|
|
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||
|
BOTHO STRAUSS (1944- )
- Udgivelsesliste og litteratur -
Tysk forfatter,
dramatiker og kritiker. Uddannet i germanistik, teaterhistorie og sociologi.
1967-70 kritiker ved tidsskriftet Teater heute. Påbegyndte sideløbende
med et virke som dramaturg ved Schaubühne am Hallischen Ufer i Berlin1970-75
udgivelsen af flere skuespil, digte, romaner og kulturkritiske essays og fik sit
gennembrud med skuespillet Trilogie des Wiedersehens
(1977, da. Gensynets trilogi,1994).
Strauss’ forfatterskab har fra 70’erne til 90’erne været præget
af præcise,
melankolske og resignerende iagttagelser af en moderne åndløs verden, beboet af mennesker lidende af fremmedgjorthed,
følelsesforvirring, sjælekvaler og samlivsproblemer i en sfære af ”uklar
frihed” og vilkårlighed. Med sine tragikomiske beskrivelser af de
stadigt mere uvirkelige menneskelige relationer, handlinger og bevæggrunde,
præget af ”erfaringerne” fra studenteroprøret, har Strauss udfordret de
sædvanlige forklaringsmodeller vedrørende menneskelig adfærd og de
dominerende livsanskuelser i den moderne tyske forbundsrepublik. Nævnes bør
skuespillene Kaldeway
farce (1982,
da. 1983), Der Park (1983, da. Parken,
1986), Die Fremdenführerin (1986, da. Fremmedførersken,
1988/1992), Molières Misanthrop (1987, da. Misantropen,
2001), Schlußchor (1991), Das Gleichgewicht (1993) og Der
Fehler des Kopisten (1997). Over en halv snes teaterstykker med mere
en firehundrede opsætninger i tredive lande har gjort Strauss til en af
Tysklands vigtigste nulevende dramatikere. Har bl.a. modtaget
Jean-Paul-prisen (1987) og Georg-Büchner-prisen (1989). Af Strauss’
romaner, ligeledes ofte med
en satirisk tone vendt mod den morderne dagligdag og kommentarer til
opgøret med 68-generationen og til
forholdene i en sig hurtigt forandrende verden, bør også nævnes f.eks.
Die Widmung (1977, da. Tilegnelsen, 1982), Paare, Passanten
(1981, da. Par, passerende,1983) samt den postmodernistiske
dannelsesroman Der Junge Mann (1984,
da. Den unge mand, 1986) om præstesønnen Leons forsøg på at forstå
sig selv og sin tyske samtid. Med de mere alvorlige essayistiske småfortællinger
i Wohnen, dämmern, lügen (1994, da. Leve sløve lyve,
1996) antydes en religiøs vej ud af værdiopløsningen. I
sin søgen efter nye udtryksformer og ”digtningens erindringskraft” griber
Strauss ofte tilbage til antikke myter og den vesterlandske åndelige og
litterære tradition, der for ham besidder en i nutiden gyldig udsagnskraft,
bl.a. i romanen Das Partikular (2000). I sine kritiske essays har
Strauss ved flere lejligheder fremlagt en alvorlig og kraftfuld kritik af de
værdier (eller mangel på samme), der præger den nuværende vestlige
fremskridtsdyrkende civilisation, kulturindustriens, informationsteknologiens og
videnssamfundets globaliserede formløshed og de totalitære tendenser blandt
dens meningsdannere. Overfor dette sætter Strauss en kulturkonservativ
vægtning af nedarvede og traditionelle værdier. Det venstreorienterede og
liberale rettighedsfikserede massedemokrati har, ifølge Strauss, udviklet den
tyske nation til et forkælet forbrugersamfund. Åndeligt og politisk dominerer
den utopiske jagt ”det moderne” og ”det nye”. I stedet for denne
stræben, der i virkeligheden må opfattes som forskudt religiøsitet eller en
parodi på frelseshistorien, sætter Strauss et krav om kulturel besindelse og
”et oprør mod nutidens absolutte dominans”. Højrefløjens bevidsthed om
tab og sans for oplevelsen af ”erindringens overmagt”, hvormed trangen til
tilknytning til den lange, ubevægede tid og forbindelse med noget oprindeligt
og særegent (dvs. det nationale) tilfredsstilles, ses som eksistentiel
nødvendighed. Det vakte en del opsigt, da Strauss udfra denne grundholdning med
sit essay Anschwellender
Bocksgesang (1993) gik til angreb på meningsdannernes håndtering af den
tyske genforening. En livsduelig stat må bero på fællesskab, fællesfølelse,
blodsbånd og opretholdelsen af sæd og skik, mente han. Men i stedet har
venstrefløjen ganske uansvarligt nedbrudt regler og former, samt v.h.a.
