| |
F. M. DOSTOJEVSKIJ (1821-1881)

-
Introduktion -
- Citater -
-
Udgivelsesliste og litteratur
- Links -
Introduktion
Russisk
forfatter. Dostojevskijs gennembrud blev den socialt medfølende bog Arme
mennesker (el. Fattige folk 1845) med det senere ofte gentagne
grundmotiv: lidelsen som livets mål. Bogen bragte ham i kontakt med revolutionære
kredse. Herefter fulgte Dobbeltgængeren (1846), Hvide nætter, Et
svagt hjerte (1848), Netotjkas barndom (1849) o.a.. Fælles for disse
værker er det noget sentimentale, lyriske præg. Hans forfatterskab kan
imidlertid groft deles i to perioder: før og efter katastrofen 1849, da han
blev anklaget for illegal virksomhed, dømt til døden ved skydning, men i
sidste øjeblik ”benådet” til 11 års tugthus og straffekompagnitjeneste i
Sibirien. 1859 fik han dog tilladelse til at bosætte sig i Skt. Petersborg. Bemærkelsesværdigt
nok gjorde denne begivenhed ham anti-revolutionær og tilhænger af zarens
autoritet og sandheden i den ortodokse kirkes forkyndelse. Efter opholdet i Sibirien blev værkerne
dynamiske, ofte med en realistisk/kynisk undertone. Han formåede nu at sætte
spørgsmålstegn ved sin samtids rationelle fremskridtstro, ideologiske bevægelser,
velfærdsdemokrater og utopister af alle afskygninger. Han havde lært at se
mennesket indefra og interesserede sig for komplicerede psykologiske tilstande
og moralske problemer, hvilket allerede trådte frem i Optegnelser fra det døde
hus (1862) og Kældermennesket (1864). Det dystre afbalanceres af
humoren i Lille onkels drøm og Godset Stepantjikovo. Til hans
helt store romaner må regnes Forbrydelse og straf (1866). Her kom et nyt
element til: kristen mystik, ligesom stilen er mere symbolsk end i tidligere værker.
Den næste store roman blev Idioten (1868) om den idealistiske dåre, der
ikke forstår, at denne verden ligger i det onde. Som et intermezzo kom den
lille oplagte satiriske roman Den evige ægtemand. Romanen De besatte
(1870, andre titler Nihilister, Djævlene, Onde ånder) blev et hvast angreb på radikalismen, socialismen, anarkismen, ateismen
og nihilismen. Dostojevskij udviklede endvidere, bl.a. i hans tidsskrift Tiden
(Vremja, udgivet fra 1861), en stærk tro på det russiske folks
gudsgivne mission. Folkets skulle holde ved de gammelrussiske kulturtraditioner
og ikke kun vende sig imod de radikale tendenser, men ligeledes mod den europæiserede
overklasse, der ville følge Vestens eksempel m.h.t. rationalisme og
individualisme. En lang række artikler kredser om disse emner i samlingen Vinterbemærkninger
om Sommerindtryk (1863). En forfatters dagbog (1876-77) er ligeledes
en national-konservativ artikel- og essaysamling. Heri indlemmede han sin
mesternovelle Barnebruden. Derefter modnedes planen om en stor romanserie
om en families degeneration, men kun første del blev dog fuldført: Brødrene
Karamazov (1878-80), et vældigt epos om besættelse og lidelse.
Dostojevskij blev skaberen af den russiske psykologiske roman i naturalismens
periode, og en mængde vesteuropæiske forfattere står i gæld til ham. Jvf. udgivelsesliste
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
Citater
Om
kærligheden til folket
Menneskets uberegnelige vilje
Det
russiske folk og tsar Peters reform
Når
troen fornægtes
Det
politiske sigte med De besatte og Brødrene Karamasov
Småcitater
Udgivelsesliste

Skønlitteratur:
- Fattige
folk (1846). Da. v. C. Sarauw og
E. Juel-Hansen (1884), Arme mennesker (1941)
- Dobbeltgængeren
: en Petersborgers digtning (Dvojnik)
(1846) Da. v. E. Thomassen (1941)
- Hr.
Prohartjin (1846)
- Roman
i ni breve (1847)
- Værtinden
(1847)
- En
andens kone og Ægtemanden under sengen (1848)
Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1966)
- Ude
af tjeneste (1848)
- Et
svagt hjerte (1848) Da. v. A. Berlin (1890), M.
Tejn Et bristet hjerte (1909)
- Hvide
nætter (1848) Da. v. E. Thomassen (1942)
- Den
ærlige tyv (1848) Da. v. E. Thomassen / S.
Vendelkær (1966)
- Juletræ
og bryllup (1848) Da. v. E. Thomassen / S.
Vendelkær (1966)
- Netotsjkas
barndom (Netotjka Nezvanova) (1849)
Da. v. E. Thomassen (1943)
- Den
lille helt (1857) Da. v. E. Thomassen /
S. Vendelkær (1966)
- Godset
Stefantschikovo og dets beboere (1859)
Da. 1928, G. Sarauw Foma og hans ofre (1963)
- Lille
Onkels drøm : af byen Mordassofs kronikker
(1859)
Da. E. Thomassen (1944), E. Thomassen / S. Vendelkær, Onkels drøm
(1966)
- Forurettede
og undertrykte (1861) Da. v. E. Juel-Hansen
(1886), De undertrykte og forurettede (1924) De ydmygede og sårede
: roman i fire dele med en Epilog (1959)
- Optegnelser
fra det døde hus (1861-62) Da.
v. E. Berlin (1888), E. Thomassen Fra dødens hus (1929), S. Vendelkær,
Minder fra dødens hus (1964).
- Optegnelser
fra et kælderdyb (Zapiski iz podpol'ja)
(1864) Da. v. E. Thomassen (1942), O. Husted Jensen, Kældermennesket
(1994)
- Raskolnikov:
en roman om forbrydelse og straf (Prestuplenie i
nakazanie) (1866). Da. v. A. Vendt (1884)
- Spilleren
(Igrok) (1866) Da. v. M. de Linde (1909)
- Idioten
(Idiot) (1868) Da. v. E. Thomassen (1926)
- En
hanrej (1868) Da. v. C. Behrens (1888),
E. Thomassen, Den evige ægtemand (1943)
- Nihilister
(1871-72) (Besy) Da. (1886), Djævlene (1919), De
besatte (1922), O. Husted Jensen Onde ånder (1996)
- Yndlingen
(1875)
Da. v. E. Thomassen / S. Vendelkær (1965)
- Et
latterligt menneskes drøm : en fantastisk fortælling
(1877)
- Brødrene
Karamassof (Brat'ja Karamazovy) (1879-80)
Da. v. E. Thomassen (1930)
- Storinkvisitoren
(1880) Da. v. E. Thomassen (1941)
Samlinger
- Wesnà
: skildringer og stemninger fra den russiske litteratur
(1886)
Da. v. T. Lange. Noveller: En fornægetlse ; Den forældreløse
Nellys historie ; En hundredårig ; I hospitalet ; Løsladelsen af fængslet
; Marèi ; Mod vår ; To selvmord ; Ørnen
- Samlede
værker I-XXIV (1965-66) v.
E. Thomassen / S. Vendelkær (red.)
Artikler,
breve, dagbøger o.a.
- Vinterbemærkninger
om sommerindtryk (1863)
- Krokodillen
(1865) Da. v. E. Thomassen / S.
Vendelkær (1966)
- En
forfatters dagbog i udvalg (1877).
Da. v. E. Thomassen (1948), Samlede Værker, 22 (1966). Eng. A Writer's
Diary I-II (1993/1996)
- Talen
om Pushkin (1880)
- Dostojefskis
breve i udvalg, v. E. Thomassen (1943), Samlede Værker,
23-24 (1966)
Om F. M. Dostojevskij
E. H. Carr: Dostoevsky. London 1933/1962
S. K. Carter: The political and social thought of F. M. Dostoevsky.
New York 1991
W. Dowler: Dostoevsky, Grigor'ev, and native soil conservatism.
Toronto 1982
D. Fanger: Dostoevsky and Romantic Realism.
Camebridge, Mass. 1965
V. Grønbech: Dostojefski og hans Rusland. Kbh. 1948
G. Pattison & D. Oenning Thompson (eds.): Dostoevsky and the Christian
tradition. Cambridge 2001
R. Peace: Dostoevsky. An Examnination of the Major Novels. Camebridge
1971
V. Seduro: Dostoevski in Russian Literary Criticism 1846-1956. New
York 1957
E. J. Simmons: Dostoevski. The making of a Novelist. London 1940
V. Terras: The Young Dostoevsky, 1846-1849. Haag 1969
På nettet:
1-2-3-4-5-6-7-8
Tilbage
|
|