[Tilbage
til RØD TERROR - hovedside]
Det sagde
venstrefløjen i Vesten og i Danmark
- Om Che og Castro-regimet på Cuba -
[Se ligeledes:
Kronologisk oversigt -
Øjenvidneskildringer -
Che-citater]
Forfatter og filosof Jean-Paul Sartre – Che, det fuldendte menneske (1961)
[Che er] ikke
kun en intellektuel, men vor tids mest fuldendte menneske. […] Han udlevede sine
ord, udtalte sine egne handlinger og hans historie og verdens historie løb
parallelt.
-
Jean-Paul Sastres lovprisning af Che, se bl.a. On Cuba. New York [1961] 1974, s.98ff. [Tilbage
til Ches terror på Cuba]
Redaktør
Ellen Brun om den beskedne, ærlige og modige Che (1968)
Ingen kan have
læst denne [Ches bog Revolution] længere undre sig over, at denne beskedne,
ærlige og modige mand er gået hen og blevet et symbol for ungdommen i alle dele
af verden.
-
Politisk Revy, 22 november 1968. Her efter M. Plum: Bombadér hovedkvarteret
(2000) s.85
[Tilbage
til Ches terror på Cuba]
Mogens
Lykketoft (S) og Jytte Hilden (S): Om Castros of Ches charmerende
”samba-socialisme” (1987)
Det
bemærkelsesværdige er imidlertid, at Castro trods alt i så høj grad er sin egen
herre, og at Cuba med landets særlige historiske, kulturelle og klimatiske
særpræg har gennemført en charmerende samba-socialistisk variant på det
sovjetkommunistiske systemgrundlag. […] [Castro] har haft næsten fanatisk
opbakning fra en meget stor del af cubanerne. Selv under de mest økonomisk
trange tider har denne karismatiske leder kunnet tale direkte til masserne. […]
Der er langt mere folkelig indflydelse på rekrutteringen af de nu 400.000
partimedlemmer end der er i Østeuropa. Forskellen er, at den cubanske revolution
i sin oprindelse er cubanernes eget valg, og ikke en påtvungen model. Det giver
mere humør og mere håb.
”Samba-socialismen”, Aktuelt, 14. feb.1987
[Tilbage til Ches terror på Cuba]
Filminstruktør Christian Braad Thomsen: Om indianeren Bin Laden og frihedshelten
Che (2001)
Mod dem [Al-Qaeda]
hjælper ikke det stjernekrigssystem, som Bush fortsat fabler om. Det nytter
heller ikke noget at fange bin Laden og likvidere ham, sådan som USA i 1967 var
med til at likvidere den tredje verdens frihedshelt Che Guevara. Det er vildt
usandsynligt, at USAs cowboys skulle være i stand til at fange en indianer som
bin Laden i Afghanistans vidtstrakte, øde bjergområder.”
-
Politiken 22. sept. 2001, om 11. september-angrebet - Cowboy-præsidenten
[Tilbage til Ches terror på Cuba]
Ålborg museum, Ålborg kommune og Malou Erritzøe om Che Guevara som
personificeringen af tro, viljestyrke og offervilje (2005)
Den cubanske
frihedskæmper Che Guevara er verdenskendt for sin kamp mod diktaturerne. Hans
korte og begivenhedsrige liv bragte ham verden rundt med et kamera i hånden, og
det er resulteret i en imponerende samling af fotografier fra såvel hans
hjemland Cuba som andre (engang) lukkede lande som Kina, Rusland og Congo. […]
Med udstillingen ’Che a Life’ kan den komplette samling af fotos,
frihedskæmperen Che Guevara tog gennem sit korte, men begivenhedsrige liv, ses
for første gang uden for Cuba. […] Che a Life” er blevet til i samarbejde med
Che Guevara Instituttet, Havana, Cuba og Camilo Guevara March, Che Guevaras søn.
Camilo Guevara vil selv være til stede i Aalborg den 30. august for at åbne
udstillingen. Han bliver i Aalborg nogle dage i forbindelse med udstillingen for
at holde foredrag, bl.a. på Aalborg Universitet, give interviews med mere. […]
Den 8. oktober 1967 blev Che taget til fange af den bolivianske hær. Hæren var
støttet af CIA. Dagen efter, den 9. oktober, blev Che henrettet og liget
begravet et hemmeligt sted. Først 30 år senere, i 1997, blev stedet lokaliseret.
Med henrettelsen sluttede Che´s liv, men myten levede videre. Che´s død blev
negeret ved slagordet ”Che vive” og gennem den hurtige udbredelse af Kordas
portræt blev Che personificeringen af tro, viljestyrke og offervilje.
- Fra
det pressemeddelelse og det officielle materiale fra International Che
Guevara–fotoudstilling i Aalborg, sommeren 2005
[Tilbage til Ches terror på Cuba]
Kunstneren Marco Evaristti om den uskyldige Che og sin egen respekt for sine
medmennesker (2005)
[Jeg kunne] aldrig
finde på at omtale Che Guevaras ansvar for fængsling og henrettelse af politiske
modstandere. Hvordan skulle jeg kunne tillade mig at gøre det, når jeg har fået
lov til at vise noget, som er helligt. Skulle jeg kunne tillade mig at pisse og
skide på denne helligdom, som de giver mig. Det handler om humanisme og respekt
for sine medmennesker, og det har jeg i hvert fald. […] Helt siden 1973 – da jeg
var ni år gammel – har jeg været i gang med at danne mig en mening om Che
Guevara og hans humanisme, og det passer overhovedet ikke, hvad der bliver
fortalt om ham
-
Berlingske Tidende, 12. aug. 2005, i forbindelse Che-udstillingen i Ålborg
[Tilbage til Ches terror på Cuba]
Kunstneren Marco Evaristti om den humanistiske morder, Che (2005)
Jeg synes bare, det kunne være interessant at vise Che Guevara på en anden måde,
end som folk kender ham. At vise den kunstneriske side af denne her mand, som
efter min mening var en meget stor humanist. Hans liv gik kun ud på én ting, og
det var at hjælpe de udnyttede folk, indianerne i Mexico, Cuba og Bolivia, og så
var han mod imperialisme og udnyttelse af svage mennesker […] Jeg anerkender
fuldt ud, at han har dræbt mange mennesker, men sådan er det at være i krig for
en sag. Man dræber eller bliver dræbt. Indtil nu er alle beviser for, at han har
henrettet folk så brutalt og uden for en krigssituation, altid kommet fra
radikalt højreorienterede mennesker. Ingen kalder jo Bush eller Anders Fogh for
massemordere […] Hvis du kigger på en person, som har gjort noget positivt, så
kan du kun blive et bedre menneske, som vil udrette positive gerninger. Måske
kan udstillingen få folk til at interessere sig for, hvem han var, og vise dem,
at der er en mand bag ansigtet på T-shirten, der var en stor kunstner, og så må
de selv finde ud af, hvad han mere var ved at læse om ham.
- Politiken,
20 aug.
2005,
i forbindelse Che-udstillingen i Ålborg
[Tilbage til Ches terror på Cuba]
Carsten Kofoed (Komiteen
for et Frit Irak) om de undertryktes helt, den uskyldige Che (2005)
Vi,
der har rejst i Latinamerika, ved, at masserne forguder Che, fordi han kæmpede
for deres drømme om et bedre liv. Dette virkeliggjordes i Cuba med revolutionen
i 1959. Che blev et symbol på oprør mod USA’s imperialisme, og derfor hetzer
USA-tilhængerne mod ham. Men Che lever overalt, hvor de undertrykte rejser sig
mod deres undertrykkere.
-
Ekstra Bladet, 22. aug. 2005
[Tilbage til Ches terror på Cuba]
Kunstneren Marco Evaristti – om sin oplevelse i mødet med den store helt Ches
søn (2005)
Jeg har en meget god ven som er direktør for Nationalteatret i Cuba… Jeg hilser
på en ældre dame, jeg får at vide at det er hans [Che Guevaras] enke - jeg
bliver helt rystet… Så spørger jeg, hvem er den her unge mand. Så siger han til
mig: det er Camilo Guevara, det er hans søn. Så begyndte jeg fuldstændigt, jeg
begynder at shake, ryste vildt - bliver nervøs, for det er det tætteste man kan
komme til manden Che Guevara, det er hans søn ik’. Ikke hans enke, men hans søn,
og så - jeg var lidt nervøs… Der var en masse filosofibøger, det fortæller en
masse om personen. Kigger du på en persons bibliotek, så ved du hvem det er….” (Che’s
bibliotek)
- P2
Kunstmagasinet, 25. aug. 2005 i forbindelse Che-udstillingen i Ålborg
[Tilbage til Ches terror på Cuba]
David Trads om helten Che og klodens mest sympatiske revolution (2005)
Che Guevara, en
af det 20. århundredes allerstørste politiske personligheder, som skabte håb for
verdens undertrykte, skal nu kastes helt ned i det historiske søle. Med
udgangspunkt i en offentligt støttet fotoudstilling i Aalborg af nogle af Ches
billeder førte Berlingske Tidende tidligere på sommeren an med en artikelserie
med kritik af udstillingen. […] Han blev i 1959 frontfigur i en af de mest
sympatiske revolutioner, som kloden har set […] For mig er det endnu vigtigere
at se Che som den bannerfører, han fortsat er for verdens undertrykte folk. Som
et lysende håb om, at det kan lade sig gøre at skabe en bedre verden for de
hundredevis af millioner, som i dag lever under miserable forhold. I mit univers
hører Che derfor til blandt det 20. århundredes helt store politiske forbilleder
[…] Det, som verden for alvor har brug for i disse år, er derfor flere af Ches
typer […]
-
Berlingske Tidende, 5. sept. 2005
[Tilbage
til Ches terror på Cuba]
Speciallæge Finn G.
Becker-Christensen om romantikeren og drømmeren Che (2006)
Che var en
fundamentalistisk revolutionær og måske en romantiker. Påstanden om, at han nød
personligt at torturere og myrde er er uden hold i virkeligheden. Litteraturen
om ham er righoldig, både den, han selv har skrevet, og den, andre har skrevet
[…] I Ugeskriftet hentydedes til et berømt fotografi af Che. Bedømt ud fra det,
er der fuld dækning for at beskrive ham som en melankolsk kriger med blikket
skuende drømmerisk mod en fjern men smukkere fremtid.“
- ”Che
Guevara og datter”, Ugeskrift for læger, maj 2006
[Tilbage
til Ches terror på Cuba]
TV-2 Go’ morgen Danmark: faglærer Michael Dinesen fra Kokkeskolen iført t-shirt
med Che-portræt (2007)
Line
Baun Danielsen: Altså,
man er jo ikke i tvivl om at du har været dernede, når du står her med din Che
Guevara, og den måtte du bare have på.
Michael Dinesen: Den måtte man bare have på ja. Han er helten dernede i hvert
fald, så er det lidt anderledes her.
- TV-2,
1. aug. 2007
[Tilbage
til Ches terror på Cuba]
