den ortodokse kirkes forkyndelse. Efter opholdet i Sibirien blev værkerne dynamiske, ofte med en realistisk/kynisk undertone. Han formåede nu at sætte spørgsmålstegn ved sin samtids rationelle fremskridtstro, ideologiske bevægelser, velfærdsdemokrater og utopister af alle afskygninger. Han havde lært at se mennesket indefra og interesserede sig for komplicerede psykologiske tilstande og moralske problemer, hvilket allerede trådte frem i Optegnelser fra det døde hus (1862) og Kældermennesket (1864). Det dystre afbalanceres af humoren i Lille onkels drøm og Godset Stepantjikovo. Til hans helt store romaner må regnes Forbrydelse og straf (1866). Her kom et nyt element til: kristen mystik, ligesom stilen er mere symbolsk end i tidligere værker. Den næste store roman blev Idioten (1868) om den idealistiske dåre, der ikke forstår, at denne verden ligger i det onde. Som et intermezzo kom den lille oplagte satiriske roman Den evige ægtemand. Romanen De besatte (1870, andre titler Nihilister, Djævlene, Onde ånder) blev et hvast angreb på radikalismen, socialismen, anarkismen, ateismen og nihilismen. Dostojevskij udviklede endvidere, bl.a. i hans tidsskrift Tiden (Vremja, udgivet fra 1861), en stærk tro på det russiske folks gudsgivne mission. Folkets skulle holde ved de gammelrussiske kulturtraditioner og ikke kun vende sig imod de radikale tendenser, men ligeledes mod den europæiserede overklasse, der ville følge Vestens eksempel m.h.t. rationalisme og individualisme. En lang række artikler kredser om disse emner i samlingen Vinterbemærkninger om Sommerindtryk (1863). En forfatters dagbog (1876-77) er ligeledes en national-konservativ artikel- og essaysamling. Heri indlemmede han sin mesternovelle Barnebruden. Derefter modnedes planen om en stor romanserie om en families degeneration, men kun første del blev dog fuldført: Brødrene Karamazov (1878-80), et vældigt epos om besættelse og lidelse. Dostojevskij blev skaberen af den russiske psykologiske roman i naturalismens periode, og en mængde vesteuropæiske forfattere står i gæld til ham. Jvf. udgivelsesliste

Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

Citater

Om kærligheden til folket

Menneskets uberegnelige vilje

Det russiske folk og tsar Peters reform

Når troen fornægtes

Det politiske sigte med De besatte og Brødrene Karamasov

Småcitater

 

Udgivelsesliste

Skønlitteratur:
  • Fattige folk (1846). Da. v. C. Sarauw og E. Juel-Hansen (1884), Arme mennesker (1941)
  • Dobbeltgængeren : en Petersborgers digtning (Dvojnik) (1846) Da. v. E. Thomassen (1941)
  • Hr. Prohartjin (1846)
  • Roman i ni breve (1847)
  • Værtinden (1847)
  • En andens kone og Ægtemanden under sengen (1848) Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1966)
  • Ude af tjeneste (1848)
  • Et svagt hjerte (1848) Da. v. A. Berlin (1890), M. Tejn Et bristet hjerte (1909)
  • Hvide nætter (1848) Da. v. E. Thomassen (1942)
  • Den ærlige tyv (1848) Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1966)
  • Juletræ og bryllup (1848) Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1966)
  • Netotsjkas barndom (Netotjka Nezvanova) (1849) Da. v. E. Thomassen (1943)
  • Den lille helt (1857) Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1966)
  • Godset Stefantschikovo og dets beboere (1859) Da. 1928, G. Sarauw Foma og hans ofre (1963)
  • Lille Onkels drøm : af byen Mordassofs kronikker (1859) Da. E. Thomassen (1944), E. Thomassen / S. Vendelkær, Onkels drøm (1966)
  • Forurettede og undertrykte (1861) Da. v. E. Juel-Hansen (1886), De undertrykte og forurettede (1924) De ydmygede og sårede : roman i fire dele med en Epilog (1959)
  • Optegnelser fra det døde hus (1861-62) Da. v. E. Berlin (1888), E. Thomassen Fra dødens hus (1929), S. Vendelkær, Minder fra dødens hus (1964).
  • Optegnelser fra et kælderdyb (Zapiski iz podpol'ja) (1864) Da. v. E. Thomassen (1942), O. Husted Jensen, Kældermennesket (1994)
  • Raskolnikov: en roman om forbrydelse og straf (Prestuplenie i nakazanie) (1866). Da. v. A. Vendt (1884)
  • Spilleren (Igrok) (1866) Da. v. M. de Linde (1909)
  • Idioten (Idiot) (1868) Da. v. E. Thomassen (1926)
  • En hanrej (1868) Da. v. C. Behrens (1888), E. Thomassen, Den evige ægtemand (1943)
  • Nihilister (1871-72) (Besy) Da. (1886), Djævlene (1919), De besatte (1922), O. Husted Jensen Onde ånder (1996)
  • Yndlingen (1875) Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1965)
  • Et latterligt menneskes drøm : en fantastisk fortælling (1877)
  • Brødrene Karamassof (Brat'ja Karamazovy) (1879-80) Da. v. E. Thomassen (1930)
  • Storinkvisitoren (1880) Da. v. E. Thomassen (1941)

Samlinger

  • Wesnà : skildringer og stemninger fra den russiske litteratur (1886) Da. v. T. Lange. Noveller: En fornægetlse ; Den forældreløse Nellys historie ; En hundredårig ; I hospitalet ; Løsladelsen af fængslet ; Marèi ; Mod vår ; To selvmord ; Ørnen
  • Samlede værker I-XXIV (1965-66) v. E. Thomassen / S. Vendelkær (red.)
Artikler, breve, dagbøger o.a.
  • Vinterbemærkninger om sommerindtryk (1863)
  • Krokodillen (1865) Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1966)
  • En forfatters dagbog i udvalg (1877). Da. v. E. Thomassen (1948), Samlede Værker, 22 (1966). Eng. A Writer's Diary I-II (1993/1996)
  • Talen om Pushkin (1880)
  • Dostojefskis breve i udvalg, v. E. Thomassen (1943), Samlede Værker, 23-24 (1966)

 

Om F. M. Dostojevskij

E. H. Carr: Dostoevsky. London 1933/1962

S. K. Carter: The political and social thought of F. M. Dostoevsky. New York 1991

W. Dowler: Dostoevsky, Grigor'ev, and native soil conservatism. Toronto 1982

D. Fanger: Dostoevsky and Romantic Realism. Camebridge, Mass. 1965

V. Grønbech: Dostojefski og hans Rusland. Kbh. 1948

G. Pattison & D. Oenning Thompson (eds.): Dostoevsky and the Christian tradition. Cambridge 2001

R. Peace: Dostoevsky. An Examnination of the Major Novels. Camebridge 1971

V. Seduro: Dostoevski in Russian Literary Criticism 1846-1956. New York 1957

E. J. Simmons: Dostoevski. The making of a Novelist. London 1940

V. Terras: The Young Dostoevsky, 1846-1849. Haag 1969

 

 

På nettet:

1-2-3-4-5-6-7-8

 

Tilbage

 

 

  
     

FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG