| |
[Samlere
og forskere]
Eva Wigström
(*1832, †1901)
Forfatter og folkemindesamler. Født
i Råge Hørsted by i Asmundtorp sogn, Rønnebjerg herred, Skåne, som datter af
gårdejer Pål Nilsson og Pernilla Jönsdotter. Faderen, der var en velhavende
og kyndig mand, sørgede for, at børnene fik en bedre uddannelse, end det på
den tid var almindeligt hos almuen. I 1855 giftede hun sig med fanejunker Claes
August Wigström, der var leder af Ramløse Brønd, og i 1870'erne slog familien
sig ned i Helsingborg, hvor Claes August ledede en bogholderiskole, mens Eva
sammen med en af sine døtre drev pigeskole.
Eva Wigström havde tidligt fået øjnene op for N. F. S.
Grundtvigs højskoletanker, og i 1873 medvirkede hun til oprettelsen af en
kvindelig folkehøjskole ved Hälsan i Helsingborg. Hun deltog også i et
lærermøde på Askov Højskole sammen med blandt andre H. F. Feilberg og Fr. L.
Grundtvig, der gjorde hende overbevist om, at hun måtte gøre sit for at "rädda
fädernaarvet" i form af Skånes store skat af folkedigtning, folketro
og folkesæd, som hun havde et nært kendskab til fra barndommen. Hun
begyndte at indsamle folkeminder blandt almuen, ligesom hun offentliggjorde
et opråb i samtlige skånske aviser, der opfordrede folk til at yde hende
bistand. Ferierne gik med at vandre Skåne og Blekinge tyndt i jagten på gode
optegnelser. Sine oplevelser fra disse ture har hun skildret i bogen Vandringar
i Skåne och Blekinge för samlande af svensk folkdiktning (1887).
Den
første samling Folkdiktning udkom 1880 i København og blev betalt Fr.
L. Grundtvig, mens Svend Grundtvig skrev forordet. Sidstnævnte udtrykte sin
overraskelse "ved at erfare, hvor rigt Skåne endnu er på gammel folkelig
overlevering", en rigdom som få indtil da havde skønnet på. Efter udgivelsen
af sit første værk fik Wigström støtte af Artur Hazelius og den svenske
konge, så anden samling kunne trykkes i Göteborg i 1881. Siden optoges en
samling Sagor och äventyr og et større bind Folktro och sägner i
Svenska landsmålen 1884 og 1898-1914. Ældre forskere var dog utilfredse
med hendes arbejder, da hun efter dansk fremgangsmåde optrykte folkeminderne
ganske ubearbejdede.
Eva Wigström var en flittig skribent ved siden af
folkemindearbejdet. I 1860'erne leverede hun små viser og fortællinger til
børnebladet Linnéa, og senere udgav hun børne- og ungdomsavisen Hvitsippan, der udkom hver fjortende dag. I 1890'erne behandlede hun sociale
og pædagogiske spørgsmål i avisen Idun. Mest kendt blev hun som
skønlitterær forfatterinde under navneskjulet "Ave". Hendes store indsats for at bevare Skånes gamle
kulturminder bar rige frugter og har sikret hende en hæderfuld plads i folkemindeforskningens historie.
Udgivelser (udvalgte):
-
Skånska visor, sagor och sägner. Lund 1880. 72 s.
-
Folkdiktning, visor, sägner, sagor, gåtor, ordspråk, ringdansar,
lekar och barnvisor. Samlad och uptecknad i Skåne. Kbn. 1880. 314 s.
-
Folkdiktning. Samlad och upptecknad i Skåne. 1880-81. I-II. I:
samlingen: visor, sägner, sagor, gåtor, ordspråk, ringdansar, lekar och
barnvisor. II: Visor, folktro, sägner och en svartkonstbok.
-
Sagor ock äfventyr upptecknade i Skåne. Nyare Bidrag t. K. om
de sv. Landsmålen. V. 1. 1884. 144 s.
-
Vandringar i Skåne ock Bleking för samlande af svensk folkdiktning.
Stockholm 1887. 82 s.
-
Allmogeseder i Rönnebergs Härad i Skåne på 1840-talet. Stockholm.
1891. 92 s.
-
Kardegille. Skånska byhistorier. Stockholm. 1894. 84 s.
-
För "fyrtio", nu sjuttio år sedan. Taflor ur skånska
folklifvet. 1900. 185 s.
-
Byhistorier och skämtsagner. 6 saml. (2 Vol.). 1909-10. 96 + 96 + 96 +
96 + 96 + 124 s.
-
Folktro och sägner, upptecknade i Skåne. 1914. 176 s.
-
Folktro och sägner från skilda landskap. Svenska sagor och sägner
XI. Utgivna av Aina Stenklo. Uppsala 1952. 230 s.
-
Sagor och äventyr upptecknade i Skåne. Malmø 1954. 101 s.
-
Fågeln med guldskrinet. Folksagor samlade och upptecknade i Skåne.
Utg. av Nils-Arvid Bringéus. Højenæs/Vigen. 1985. 282 s.
Om Eva Wigström:
Tekster på Skræp
af Eva Wigström:
Om skåningernes
kærlighed til Danmark (1881)
[Samlere
og forskere]
|
|