udnyttelsen af et næsten uovervindeligt tysk skyldkompleks forsøgt at
undergrave ethvert naturligt forsøg på at tilfredsstille behovet for en tysk
selvbevidsthed. Denne er i stedet som syndebuk (heraf titlen) blevet ofret til
fordel for den rette tolerance og åbenhed. Nedbrydelsen af det særegne tyske
er en del af omstyrtningen af samfundsnormerne. Den venstredrejede intelligensia
og mediernes ublodige, men dog totalitære, overmagt, en vigtig rolle i dette
spil skønt kapitalen ironisk nok kommer bedre til rette med et statsløst
(nationsløst) kaos. ”Offentlighedens telekratiske regime” og
mainstream-meningsdannernes indforståethed og undertrykkende politiske
korrekthed, ligger som en dyne over det tyske og vesteuropæiske samfunds- og
åndsliv, fastslår Strauss. Anschwellender Bocksgesang indgik i
essaysamlingen Ein
Selbstbewusste Nation (1994), der udover Botho Strauss blev udgivet af
bl.a. Heimo Schwilk, Rüdiger Safranski, Ernst Nolte, Rainer Zitelmann og Roland
Bubik, og udløste en del polemik, men medvirkede ligeledes til, at en ny
selvbevidst nationalkonservativ højrefløj har taget form i Tyskland. Botho
Strauss modtog for sit skønlitterære og kritiske forfatterskab Lessing-prisen
2001. Nomos
modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
Fra Den unge mand Fuldstændig oversættelse af Tiltagende bukkesang i tidsskriftet Nomos nr. 1/1
Drama
Romaner,
noveller, digte
Essays
og artikler
Om Botho Strauss L. A. Adelson.: Crisis of subjectivity : Botho Strauss's challenge to West German prose of the 1970's. Amsterdam 1984. H-L. Arnold (ed.): Botho Strauß. Text und Kritik - Zeitschrift für Literatur. Heft. 81 (jan.) 1984 S. Berka: Mythos-Theorie und Allegorik bei Botho Strauss. Wien 1991 J. Daiber: Poetisierte Naturwissenschaft: Zur Rezeption naturwissenschaftlicher Theorien im Werk von Botho Strauss. Frankfurt 1996 L. C. DeMeritt: New subjectivity and prose forms of alienation : Peter Handke and Botho Strauss. New York 1987 J. Eckhoff: Der junge Botho Strauss : literarische Sprache im Zeitalter der Medien. Tübingen1999 K. Kazubko: Spielformen des Dramas bei Botho Strauss. Hildesheim 1990 Kritik, hæfte 114 (temahæfte). København 1995 S. Lämmermann: "Für unser Werk, mein Liebster!": die Thematisierung von Produktion im Erzählwerk von Botho Strauss. Frankfurt am Main 1996. M. Radix: Strauss lesen. München 1987 H. Schwilk & U. Schacht (red.): Die selbstbewußte Nation: "Anschwellender Bocksgesang" und weitere Beiträge zu einer deutschen Debatte. Berlin 1994
|
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||
