| |
KNUT HAMSUN (1859-1952)
-
Introduktion -
- Citater -
-
Udgivelsesliste og litteratur -
-
Links -
Introduktion
 Norsk
forfatter, født i Gudbrandsdalen, opvokset på Hamerøy i Nordland, af hvis
natur han tog varige indtryk. Efter skolegangen omflakkende tilværelse som
handelsbetjent, skolelærer, skomager og vagabond. I disse år lærte han det
meste af Norge at kende. To rejser til Amerika (1882-84 og 1886-88) resulterede
i det voldsomme kulturangreb Fra det moderne Amerikas åndsliv (1889).
Hamsun fastholdt forfatterskabet igennem en kritisk holdning det moderne
samfund. Derudover modstillede han ofte, inspireret af Darwins
lære om naturens udvælgelse, Nietzsches understregning af den stærkestes
naturgivne ret og Schopenhauers livsdriftslære, det sociale fremskridt
med det suveræne menneske. Efter hjemkomsten skrev han i København de første
kapitler af den delvist selvbiografiske roman Sult, der udkom 1890 og med
et gjorde ham berømt (filmatiseret 1966). I foredrag gjorde han, påvirket af
Dostojevskij og Nietzsche, op med de naturalistiske forfattere, og i romanerne Mysterier
(1892), Redaktør Lynge (1893) og Ny jord (1893) opstiller han
et ideal af en helt, undtagelsesmennesket. Digterisk højere står Pan
(1894), en roman om længsel tilbage mod naturen. En dramatisk trilogi, Ved
rikets port (1895), Livets spil (1896)
og Aftenrøde (1898) samt kærlighedsromanen Victoria
(1898) afslutter Hamsuns ungdomsdigtning. Betydeligst af hans store produktion
fra begyndelsen af århundredet er hans eneste, men vigtige, digtsamling Det
vilde kor (1904) og de lyriske romaner Sværmere (1904), Under høststjernen
(1906) og En vandrer spiller med Sordin (1909). 1910 bosatte han sig i
Nordland, her skrev han sin fuldendte sociale satire Børn av tiden
(1913) og fortsættelsen Segelfoss by (1915). Markens grøde
(1917) er en hyldest til den primitive jorddyrker og skaffede ham Nobelprisen i
litteratur 1920. Hamsun var herefter i
stand til at købe gården Nørgård ved Oslo, hvor han boede til sin død. Romanerne
Konerne ved vandposten (1920) og Siste kapitel (1923) er skarpe
sociale anklager. Hamsuns sidste store værk er trilogien om landstrygeren
August, Landstrykere (1927), August (1930) og Men livet lever
(1933). I samfundsdebatten og i sin
civilisationskritik udmærkede Hamsun sig ved sin foragt for intellektualisme,
urbaniseringen, industrialiseringen, parlamentarisme, kapitalisme, demokrati og
pacifisme. Til gengæld gav han sin tilslutning til magthavernes hårdhændede
udøvelse af lov og orden. Allerede før og under Første Verdenskrig anså
Hamsun det for naturligt, at Tyskland, som han dybt beundrede og anså for
Europas førende kulturnation, indtog en verdenspolitisk førerrolle, frem for
England og Amerika, som han anså for dekadente. I løbet af 30’erne udartede
Hamsuns civilisationskritik sig til sympati for Hitler-Tyskland, uden han dog
tilsluttede sig antisemitismen. Hamsun anså det engelske imperium og
Sovjetunionen som større trusler mod et selvstændigt Norge end Tyskland.
Denne indstilling fastholdt han i april 1940, da han ganske utilgiveligt - i
kampens stund - opfordrede nordmændene til at nedlægge våbnene og samarbejde
med den tyske besættelsesmagt. På grund af sin uheldige optræden under krigen
og besættelsen, arresteredes og dømtes Hamsun efter befrielsen som
landssviger. I På gjengrodde stier (1949) leverede han stadig åndsfrisk
sit forsvar. På sin 100-års dag 1959 hyldedes dog uforbeholdent digteren
Hamsun. Jvf. udgivelsesliste.
Nomos modtager gerne
relevante indlæg om ovennævnte
Citater
Om Karl Marx
Udgivelsesliste
Skønlitteratur
- Den
Gaadefulde (1877)
- Et
Gjensyn (1878)
- Bjørger
(1878)
- Sult
(1890)
- Mysterier
(1892)
- Redaktør
Lynge (1893)
- Ny
Jord (1893)
- Pan.
Af Løjnant Thomas Glahns Papirer (1894)
- Ved
Rigets Port: Forspil (1895)
- Livets
Spil (1896)
- Siesta.
Skitser (1897)
- Aftenrøde.
Slutningsspil (1898)
- Victoria.
En Kærligheds Historie (1898)
- Munken
Vendt. Brigantinens Saga I (1902)
- Kratskog
Historier og Skitser (1903)
- Dronning
Tamara. Skuespil i 3 Akter (1903)
- Det
Vilde Kor. Diktsamling (1904)
- Sværmere
(1904)
- Stridende
Liv. Skildringer fra Østen og Vesten
(1905)
- Under
Høststjærnen. En Vandrers Fortælling
(1906)
- Benoni
(1908)
- Rosa.
Af Student Parelius' Papirer (1908)
- En
Vandrer Spiller Med Sordin (1909)
- Livet
i Vold. Skuespil i 4 Akter (1910)
- Den
Siste Glæde. Skildringer (1912)
- Børn
Av Tiden (1913)
- Segelfoss
By (1915)
- Markens
Grøde (1917)
- Konerne
Ved Vandposten (1920)
- Dikte
(1921)
- Smaadikte
(1921)
- Siste
Kapitel (1923)
- Landstrykere
(1927)
- August
(1930)
- Men
Livet Lever (1933)
- Ringen
Sluttet (1936)
- Lurtonen
(1995)
Samlede Verker I-XV (1963-65)
Artikler,
rejseskildringer, foredrag, selvbiografier og breve
- Lars
Oftedal (1889)
- Fra
Det Moderne Amerikas Aandsliv (1889)
- I
Æventyrland : oplevet og drømt i Kaukasien
(1903)
- Sproget
I Fare (1918)
- Artikler
I Utvalg (1939 / 1965). Ed. F. Bull
- Paa
Gjengrodde Stier (1949)
- Paa
Turné. Tre foredrag om litteratur (1960).
Ed. T. Hamsun
- Brev
til Marie (1970). Ed. T. Hamsun
- Over
havet : artikler og rejsebreve (1990). Ed. L. F.
Larsen
- Fra
Det Ubevisste Sjæleliv (1994)
- Knut
Hamsuns brev I-VI (1994-2000). Udg. H. S. Næss
Om Knut Hamsun
R. Ferguson: Enigma : The life of Knut Hamsun. Oslo 1988
T. Hansen: Processen mod Hamsun I-III. Kbh. 1978
L. F. Larsen: Den unge Hamsun. Oslo1998
H.S. Næss: Knut Hamsun og Amerika. Oslo 1969
H. S. Næss: Knut Hamsun. Boston 1984
A. Tumyr Knut Hamsun og hans kors. Kristiansand 1996
O. Øyslebø: Hamsun gjenneom stilen. Oslo 1964
På nettet:
Hamsun
Homepage
Andre sider: 1-2-3
Tilbage
|
|
