HERODOT
(ca. 484-425 f.Kr.)
Introduktion
Hovedemnet for Herodots berømte historiefortælling er
baggrunden for og forløbet af krigene mellem grækere og ikke-grækere (barbarer) i
perioden 499 til 479 f.Kr. (Perserkrigene). Herodot foretog bl.a. omfattende
rejser for at indhente de oplysninger, der skulle danne baggrund for hans
geografiske, etnografiske og historiske skildringer. Skønt hans bedømmelser af
fremmede nationer oftest er fordomsfrie, bæres hans værk tydeligvis af en
samlende og levende forestilling om modsætningen mellem grækere og barbarer og
er præget af national beundring for hans landsmænds heltegerninger. Sådanne
motiver præger ofte både græske og romerske historieskrivere, som ikke alle
kan behandles her. [Om bl.a. den tidlige græske nationalisme se dog A.
Ousager: Det panhellenske, panhellenismen, hellenismen - og Eoropa]
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
eller andre antikke forfattere
Citater
Fortale
Hvad binder grækerne sammen som et folkeslag?
Bibliografiske
oplysninger
(ca. 425 f.Kr.) Da. v. Falkensjerne og Hude (3
bnd.
1897-1906). T. Hastrup & L. Hjortsø, Herodots historie I-II. Kbh.
(1979/1997)