Kai Sørlander: Seidenfaden og den politiske ligeværdighed

Kristeligt Dagblad bragte den 16. september et interview med Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, hvori han redegør for grundlaget for sin politiske holdning.
 
Specielt hævder han: "Helt fundamentalt bygger vor samfundsmodel på en grundlæggende værdi - ligeværdighed. Alle mennesker har lige værd. Det betyder ikke, at de er ens. Deraf følger gode ting som ytringsfrihed, næringsfrihed og politisk frihed. Den ligeværdighedsnorm skal der i den grad værnes om. Begynder der at blive stillet spørgsmålstegn ved den, er det en grundnorm, der falder."

Jeg er enig i påstanden om, at vor samfundsmodel - demokratiet - bygger på ligeværdighed som politisk værdi. Men jeg er ikke enig, når Seidenfaden vil gøre ligeværdighedsnormen til en næsten religiøs grundnorm, der ikke må sættes spørgsmålstegn ved. Tværtimod bør vi efter min mening forholde os rationelt og ikke religiøst til ligeværdighedsnormen. Det vil sige, at vi skal spørge: Hvorfor gælder denne norm?

Dette spørgsmål indeholder egentlig to forskellige spørgsmål. For det første det normative: Hvorfor bør vi rationelt acceptere ligeværdighedsnormen - eller bør vi? For det andet det empiriske: Hvorfor betragtes ligeværdighedsnormen faktisk som gyldig i Danmark og lignende lande, men for eksempel ikke i den muslimske verden?

Min grundlæggende kritik af Seidenfaden går på, at han accepterer ligeværdighedsnormen uden overhovedet at forsøge at tænke over disse to spørgsmål. Ja, han forbyder nærmest, at de stilles. Dermed gør han selve ligeværdighedsnormen til en irrationel norm, der skal accepteres uden rationel undersøgelse. Han vil værne om ligeværdigheden som værdi ved at fornægte rationaliteten som værdi. Det er en fundamental fejl, som medfører, at hans forsvar for ligeværdigheden ender i afgrunden.

Min egen holdning er ganske modsat. Vi bør fastholde rationaliteten, hvis vi skal kunne gøre os håb om at kunne værne om ligeværdigheden. Det betyder to ting.

For det første skal vi forstå, at kravet om politisk ligeværdighed i sig selv er et rationelt krav. Det er et krav, som vi føres frem til, hvis vi spørger rent principielt, hvem der bør bestemme, hvorledes lovene skal være. Eftersom det ikke principielt kan begrundes, at nogen person har særlig ret, så må den rationelle konsekvens være, at alle har lige ret. Og i næste omgang må vi så anerkende demokratiet som et rationelt politisk ideal. Jeg står altså fuldstændig på Seidenfadens side, når det gælder kravet om, at vi bør værne om ligeværdighedsnormen og demokratiet. Men jeg er uenig i, at dette forsvar skal være irrationelt. Nej, det skal være rationelt.

Det fører videre til næste punkt. Når vi rationelt skal forsvare den politiske ligeværdighed i demokratiet, er det vigtigt, at vi gør os klart, hvorfor netop et land som Danmark er blevet demokratisk. Der er næppe grund til at tro, at det er, fordi danskerne skulle være specielt rationelle. Der er langt mere grund til at tro, at det skyldes, at danskerne - som andre vestlige folk - har haft en religion, som har hjulpet dem. Kristendommen lægger grunden for en demokratisk udvikling, i og med at den selv sekulariserer det politiske - konkret udtrykt i Luthers opgør med pavemagten - og selv hævder ligeværdigheden som en elementær realitet. Dette bestyrkes, når man som kontrast ser på demokratiets skæbne i den muslimske verden. Der hersker en religion, som modsætter sig en sekularisering af det politiske, fordi den selv indeholder et konkret lovsystem for samfundet. Det har kvalt enhver spire til intern demokratisk udvikling.

Seidenfaden viger tilbage for at diskutere disse spørgsmål, fordi han hævder ligeværdighed som en irrationel norm. Og han forudsætter ganske irrationelt, at de store religioner ikke kan være forskellige med hensyn til deres potentiale for at kunne forenes med en sekulær demokratisk orden. Derfor ender Seidenfadens forsvar for ligeværdighedsnormen som det modsatte - et dødbringende angreb. Det fjerner enhver mulighed for et rationelt forsvar. Forkaster vi ikke Seidenfadens irrationalisme, så svigter vi vor pligt til at værne om ligeværdighedsnorm og demokrati.

Kristeligt Dagblad 21-9-05

Tilbage