T. Mann: Småcitater

Hvis noget som helst er i stand til at gøre en digter af en litterat, så er det denne min borgerlige kærlighed til det menneskelige, levende og almindelige.

Fra Tonio Kröger (1903)

Den tyske sjæl går imod civilisationens pacifistiske ideer, for rummer fred ikke også et element af borgerlig korruption?

(1914)

Den konservative tradition […] [har] i grunden bevaret langt mere af den sande forståelse for af menneskenaturen og af livets tragik og har derfor også et dybere og mere betydningsfuldt forhold til kulturen end den fremskridtsvenlige-borgerlige ideologi.

Fra Doktor Faustus (1947)
Tyskland tumlede dengang med hektisk røde kinder på højden af onde triumfer, i begreb med at vinde verden ved den eneste pagt, som det havde til hensigt at holde, og som det havde underskrevet med sit blod. I dag styrter det, omslynget af dæmoner – mens det holder hånden for det ene øje og med det andet stirrer ind i rædslen – ned fra fortvivlelse til fortvivlelse. Hvornår vil det nå slugtens bund? Hvornår vil af den yderste håbløshed et mirakel, der overgår al forstand: håbets lys, dages? En ensom mand folder sine hænder og taler: Gud være Eders arme sjæl nådig, min ven, mit fædreland!

Fra Doktor Faustus (1947)

 

 

 

 


 

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg