Winston S. Churchill: Fra krigstalerne - om krigen mod Nazi-Tyskland

- For tiden er de neutrale landes skæbne begrædelig, og den vil blive langt værre. De dukker sig ydmygende og bange for tyske voldstrusler og trøster sig med håbet om, at Storbritannien og Frankrig vil sejre, idet hver enkelt håber, at fodrer han krokodillen nok, vil den æde ham sidst. Alle håber, at uvejret vil drive over, før det er deres tur til at blive opslugt. Men uvejret driver ikke over! Det vil rase og brøle stedse højere over stedse større områder. Det vil brede sig mod syd; det vil brede sig mod nord. Der er ingen anden mulighed for en hurtig afslutning end fælles aktion.
(Radiotale januar 1940)

- Jeg siger til Underhuset, som jeg sagde til dem, der har dannet denne regering: Jeg har intet at tilbyde ud over blod, slid, tårer og sved!
  Vi står over for en prøvelse af smerteligste art. Vi står over for mange, lange måneders kampe og lidelser. De spørger, hvilken politik vi har? Jeg svarer: AT føre krigen til søs, til lands og i luften af al vor magt og med al den styrke, Gud under os; at føre krigen mod et monstrøst tyranni, der aldrig er overtruffet i en mørk og tragisk opsummering af den menneskelige forbrydelses historie. Det er vor politik! De spørger, hvilket mål har vi sat os? Jeg kan svare med et enkelt ord: Sejren! Sejr for enhver pris; Sejr trods al terror; Sejr uanset hvor lang og træls vejen kan blive; thi uden sejr kan vi ikke overleve. Det bør man forstå: Der bliver ingen overleven for det britiske imperium, ingen overleven for alt, hvad dette imperium har repræsenteret, ingen overleven for de incitamenter og tilskyndelser, der gennem sekler har bragt menneskeheden frem mod dens høje mål! Men jeg går til min opgave i frejdighed og håb. Jeg er overbevist om, at vor sag ikke vil få lov til at gå under for menneskene. I dette øjeblik føler jeg mig berettiget til at kræve alles støtte, og jeg siger: Kom nu! Lad os samlet gå frem i vor enige styrke!
(Tale maj 1940)

- Skønt store dele af Europa, mange gamle og berømte stater, er faldet eller vil falde i kløerne på Gestapo og hele nazistyrets afskyelige apparatur, vil vi hverken vakle eller svigte. Vi vil holde ud til det sidste. Vi vil kæmpe i Frankrig, vi vil kæmpe på de nære og de fjerne have, vi vil med voksende fortrøstning og stigende styrke kæmpe i luften. Vi vil kæmpe på kysterne, vi vil kæmpe på landingspladser, vi vil kæmpe på marker og i gader, vi vil kæmpe i bjergene; vi vil aldrig kapitulere. Selv om, hvad jeg intet øjeblik tror, dette ørige eller en stor del af det bliver underkuet og lider hungersnød, vil vort imperium hinsides havene, væbnet og vogtet af den britiske flåde, føre kampen videre, indtil den ny verden i Guds gode tid skrider frem i al sin magt og vælde til den gamle verdens redning og befrielse.
(Radiotale juni 1940)

- Takken fra hvert hjem på vor ø, i vort imperium, ja, overalt i verden, bortset fra de skyldiges boliger, rettes til de britiske flyvere, der ukuede af overmagt, utrættede af idelige kampe og dødsfarer får krigens tidevand til at skifte ved deres dygtighed og offervilje. Aldrig før har så mange skyldt så få så meget på menneskehedens slagmarker.
(Tale i parlamentet august 1940)

- Der kan aldrig skabes venskab mellem britisk demokrati og nazimagten – den magt, der håner vor kristne etik, som driver sine narre frem med et barbarisk hedenskab, der lovpriser overfaldet og erobringens ånd, som får sin styrke og sine perverse fornøjelse fra forfølgelser, og som, har vi nu set, hensynsløst brutalt truer med sin morderiske magt.

- Jeg er aldrig i mit liv blevet behandlet med så enestående venlighed som af de mennesker, der havde lidt mest. Man skulle tro, at jeg havde skænket dem de største goder i stedet for blodet, tårerne, sliddet og sveden, hvilket er alt, hvad jeg nogen sinde har lovet dem.
(Om Englænderne under krigen).
 

- Hvis sandheden skal frem, har vore britiske øer ikke fået nogen større hjælp fra Mr. Bernard Shaw, mens de var stedt i nød. Når nationer kæmper for livet, når den borg, hvori narren bor ganske bekvemt, bliver angrebet, og alle fra fyrste til staldknægt kæmper på dens volde, genlyder narrens morsomheder kun i tomme sale, hans vittigheder og nedrakninger, der fordeles jævnt til venner og fjender, skurrer i ørene på travle budbringere, sørgende kvinder og sårede mænd. Fnis står ilde til klang af stormklokker og harlekindragten slet til forbindinger.

Læs mere om W. S. Churchill