Tidsskriftet NOMOS i medierne

 

Anmeldelser

Jyllandsposten

Weekendavisen

Information

Junge Freiheit (PDF)

 


 

KONSERVATIVE INTELLEKTUELLE

Af Bent Jensen

Nomos er et nyt nationalt-konservativt tidsskrift på højt niveau.

Det ny tidsskrift Nomos udgives af nogle unge akademikere fra Københavns Universitet og har en national-konservativ grundholdning som erklæret udgangspunkt.

Det er øjeblikkeligt blevet stemplet som noget i retning af nazistisk af skrighalse, der end ikke har besværet sig med at læse en linie i tidsskriftet. Lad det derfor være sagt til beroligelse og oplysning, at der er intet national-socialistisk eller det, der ligner, ved Nomos' indhold.

Det er, hvad det selv siger: national-konservativt.

Men ifølge en udbredt, infantil "forståelse" af det politiske spektrum befinder kommunister sig jo yderst til venstre, nazister yderst til højre og de konservative som så at sige sidste mellemstation før den rigtige nazisme.

Ændret rækkefølge
Dette første nummer indeholder fem artikler.

Den første er af den tyske dramatiker Botho Strauss. Det er ærgerligt, han burde have været sat sidst, for hr. Strauss skriver i en germansk tradition, der gør det hele meget svært forståeligt.

Det dunkelt sagte er ikke altid det dybt tænkte.

Men i glimt aner man, at der er tale om et voldsomt opgør med de herskende tilstande i Forbundsrepublikken, som han mener er viet til undergang på grund af »den offentlige intelligentsias« had og mediernes gøren alting til show.

De fire artikler af de unge danske bidragydere er derimod alle klare, skarpe og velargumenterede.

Historikeren Morten Uhrskov Jensen skriver om den engelske konservative samfundsfilosof Edmund Burke, hvis kritik af den franske revolutions galskab og udskejelser stadig er uovertruffen.

Historiestuderende Adam Wagner skriver med brod imod »modehistorikeres og journalisters« opfattelse af danskheden og om Svend Aggesens historiske værk fra slutningen af det 12. århundrede.
Hvis nogen fortsat tror, at danskhed og dansk nationalfølelse er noget, der blev "konstrueret" for et par hundrede år siden, er her overvældende dokumentation for det modsatte.

Kristent martyrium
Filosoffen Thomas Tim Jensen skriver tankevækkende om Søren Kierkegaards syn på det kristne martyrium og sammenligner det med islamiske "martyrer". Kristne martyrer er uskyldige mennesker, der bliver slået ihjel for deres tros skyld. Islamiske martyrer er derimod folk, der slår uskyldige ihjel for selv at komme i paradis.

Endelig beretter historikeren Jesper M. Rosenløv om forfatteren J.R.R. Tolkiens forfatterskab og livssyn. Forfatteren til "Hobbitten" og "Ringenes Herre" er af en hysterisk og politisk korrekt svensk forsker blevet betegnet som racist og nazist, så Tolkien bliver nok snart forbudt i Sverige.

Der er ikke for meget af den slags, som de unge national-konservative står for, i danske tidsskrifter, i den offentlige debat for slet ikke at tale om det politiske liv, så man må håbe, at de har energi og lyst til at fortsætte, selv om det kan være surt at få et sådant foretagende til at løbe rundt.

Måske skulle nogle af bidragyderne overveje at skrive lidt mindre akademisk og noget mere mundret, men med bibeholdelsen (naturligvis) af dokumentation og argumentation på samme fornemme niveau som i det første nummer.

Jyllandsposten 14 juni 2003, 1 Sektion side 13

 

DET TÆNKSOMME HØJRE

Af Ulrik Høy


Yngre akademikere vover pelsen med nyt tidsskrift på national-konservativ grund.

»NOMOS«, tidsskrift, første årgang nr. 1, redaktør Adam Wagner, hjemmeside henvendelse og ekspedition: Adam Wagner, Vilhelm Thomsens Alle 18, 1. th., 2500 Valby, tel.: 36 45 16 58, pris: 125 kroner for to numre årligt.

»DEN redaktionelle linie vil bære præg af en national-konservativ grundholdning,« hedder det i forordet til et nyt tidsskrift, udgivet af en række helt unge akademikere, og det er tænkt som »et alternativ til vor tids stadig fremherskende humanistisk-naivistiske verdensbillede«. En national-konservativ grundholdning, det betyder »hævdelsen af dansk kultur, national identitet og vesterlandsk selvværd. Ud fra en sådan realistisk funderet forståelse af mennesket og verden vil vi hævde Danmark som en dansk kulturnation samt bekræfte vort tilhørsforhold til Aftenlandets kulturkreds.«

Det lover godt! Det klinger lidt dunkelt af Spengler, og der indledes da også en anelse dunkelt med Botho Strauss og hans uforlignelige essay fra 1993, »Tiltagende bukkesang«, (Anschwellender Bocksgesang), glimrende oversat af Ken Farø, men just dette essay rummer så frapperende formuleringer, spydig polemik og dagsordensættende signalement af vor tid, at man gerne tager dunkelheden med. Og den antydningsvise metafysik. En flot - og krævende - ouverture.

