|
|
|
IDEOLOGI
OG POLITIK |
|
|
Thue Kjærhus & Søren Jensen:
Oprøret mod fornuften
Et
forsøg på at erindre en famlende dansk offentlighed om de
grundværdier, deres historie og argumentatoriske basis,
ethvert retssamfund, uafhængigt af nationalitet eller
etnicitet, må forfægte overfor sig selv og overfor andre
|
Søren Jensen & Thue Kjærhus-Rønshoved: Konservatisme, det moderne og
Irak-krigen
Vi
står tilsyneladende i fremtiden overfor den vanskelige
skelnen mellem tre muligheder: en
udenrigspolitisk aktivisme indenfor den sunde fornufts omfang, en af
ideologiske vildfarelser styret aktivisme, og en kynisk isolationistisk
approach, hvor vi traditionelt realistisk vil nægte at gribe ind mod
forbrydere af Saddam Husseins dimensioner. |
Morten
Uhrskov Jensen: Vi er hverken de første eller de sidste
Konservatisme er ydmyghed over
for forfædrene, som gav os muligheden for at trække nye tråde
til det uendeligt fine stof, der danner det enkelte folks
historie, og således også den samlede menneskeheds historie.
Denne historie er ikke statisk, men den anerkender den
menneskelige skrøbelighed. (24-7-04)
|
Michael Pihl:
Folkestyret trues af juristeri
Vor tids trussel imod folkestyret kommer fra en snæver
juridisk elite, der med menneskerettighederne i hånden vil kuppe
en bestemt politik igennem.
(28-7-04) |
Michael Pihl: Den dømmende
magt skaber sine egne love
Skal retssystemet drive politik? Står juristerne og den dømmende
magt over folkeviljen og den lovgivende magt? Var det meningen med
princippet om magtens tredeling?
(11-7-04) |
Kasper
Støvring: Menneskenatur
- det moderne tabu
Det
konservative naturbegreb tilsiger, at den politiske opgave er og
bliver at skabe et velfungerende og retfærdigt samfund, der
samtidig forhindrer, at vi påtvinges en unaturlig lighed. Moral
kræver noget mere end den progressive, humanitære følsomhed,
nemlig en realisme.
(19-4-04) |
Kasper
Støvring: De
Konservative, staten og liberalismen
Konservatismen
varetages i dag bedre andre steder end hos De Konservative, der blot
fremturer med en modereret udgave af liberalismens yndlingsillusion
om enhver som sin egen lykkes smed
(21-5-03) |
Kasper Støvring: Neoliberalismens
afmagt
Penge er
ikke alt, lyder en gammel sandhed. Men den har den politiske
liberalisme tilsyneladende glemt. I blind fascination af det frie,
forjættende marked.
(13-5-03) |
Kasper
Støvring:
De Konservative og konservatismen
Der er i dag opstået et misforhold mellem klassisk
konservativt tankegods og officiel konservativ partipolitik. Det
Konservative Folkeparti fører på statens, økonomiens,
kulturens, uddannelsens og det sociale område ikke konservativ,
men snarere liberalistisk politik. Mens partiet er gået tilbage,
har konservatismen vundet frem - hos Dansk Folkeparti og på
venstrefløjen.
(28-1-03) |
Morten
Uhrskov Jensen: Nye fronter
Om den nye alliance mellem liberalister og
socialister mod det konservative verdenssyn. (21-12-01)
|
| |
|
VENSTREFLØJSKRITIK |
Kai
Sørlander:
Hullet forsvar for venstrefløjen
Preben
Wilhjelm tager i sine politiske erindringer overhovedet ikke
hensyn til det, som var kernen i venstrefløjspolitikken på
den tid, som diskussionen drejer sig om. Kernen var støtten
til et socialistisk alternativ til markedsøkonomien. (21-8-05) |
Michael Pihl:
Vi venter på de anstændiges oprør
Venstrefløjens
totalitære ikoner er mainstream. Mord og terror romantiseres
i vesteuropæisk kultur, hvis det er venstreorienteret mord
og terror. (14-8-05) |
Anders Holm Thomsen:
Åbent brev
Om
Venstrefløjens voldsfascination.
(19-4-03)
|
Kasper Støvring:
Intet menneskeligt bør være mig fremmed
Med deres altid beredvillige tolerance og dyrkelse af friheden, som duer
til alt godt, afstår både fredsaktivister og liberalister fra at
tage den egentlige udfordring op. For dem forbliver krig og ondskab
noget fremmed, man uanset moralske omkostninger må protestere imod. (11-4-03)
|
Geoffrey
Cain: Humanismens diskrete antydninger
Når man
taler om de totalitære bevægelser i det 20. århundrede, begrænser
man sig mærkeligt nok altid til to: kommunismen og
nazisme/fascismen. Men egentlig er der tre. Den tredie er
humanismen.
(10-5-02)
|
Morten
Uhrskov Jensen: Den nederdrægtige glemsel
Når vi
taler om kommunisme-marxisme, så taler vi samtidig om et absolut
onde. Det lyder næsten religiøst, men det får være. Forstå
det dog!
(20-10-00) |
Morten
Uhrskov Jensen: Kommunismens utopia
Den
danske offentlighed savner fortsat i katastrofal gradinformation
og viden om den totalitære samfundsorden, der har udgjort en
konkret trussel mod de vestlige demokratier indtil for godt ti år
siden Medierne under lup.
(20-10-00) |
G. Cain
& G. Heilbuth: Venstrefløjens antisemitisme
Antisemitisme
var med i socialistbevægelsen fra fødslen.
|
| |
|
UDDANNELSE |
Michael Pihl: Det forsømte efterår
Gymnasiereformen
tegner til at blive en uddannelsesmæssig katastrofe.
(22-12-05) |
Anders
Holm Thomsen: Bertel Haarder som ceremonimester
Gymnasiereformen
og dens svækkelse af historiefaget blev vedtaget under
undervisningsminister Ulla Tørnæs. Betyder det, at Bertel
Haarder, regeringens førende kulturkæmper, er reduceret til
ceremoniel eksekutor af forgængerens fatale fejllovgivning?
(20-05-05) |
Michael Pihl: Bregengaards blamage
En kulturkamp udkæmpes
om nationen - lige så afgørende for nationen som Den Kolde Krig.
Sammenbrud af folkeskole og kulturfællesskab indvarsler, hvorom
striden står.
(23-1-05) |
Anders Holm Thomsen: Ulla Tørnæs
misbruger folkeskolen
Demokratisme. Folkeskolen udsættes for en politisering
under dække af demokratisering og på bekostning af kundskabsindlæring.
I modsætning til sin forgænger Ritt Bjerregaard hylder
undervisningsminister Ulla Tørnæs en individ-centreret
undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs
erfaringer og forudsætninger. Det passer perfekt til en fremtidig
opsplitning af Danmark i multikulturelle parallelsamfund.
I hvert fald er der behov for et markant kursskifte, hvis mønstret
fra den seneste OECD-undersøgelse skal brydes i fremtiden. (17-12-04)
|
Anders
Holm Thomsen: Multietnisk historieundervisning
I faghæftet
for historie opereres der med begrebet »relativ kronologi«. Bag
udtrykket ses en politisk, multikulturel dagsorden,
der tager sigte på politisk korrekt indoktrinering i faget
historie både i folkeskolen og gymnasieskolen.
(20-10-04) |
Anders Holm Thomsen:
Man gjorde et fag fortræd
Det står grelt til med historiebevidstheden blandt
de unge. Det burde ikke chokere nogen, for historie ophørte
nemlig reelt med at eksistere som selvstændigt skole- og gymnasiefag i 1990'erne.
(22-9-04)
|
Michael Pihl:
Skolen hvor menneskeopdræt erstatter kundskaber
Når kompetencetænkning og omstillingsparathed gøres til
bærende konstruktioner i skolen, er der grund til at være på
vagt. Især når et halvtotalitært menneskesyn ligger bag. (06-5-04) |
Michael Pihl: Undervisningsministeren
svigter kulturarven
Det er lettere at opnå brede forlig uden holdninger. Det
kan måske forsvares som »liberalt«, men ikke som »værdi«-
eller kulturkamp. (06-3-04)
|
Anders Holm
Thomsen:
Skolemarxisme og multikultur
Multikulturalister har gennem 1990'erne og frem til
i dag været toneangivende, når rådgivere fra skoleverdenen har
været indkaldt til rådslagning i Undervisningsministeriet om læseplansformuleringer.
Det er farligt, for fortidens skeletter" vælter ud af
skabene, når deres arbejde gås efter i sømmene. (8-9-03) |
Anders Holm
Thomsen:
Javel, fru undervisningsminister
Folkeskolens nye »klare fagmål«, der træder i
kraft ved det nye skoleårs begyndelse, ligger i princippet fuldstændig
på linje med marxisten Hans Scherfigs 1933-mål. Selvom målet
her efter Murens fald ikke længere er en verdensomspændende
socialistisk og multikulturel Sovjetunion à la Scherfigs
ideologiske »fremtidsforventning«, men snarere venstrefløjens
nye utopi i form af et velfærdssamfund tilsat eksotisk
multikulturelt krydderi og sambarytmer. (3-8-03) |
Anders Holm Thomsen:
Nye mål og folkeskolens skjulte læseplan
Uhyggeligt nok er 68-plageånden i dag måske endog
mere vital end nogensinde før, eftersom 68'ernes lange march
gennem institutionerne først i disse år er ved at kulminere og
belønnes med kommandoposter i toppen af ekspertkorpset og overalt
i godheds- og bevidsthedsindustrien.
(4-6-03)
|
Anders Holm Thomsen:
Den totalitære plageånd fra 68 lever
Undervisning og særlig historiefaget illustrerer
ganske godt, hvorledes den totalitære plageånd fra 68 stadig er
med os i dag på et område, der kan opfattes som værende på sin
vis mere sårbart end de eksempler på holdningsbearbejdelse, der
dominerer den aktuelle debat. (22-4-03)
|
Anders
Holm Thomsen & Michael Pihl:
Hokus pokus med historien
Moderigtige fagkonsulenter har sat »historiebevidstheden«
på skoleskemaet. Målet med historieundervisningen er nu at
foretage en »kobling mellem fortidsfortolkning, samtidsforståelse
og fremtidsforventning«. Som ved et trylleslag har de forvandlet
faget til et samtidsfag - eller endog science fiction. Det er
enden på historie som fag.
(21-12-02) |
Anders
Holm Thomsen & Michael
Pihl:
Faglighed fremfor fag?
Regeringens planlagte reform for gymnasieskolen vil svække
kendskabet til den fælles kultur og historie, som vort land
bygger på, for når man bryder med kronologien som historiefagets
rygrad, gennemføres en samtidsliggørelse af faget, og vejen er
åben for alskens manipulation. (10-11-02)
|
| |
|
KIRKE,
KRISTENDOM OG
SAMFUND |
Kasper Støvring: Bevar en
protestantisk kernekultur
Det
gælder for Danmarks vedkommende, at landet historisk set har
haft en protestantisk kernekultur. Og denne kultur er
bevaringsværdig af især tre grunde.
(21-5-06) |
Kai
Sørlander:
Jesus, Muhammed og demokratiets vilkår
Mens
Jesu liv og forkyndelse lægger afstand til det politiske, så
gør Muhammeds det modsatte. Derfor kan man principielt
slutte, at en religion, der bygger på Jesus, har lettere ved
at forenes med en sekulær demokratisk orden, end en
religion, der bygger på Muhammed. (04-3-06) |
Kaj
Sørlander:
Der er radikal forskel på Jesus og Muhammed
Mens
Jesus forkynder nogle radikale bud, som ikke kan gøres til
politisk lovgivning, så forkynder Muhammed nogle bud og
straffeforanstaltninger, som er praktisk gennemførlige.
(18-1-06) |
Kai
Sørlander:
Troen står
over demokratiet
Den
kristne reformation gik tilbage og fandt målestokken for sin
kritik af samtiden i Jesu forkyndelse, og netop derigennem
åbnede den for en demokratisk udvikling. Foretager man den
samme bevægelse i islam, og vender tilbage til Muhammeds
lære og eksempel, så lukkes der for demokratiet. (10-12-05) |
Kai
Sørlander:
Seidenfaden
og den politiske ligeværdighed
Tøger
Seidenfaden gør ligeværdighedsnormen til en irrationel norm,
fordi han ikke vil anerkende kristendommens rolle i
sekulariseringen af det politiske rum i Europa. (21-9-05)
|
Kai Sørlander: Sekularisme:
Fordring på fornuft
Fordringen
om
rationalitet og
adskillelsen af politik og religion bør fastholdes. Ellers
kæmper man i realiteten for en særlig religion og vi ender i
et irrationelt morads - så ender al politik i det morads.
(10-12-04) |
Michael Pihl:
Kirkens blinde øje
Når folkekirken ønsker at optræde som klerikal
godhedsindustri og skinhelligt paralleludenrigsministerium...
(12-9-03) |
Michael Pihl: Loge eller
kirke / trossamfund
Man må
gerne fornægte Gud, når man bare gør det på en pæn og artig måde.
(30-7-03) |
| |
| |
| |
|
|
|
| |
MULTIKULTUR,
INDVANDRING OG ISLAM |
|
|
| |
Uwe Max Jensen: Kunstnerens genkomst
Kunstnerne
er for alvor kommet i vælten, nu hvor islamismen truer Vestens
grundfæstede demokratiske værdier. Heriblandt ytringsfriheden. Det
forventes fra flere sider, at kunstnerne i særlig grad skal føre
kampen for ytringsfriheden. Uden at lade sig kue og intimidere af de
stærke kræfter, der ønsker den afskaffet. Men der er oplagte grunde
til, at kunstnerne ikke kan føre kampen for ytringsfrihed alene og
uden seriøs støtte fra det omgivende samfund.
|
| |
Kai Sørlander: De to fronter i
indvandringsdebatten
Sagligt. To modsatte fløje står over for hinanden i spørgsmålet om
indvandring: de Radikale og Dansk Folkeparti. Filosoffen Kai
Sørlander kaster et kritisk blik på de to partiers begrundelser.
Hvad man end mener om Dansk Folkeparti, synes de Radikale at have
spundet sig selv inde i en kokon af illusioner, skriver han blandt
andet. (25-9-06)
|
| |
Kai Sørlander: Læren af karikaturkrisen
Et halvt
år efter, at karikaturkrisen rasede, melder spørgsmålet sig, hvad vi
har lært af den. For dagens kronikør er det centrale, om muslimerne
bøjer sig for den sekulære, demokratiske orden, eller om de ønsker
samfundet styret efter islamisk lov (21-9-06) |
| |
Kasper Støvring: Multikulturel verden med nationalt afsæt
For
mens moral er absolut, er kultur relativ - og det er den kulturelle
udformning af de moralske værdier, der fører til konflikter. Det sker,
når muslimer modsætter sig, at deres absolutte værdier relativeres i et
liberalt demokrati.
(15-8-06)
|
| |
Kasper Støvring: Hvorfor Huntington er
relevant – hvem har en bedre teori
Huntington
har to anliggender: Vi må besinde os på civilisationernes særpræg og
genbekræfte vores egen vestlige identitet.
(22-5-06) |
| |
Kai Sørlander:
Begrænsning af politiske ytringsfrihed
er en demokratisk svaghed
Den
eneste grund til at kræve bortcensurering af Muhammed-karikaturer er
frygt. Den har sit udspring i en magtkamp, som ikke bygger på
demokratiske værdier.
(29-04-06)
|
| |
Michael Pihl: Den nye Orientalisme
Den nye
orientalisme romantiserer islams jihad-tradition og fortrænger
kulturkonfliktens historiske udgangspunkt. Som kulturel selvtugt
imødekommer den dog Vestens behov for virkelighedsflugt.
(21-4-06) |
| |
Jesper
Kurt-Nielsen: Islam og det fascistiske minimum
Islam
er en såkaldt lovreligion. Det er derfor nødvendigt at anskue
Islam ikke blot udfra en religiøs vinkel, men også fra et
ideologisk standpunkt.
|
| |
Kai Sørlander:
Ytringsfrihed og tolerance
Følger
vi Uffe Ellemann-Jensen i Muhammed-sagen, så svigter vi vor
demokratiske forpligtelse til at forsvare demokratiets
forudsætninger. (27-3-06)
|
| |
Kai Sørlander: Der er forskel på håb og
virkelighed
Hvis
det er så let at forene islam og demokrati, hvorfor er der så intet
land, som har gjort det på overbevisende måde? (27-3-06)
|
| |
Kai Sørlander:
Krænkelse og sekulært demokrati
Hvis
man mener, at muslimerne reelt har grund til at føle sig krænkede
over JP's tegninger, så må man også samtidig mene, at der er reel
grund til at tro, at mange af dem sætter deres religiøse
forpligtelse på det islamiske lovsystem over deres demokratiske
forpligtelse på en lovgivning, som er menneskeskabt gennem en
sekulær politisk beslutning. (12-1-06) |
| |
Michael Pihl:
Europas balkanisering
Efter
den eurabiske borgerkrig i Frankrig brænder lokummet for den
europæiske middelklasse, der i 30 år har stemt på partier med en
liberal indvandringspolitik. (23-11-05) |
| |
Kai Sørlander:
Integrationsproblemer og det politiske ansvar
Den
aktuelle indvandringspolitik er et nyt eksempel på, hvorledes en
politisk elite - hjulpet af et modepræget kulturliv - kan føre
udviklingen på afveje som følge af en fejlagtig og uigennemtænkt
tolkning af virkeligheden. (28-10-05) |
| |
Kai Sørlander:
Islamistisk terrorisme og vestlige værdier
Det
er usikkert, hvor muslimerne i almindelighed står. Om de står bag en
sekulær demokratisk orden, eller om de deler terroristernes ønske om
en islamisk lovgivning.
(23-8-05) |
| |
Michael Pihl:
Vestens egen selvmordsbombe
»Vi
vil ikke lade dem ændre vores land og vores livsform«, sagde Tony
Blair. Men tilsyneladende »velintegrerede« muslimers terror i
England viser, hvordan Vestens multikulturalisme er sin egen
selvmordsbombe. (31-7-05) |
| |
Kai Sørlander:
Islams politiske tragedie
I
lyset af den islamistiske terrortrussel skal vi besinde os på vore
politiske værdier. Og muslimerne skal besinde sig på den tragiske
dynamik, som er indbygget i islams forhold til det politiske. Begge
parter skal vi - hver fra vort ståsted - erkende sharialovens
uforenelighed med betingelserne for et rationelt demokrati.
(21-7-05) |
| |
Michael Pihl : Vestens død
Europæerne har afkristnet, afnationaliseret og pornoficeret deres kultur.
Nu er de begyndt at kede sig - ihjel. (23-4-05) |
|
Morten
Uhrskov Jensen: Aftenlandets undergang?
Indvandrere til
Danmark må bringes til at indse, at kun assimilation kan
godtages, hvis de ønsker at blive en del af vores samfund. Alt
andet vil alvorligt forstyrre en skrøbelig social orden, der har
eksisteret i århundreder, og true den sociale fred, der, som det
ubetingede gode, den er, bør eksistere i en befolkning, der bebor
det samme landområde.
(27-10-04)
|
| |
Michael Pihl: Fløjlsmavernes
menneskerettighedsideologi
Hvorfor
mon Institut for Menneskerettigheder angriber regeringens udlændingepolitik
så heftigt netop nu?
(05-10-04)
|
|
Michael Pihl: Det multikulturelle sammenbrud
De kulturradikales løgn om det multikulturelle samfund er afsløret.
(30-11-04)
|
| |
Kasper Støvring: Vi
må ud af kulturrelativismens blindgyde
Kulturrelativismens
ideal om det multikulturelle truer med at underminere det fælles
grundlag for vort samfund. Det ville være en værdig opgave for
en nutidig konservatisme at lede os ud af kulturrelativismens
blindgyde.
(16-3-04) |
|
Michael Pihl: Svenske
tilstande
Sverige er blevet et skræmmeeksempel på, hvor galt det
kan gå, når hele den politiske elite og medierne fortrænger de
virkelige problemer til fordel for en frelst attitude. (6-8-03)
|
|
Michael Pihl:
Ondskab og banalitet
Hvorfor
har vestlige intellektuelle kun banal snak om »ondskabens
banalitet« at komme med, når de skal sige noget ekspertfuldt om,
hvorfor muslimske terrorister slagter små børn?
(15-9-04)
|
| |
Kai Sørlander: Tørklædets signalværdi
Tørklædet
signalerer identitet og er et politisk signal om binding til sharia
og en anden samfundsorden end vores. Der er dyb uoverensstemmelse
mellem denne holdning og vores krav om åndsfrihed og rationalitet.
Kristendommen og islam er to radikalt forskellige måder. Vesten har
opnået den adskillelse mellem politik og religion, som er nødvendig
for en velfungerende demokratisk orden. Denne adskillelse er endnu
ikke fundet i noget islamisk samfund. (15-11-03, debat til 10-3-04)
|
| |
Adam
Wagner: Dom over Det Islamiske Velfærdsparti
Menneskerettighedsdomstolen fastslår, at Tyrkiet
er i sin gode ret til at forbyde Det islamiske velfærdsparti,
idet partiet arbejdede på at få indført sharia-lovgivningen.
|
|
|
|
|
| |
KULTURKAMP |
|
|
| |
Kasper Støvring:
Kulturkampen er en kamp for anerkendelse
Kampen
mellem Vesten og islamismen er en veritabel kulturkamp, som vi endnu
ikke har forstået essensen af. (15-7-06)
|
| |
Kasper
Støvring:
Forskelle sætter fjendskab
Muhammed-krisen
er en konfrontation mellem kollektive identiteter, og en ny realisme
er derfor påkrævet. Fjendskabet skyldes dybe forskelle, der ikke kan
overvindes, men nok inddæmmes, så de ikke får voldelige udslag. Det
forudsætter en forståelse af kampen mellem Vesten og islamismen som
en ægte kulturkamp.
(17-3-06) |
| |
Kasper Støvring: 'Fædrelandssange og alt
det svineri'
Sådan
tordnede PH, men i dag er den kulturradikale kulturpolitik ved at
miste sin legitimitet, og i stedet ser vi altså en
national-konservativ kulturpolitik vinde frem. Den aktuelle
kanondebat er et vidnesbyrd om bruddet på den årelange konsensus. (1-2-06) |
|
Kasper Støvring:
Hvem har forstået kulturkampen?
Hvem har forstået, at de presserende konflikter i de vesteuropæiske
samfund er kulturelle? Hvem har for alvor forstået, at vi står i
en veritabel kulturkamp? Ikke særligt mange. I hvert fald tør man
ikke sige det. Derfor er social ingeniørkunst, dialog, pædagogik
og moralske appeller til større tolerance heller ikke en sikker vej
til at hæmme polariseringen af de europæiske samfund.
(15-12-05)
|
| |
Michael
Pihl: Folket dør, når troen dør
Den
europæiske civilisation synes besat af en dødsdrift. Vi forkaster
værdier som nationalt fællesskab, kristendom og familieliv. Helt i
overensstemmelse med Frankfurterskolens ideer og '68'ernes
nymarxisme. (28-10-05)
|
| |
Michael Pihl:
Brian eller kaos
Den
egentlige grund til kanonhyænernes hylen skal søges i Brian
Mikkelsens tiltrængte opgør med en mulitikulturalisme, der er gået
amok i Vesten.
(07-10-05)
|
| |
Kai Sørlander:
Kulturradikalismens
rationelle svigt
Kulturradikalismen
er et (vild)skud på protestantismens stamme, men bevægelsens
fornægtelse af disse rødder betyder, at den får et overfladisk
forhold til religion. (27-5-05) |
| |
Michael Pihl: Urørlig
magtinstitution
Danmarks Radio er en urørlig, moderne magtinstitution. Den
udlægger verden for os gennem sit filter og omgiver sig med et
etableret kleresi, der værner om institutionen.
(05-11-04)
|
| |
Kasper
Støvring: Kampen mod kulturkampen
Da
statsministeren sidste år kaldte til kulturkamp, fik alle
politisk interesserede endelig en anledning til at kæmpe på
holdninger og værdier. Men med få hæderlige undtagelser var
oppositionens reaktion desværre en bedrevidende moralisme, der
har bidraget til at lukke kampen.
(27-9-04) |
| |
Kai Sørlander:
De kulturradikale er
dovne tænkere
De
kulturradikale
tænker ikke den tanke til ende,
at deres oprør bygger på den protestantiske kristendoms historiske
indsats. (15-5-04)
|
|
Marianne
Plesner Olsen: Herman Bang og kulturkampen
Både
"Tine" som nationalt persondrama, og "De uden Fædreland"
som et selvopgør er stadig vægtige bidrag i en tid, hvor der er
blæst til kulturkamp, men hvor få synes at have noget væsentligt
at sige.
(1-1-04)
|
| |
Kasper Støvring: Højrefløjens
kamp
Efter VK-regeringen er kommet til magten i Danmark, er den
kulturradikale tænkning røget i defensiven. Denne udvikling har paralleller i
hele den vestlige verden, hvor det »nye højre« sætter den intellektuelle
dagsorden.
(01-9-03) |
| |
Kasper
Støvring: Kulturkampen
virker
Endelig ser det ud til, at de borgerlige intellektuelle viser vilje til
sejr. Den borgerlige kulturkamp har formået at udstille
oppositionen herhjemme og i udlandet som en akademisk snakkeklub,
der hverken har nogen levedygtig alternativ politik eller nogen
vilje til at gøre sig gældende i kulturkampen. Den
kulturradikale tænkning har mistet sin appel.
(21-7-03)
|
| |
Kasper
Støvring: Kritik fra højre
Det
kulturradikale frigørelsesprojekt ville afskaffe det irrationelle
i tilværelsen. Nu har denne 'hygiejniske' idé fået et
konservativt modsvar.
(19-4-03) |
| |
Morten
Uhrskov Jensen: De borgerliges svigt
Under Den Kolde Krig lå
det borgerlige Danmark under for kulturradikalismen. Det borgerlige Danmark
svigtede det brede, ikke-socialistiske Danmark. Det er på tide, at det
borgerlige Danmark lever op til sit ansvar som beskytter af den enkeltes frihed
og integritet.
(24-1-01)
|
| |
|
|
|
| |
|
| |
NATION |
|
|
| |
Kasper
Støvring: Til forsvar for nationen
Den
engelske filosof Roger Scruton har skrevet en bog, der netop er
udkommet dansk under titlen "Nationernes nødvendighed."
Bogen er et tankevækkende indspark i den danske debat om
nationalstaten.
(19-11-05)
|
|
Kasper
Støvring: Grundtvig hører hjemme i den liberale stat
Nationalstaten
bør hverken dæmoniseres eller reduceres til en ren neutral
politisk ramme om en forsamling af borgere, der lever i samme
land. Hvis vi ønsker at styrke den liberale stat, er det nødvendigt
at støtte den medborger- lige, nationale loyalitet, der sikrer
den liberale kultur.
(11-6-05) |
|
Kasper
Støvring: Saglig
kritik af USA udbedes
I dag er europæerne forblændet af nationalismen i vor egen fortid og
forstår ikke den amerikanske patriotisme, der er parat til stå
fast på egne værdier - om nødvendigt med magt.
(16-7-05)
|
|
Kasper Støvring:
Opsang til oikofoberne
Nationalstaten har vist sig at være det eneste bæredygtige værdigrundlag
for moderne demokrati, mener den engelske filosof Roger Scruton.
Dagens kronik gør rede for Scrutons tanker og argumenter, som de
fremgår af dennes seneste bog. (12-11-04) |
|
Kasper
Støvring: Den
moderne forblindelse
Et
demokratisk samfund afhænger også af et solidarisk værdifællesskab,
der kalder på gamle konservative dyder som patriotisme og
medborgerskab.
(29-4-04) |
|
Mads
Qvortrup: Nationalismen
som den nye borgerlige idé
Mere
end nogensinde er ord som 'fædrelandskærlighed' og
'nationalisme' lagt for had i den danske debat. Men dét bør
borgerlige kræfter nu gøre noget ved.
(5-1-02) |
| |
Ole
Hyltoft: Er danske socialdemokrater globalister?
Socialdemokratiet
er begyndt som en international bevægelse. Men det har høstet
sine største sejre som et nationalsindet parti. Socialdemokratiet
bør ikke
lade sig føre i fordærv af vor tids overklasse, de rodløse
globalister og livsfjerne økonomer. (18-10-01)
|
| |
Claus
Christensen: Den danske folkekarakter
Kun en bevidst
aktiv kamp mod, og erkendelse af, vore svage sider kan muliggøre
handlekraftig opposition til nationens fremmedgørelse.
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
EU-MODSTAND |
|
|
| |
Michael
Pihl:
EF-domstolen forsøger statskup
EU-systemet
undergraver både national suverænitet og af folkevalgt øvrighed.
Et typisk træk ved føderationer. Noget der ikke er populært og
derfor helst ikke skal tales for højt om.
(18-1-06) |
| |
Michael Pihl: EU-systemet kører bare
videre
Vælgerne
har ganske vist afvist forfatningen, men i Bruxelles betragter
man det som en uvæsentlig detalje. (12-9-05) |
| |
Michael
Pihl:
Længe leve den franske revolution
Tankegangen
bag den bevidstløse tilslutning til unionsudviklingen har kimen
i sig til det totalitære. (2-6-05) |
| |
Michael
Pihl:
Juridisk klamphuggeri og social dumping
EU's
servicedirektiv repræsenterer et juridisk klamphuggeri. Med
danske politikeres stiltiende accept cementerer det social
dumping og undergraver retsforbehold og udlændingepolitik.
(21-3-05) |
| |
Michael Pihl: Globaliseringens Kain og
Abel
EU-direktiv
lægger op til indvandring af løntrykkere fra lande uden for EU.
(24-2-05) |
| |
Michael
Pihl:
Uansvarlighedens Imperium
Hvordan
kan EU’s afdankede politikere træffe så vidtgående beslutninger
på tværs af folkeviljen? (24-12-04)
|
|
Michael Pihl:
Kejserens nye EU-forfatning
Magtudvidelse. Ud fra et konservativt-nationalt synspunkt bør
man stemme nej til EU-forfatningen. Europa har sat spot på
centralisering og magtkoncentration, og det er ubegribeligt, at
politikere, der kalder sig konservative, støtter denne.
(14-11-04)
|
| |
Torsten
Larsen-Seul: Anmeldelse: Junge Freiheit
Tysk konservativ ugeavis af høj kaliber |
|
Michael Pihl: EU som
ideologisk konstruktion eller mellemfolkeligt samarbejde?
Intetsteds trives en så udtalt foragt for almindelige
menneskers demokratiske medbestemmelsesret som blandt den del af
den akademiske elite, der lever af at være »uvildige eksperter«
i EU-spørgsmål. At hævde en nationalstats berettigelse
forbindes automatisk med selvtilstrækkelig »nationalisme«. (07-6-04)
|
|
Peter Neerup
Buhl : Regionalismens blindgyde
Der kan
med sandhed siges meget skidt om vore nordiske folkehjem. Men de
hviler dog på et grundlag, som andre må ty til den ret desperate
"regionalisme" for blot at nærme sig.
|
|
|
|
|
| |
HISTORIE |
|
|
| |
Jesper
Kurt Nielsen:Opgøret med den konservative flirt med fascismen
Konservativ
Ungdom er af eftertiden blevet anklaget for at have været
nazistisk inficeret, ikke mindst af kommunister, der under Den
Kolde Krig ville lægge et røgslør udover Sovjets kollaboration
med Det Tredje Rige og DKP's undergravende
arbejde for Sovjet. Men KU tog hurtigt et opgør med fortiden, et
tilsvarende opgør tog DKU og DSU aldrig.
(4-6-05)
|
| |
Arild Hald
Kierkegaard: Rydårbogen
Det
hedder sig ofte, at det ikke giver mening at tale om et Danmark før
1700-tallet. Men gransker man eksempelvis en national
danmarkshistorie fra middelalderen som Rydårbogen, fremstår der et
ganske andet billede. (24-8-04) |
|
Adam
Wagner: Dansk identitet i den tidlige middelalder
Om Ælnoths Krønike og Saxos
Danmarkshistorie.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
