![]() |
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||
|
Winston S. Churchill: Om kommunisme og socialisme - Jeg skal ingenlunde
foregive, at jeg ville vælge kommunismen, hvis jeg blev stillet over for valget mellem kommunisme og nazisme. Jeg håber, at
jeg ikke skal blive udsat for at overleve i en verden, hvor regeringen tilfaldt
en af disse skiftninger. - Jeg har aldrig næret tvivl om,
men altid set ganske klart, at kommunismen måtte blive den fare, vor
civilisation skulle bekæmpe efter nazismen og fascismens nederlag. - Det var med en følelse af dyb
gru, tyskerne vendte det giftigste af alle våben mod Rusland. De transporterede
Lenin i en plomberet fragtvogn – som en anden kolerabakterie – fra Schweiz
til Rusland. - Borgerkrigen i Rusland. En krig
med få tab og utallige henrettelser - Der vil oprinde en dag, da det
ganske utvivlsomt vil erkendes af hele den civiliserede verden, at det ville
have været en ufattelig lykke for menneskeheden, om bolsjevismen var blevet
kvalt i fødselen. - Det ville være en grænseløs
katastrofe, hvis russisk barbari overvældede de gamle europæiske staters
kultur og uafhængighed. - Viacheslav Molotov var i
besiddelse af fremragende dygtighed og koldblodet hensynsløshed. Han havde
overlevet de frygtelige skæbnespil og belastninger, alle bolsjevikiske ledere
underkastedes i årene, da revolutionen sejrede. Han havde levet og trivedes i
et samfund, hvor stadigt vekslende intriger ledsagedes af en uafladelig trussel
om personlig likvidation. Hans kuglerunde hoved, sorte overskæg og forstående
blik, hans glatte ansigt, hans talefærdighed og uforstyrrelige ro var passende
udtryk for hans karakter og duelighed. Han var bedre end nogen anden egnet til
at blive agent og redskab for et uberegneligt politisk maskineri. Jeg har kun mødt
ham på lige fod ved forhandlinger, hvorunder han kunne røbe en vis humor,
eller ved festborde, hvor han rundhåndet udbragte en lang række konventionelle
og meningsløse skåler. Jeg har aldrig set en menneskelig skabning, der mere
fuldkomment repræsenterede vor moderne forestilling om en robot. Hvor det
drejede sig om udenrigspolitiske affærer, ville Mazarin, Talleyrand og
Metternich byde ham velkommen i deres kreds, hvis der da findes en anden verden,
hvor bolsjevikker tillader sig selv at komme. - Jeg tror ikke, Sovjetrusland ønsker
krig. Det russerne ønsker, er at kunne høste krigens frugter og at udvide
deres magt og politiske lære ud over alle grænser. - Jeg kan forsikre, at det er
ganske unyttigt at diskutere med en kommunist. Det nytter intet at prøve at
omvende eller overtale kommunister. Man kan kun beskæftige sig med dem på følgende
grundlag – ved at have overlegne styrker til rådighed i det foreliggende tilfælde.
De må tillige være overbevist om, at man vil bruge, at man ikke vil betænke
sig på at bruge, disse styrker på den ubarmhjertigste måde, hvis det viser
sig nødvendigt. Man skal ikke blot overbevise Sovjetregeringen om, at man har
overlegne styrker, men også om, at man ikke lader sig holde tilbage af moralske
overvejelser fra at bruge disse styrker med total materiel hensynsløshed, hvis
forholdene kræver det. Dette er vor største chance for fred, den sikreste vej
til friheden. - Socialisme er uadskilligt
sammenvævet med totalitært styre og næsegrus tilbedelse af staten. - Intet socialistisk system kan
opbygges uden et politisk politi. Det vil altid være nødt til at etablere en
eller anden form for Gestapo – her vil den sikkert blive yderst human i første
omgang. - Den største fejl, det
konservative parti begik mellem krigene, var, at det i for høj grad lod sig påvirke
af socialisternes pacifistiske anskuelser i underhuset. - Medens de tyske u-både præsterede
deres værste, kunne de ikke under krigen tvinge os til en brødrationering. Der
krævedes en socialistisk regering og socialistiske organisationer for at påligne
os den i fredstid, mens havene var åbne og høsten god over alt. - Hvis man angriber opsparing, gør
man sig samtidig til talsmand for indstillingen: ”Æd, drik og vær munter,
thi i morgen kræves din sjæl.” Dette er den inspiration, som bærer, og
soten, som hærger socialistisk filosofi. - Inden socialisterne
nationaliserede vor industri, burde de have nationaliseret sig selv. De skulle
have sat landet over partiet og vist, at de først var briter, dernæst
socialister. - Kapitalismens største last er
dens ulige fordeling af goderne. Socialismens største last er dens lige
fordeling af ulemperne.
|
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||