Morten Uhrskov Jensen skriver indsigtsfuldt om Edmund Burke, »Filosoffen uden ideologi«, Adam Wagner beretter om »Sven Aggesens danskhed«, og det er godt og nyttigt, i klar opposition til trenden, hvor kulturrelativister bestemmer farten, Uffe Østergaard og Per Nyholm eksempelvis, med opportunistisk snak om folket, nationen, nationalfølelsen og den nationale identitet som en såkaldt konstruktion, konciperet op ad formiddagen for 200 år siden, for det er jo ævl.

Danskheden m.m. er ældre, meget ældre, gammel og ærværdig, det dokumenterer Wagners gennemgang af Sven Aggesens kortfattede historie fra slutningen af det 12. århundrede om Danmarks konger, og det er godt at få bekræftet.

Thomas Tim Jensen skriver om Søren Kierkegaards konservatisme, »I Dødens Speil«, det sker i en udlægning af kristendommens martyrium versus muslimsk opfattelse af samme, og det er mere end nyttigt. Det er nødvendigt, tvingende. Muslimsk martyrium er jo død og ødelæggelse, morbiditet, det argumenteres der indgående for hvorfor.
Jesper M. Rosenløv skriver om Tolkiens forfatterskab og livssyn, »Det episke sind«, det gør han kyndigt og rørende, det falder på et tørt sted midt i den uforpligtende og åndelig talt slaskede eventyrsnak, der er tidens og pjattehovedernes.

Læsværdigt er det, grundigt fremlagt, så hvad andet kan man ønske de akademiske ungersvende end god vind. Skal man ønske noget mere, lidt blæst og krapbølger på færden, så er det en knivspids vovemod i egne vurderinger, flere slag på tasken og personlige vidnesbyrd på et nationalt-konservativt grundlag. Som det er, er det godt begyndt, og så skal kredsen da lige nævnes ved navn: Udover de nævnte hedder de Peter Lindskov Andersen, Jesper Asmussen, Peter Jensen, Mads Kierkegaard, Jesper Kurt Nielsen og Jens K.
Serritslev.

P.S.: Nomos er oldgræsk, »og dækker over betydningerne græsgang, distrikt, lov og orden ligesom alt tilskrevet, overdraget og fastsat vha. sædvaner, skik og brug. Man kunne sige alle anordninger, der ved tradition og kultur omgiver et fællesskab af mennesker og således sammenbinder dem i et kulturelt fællesskab.«

Weekendavisen 2 maj 2003, 3 Sektion, BØGER side 6

 

MOD MODERNE HJEMLØSHED

Af Martin Østergaard-Nielsen

Nationalstaten har hidtil været den gode, faste ramme for samfundet. Den moderne globalisering undergraver nationalstaten og skaber hjemløshed - det nye nationalkonservative tidsskrift NOMOS diskuterer globaliseringens omkostninger

Det er let at føle sig hjemløs i den moderne verden. Alle de ting, man har kendt, forsvinder. Først faldt Berlinmuren. Så faldt World Trade Center. Alting skifter, ikke blot for indbyggerne i Bagdad og Tikrit, men også for den moderne borger i den vestlige verden. Derfor bliver det mere og mere væsentligt at have et sted, hvor man føler sig hjemme. Og dette sted er nationalstaten. Det mener Thomas Tim Jensen, cand.mag. i tysk og filosofi og bidragyder til det nye nationalkonservative tidsskrift NOMOS, der netop er kommet på gaden. Jensen er kritisk over for globaliseringen og dens medfølgende tese om, at man ved hjælp af menneskerettighedstankegangen kan skabe et verdenssamfund som alle klodens beboere føler sig hjemme i.
»Der er som udgangspunkt ikke noget galt med tanken om menneskerettighederne. De vil garantere folk et godt liv. Problemet opstår, når menneskerettighedstanken bliver en ideologi, der skal give svar på de problemer, der rejser sig i forbindelse med globaliseringen og nationalstaternes mindskede betydning. Det kan den ikke. Og så forvandler den sig til en løsrevet filosofi, en slags flugt ind i fremtiden i stedet for en forholden sig til nutiden.«

Marco Polo
- Hvad er globaliseringens problemer?

»Først og fremmest undergravelsen af nationalstaterne, der efter min mening er en tragedie, fordi den historiske erfaring, som ethvert menneske står i og vil søge svar på i nationalstaterne, bliver gjort hjemløs. Og det skaber unødvendige identitetskriser, fordi nationalstaten hidtil har været en god ramme for samfundet.«

- Er globaliseringen ikke med til at åbne verden?

»Det argument har jeg hørt, men aldrig forstået. Fordi historisk set har globaliseringen jo altid været et faktum. Vikingerne transporterede varer fra Rusland gennem Europa til Amerika. Og vi har haft opdagelsesrejsende som Marco Polo og andre. Der har altid været en dybtliggende trang i mennesket til at søge nye horisonter. Forskellen er, at hvor den trang hidtil udfoldede sig inden for nationalstater, så bliver den nu så altdominerende, at den undergraver selve fundamentet for trangen. Forudsætningen for, at man har lyst til at rejse ud, er jo, at man har et hjem. Hvis man ødelægger hjemmet, bliver man hjemløs. Og det er denne hjemløshed, som den moderne globalisering skaber.«

- Hvad med EU?

»EU-projektet er i stort omfang sket på tværs af de konservative og bevarende ønsker i befolkningen. Det er dog morsomt at betragte, hvordan den europæiske union - samtidig med, at den undergraver nationalstaterne - indfører alle de symboler, der hører en nationalstat til: Flag og hymne. Man anerkender borgernes trang til at identificere sig med et hjem. Man forsøger bare at omplante den.«

- I skriver som nationalkonservative om store kulturforskelle på danskerne og indvandrerne?

Islam uden Sokrates
»Man kan fremhæve tre hovedkilder til den danske kultur: Den græske, kristendommen og den nordiske forhistorie. Og den overvejende muslimske og arabiske indvandring står i modsætning til denne kultur. Islam har aldrig haft en Sokrates, der satte individet frit ved at stille spørgsmål ved sin samtid på en måde, der betød en redefinering af stillingen mellem individ og samfund. Det var et væsentligt nybrud, der medførte Sokrates' død, men som også har haft en enorm betydning for den vestlige kultur. Og islam har ikke haft nogen reformation, som påpeger, at individet må træde i karakter som individ. Derfor står den muslimske kultur i skarp modsætning til den danske, hvad angår så centrale spørgsmål som kvindesyn, synet på individ og stat og holdningen til forholdet mellem religion og politik.«

- Er det en modsætning, der kan overvindes?

»Det tror jeg ikke. Kulturforskelle findes, fordi der findes forskellige kulturer. Og man skal efter min mening være ret god til at overse virkeligheden, hvis man vil benægte de væsentlige forskelle, der eksisterer på danskere og indvandrere. Og dem, der gør det, de benægter jo samtidig indvandrernes ret til at have deres egen kultur. Jeg har intet imod fremmede kulturer. Fra et nationalkonservativt synspunkt ville det være skønt, hvis enhver kultur kunne blomstre. Jeg tror bare ikke, at alle kulturer kan leve smertefrit sammen.«

- Integrations-tilhængere sige, at det drejer sig om vilje?

»Ja, men dermed overser de den historiske bagage, som ethvert individ bringer med sig. Dér er gode viljer ikke nok. Vi taler om en kultur som islam, der er 1400 år gammel, og den kan man ikke overvinde ved hjælp af gode viljer. Den rummer simpelthen et grundlæggende anderledes syn på, hvordan samfundet skal indrettes.«

Nuets totalbeherskelse
- I stiller jer som nationalkonservative også skeptiske over for den liberalistiske markedsøkonomi. Hvorfor egentlig?

»Liberalismen deler udgangspunkt med den globalisering, som også menneskerettighedstanken er et produkt af, og som ikke tager udgangspunkt i lokale måder og skikke at indrette samfundet på. Liberalismen er en nivellerende ideologi, der går på tværs af nationalstaterne.«

»Botho Strauss, den tyske intellektuelle, har talt om, at de markedsøkonomiske samfund er kulturløse. Og dermed mener han, at vi lever i samfund, der er præget af nutidens totalbeherskelse. Nuet strækkes ud til både at dække fortid og fremtid, og på den måde får vi ikke adgang til den lange tid, som det er nødvendigt at have for at kunne orientere sig som menneske. Der er næsten ikke noget mere uhyggeligt end et menneske og et samfund uden historie. Men den økonomiske liberalisme betragter mennesket som et økonomisk dyr, hvor alting kan måles og vejes. Markedssamfundet bygger på forbrug, og forbrug er pr. definition øjeblikkeligt, og dermed forsvinder historien. Den kan ikke omsættes i monetær værdi og bliver dermed irrelevant.«

- Kan man kombinere markedsøkonomi med nationalkonservatismen?

»De står ikke som modsætninger. Nøgleordene må være at skabe plads til den mangfoldighed kulturelt og politisk, der hører med til at være menneske.«

- Så man skal handle fra politisk hold? Er det ikke farligt med politiske indgreb?

»Jo, men det har jo også været et politisk valg at give plads til
globaliseringen og indvandringen.«

Information 29 april 2003, side 7

 

 
 

 

 
     
  Anmeldelse af NOMOS i Junge Freiheit marts 2007 (Læs/udskiv PDF)  
 
 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg