![]() |
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||
|
Dronning
Margrethe II: Om islam og bekvem tolerance (2005) I disse år udfordres vi af islam. Både
globalt og lokalt. Der er noget imponerende ved mennesker, for hvem
religionen gennemsyrer tilværelsen fra morgen til aften, fra vugge til
grav. Der er også kristne, der har det sådan.
Men det er
en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi har ganske
givet ladet det flagre i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante - og
temmelig
dovne. Jeg synes virkelig ikke, det er nemt. Og heller ikke så rart. Gennem
arkæologien har jeg altid vidst noget om islam på det mere
videnskabelige plan. Så jeg føler mig ikke helt upåklædt i denne
debat. Der er som sagt noget betagende ved mennesker, der i den grad
overgiver sig til en tro. Men der er også noget skræmmende ved en sådan
totalitet, som også er en side af islam. Der
må vises et modspil, og man må en gang imellem løbe den risiko
at få en mindre flatterende etiket hæftet på sig. For der er visse ting,
man ikke skal være tolerant over for. Når man er tolerant, skal man
lige mærke efter, om det er af bekvemmelighed eller overbevisning. En overbevist tolerance -
det
er flot. En tolerance af bekvemmelighed - det er ikke så flot.
Vi gode danskere har altid troet, at vi var automatisk tolerante.
Og det er meget nemt at sige 'uha' om andre menneskers reaktion, når
man aldrig selv har været ude i problemet. Der ligger gode lutherske lektier i den oplevelse af, hvordan vi faktisk er.
Måske står vi ved en korsvej. Korsveje viser sig desværre
meget ofte først efter, man
er igennem dem. Og det er ikke altid, man kom ud ad den rigtige tangent.
Men vi er i alt fald blevet
klar over, at vi ikke må lade os kyse af det, som er skræmmende. Vi
kan ikke give køb på vores opfattelse af retfærdighed og lovlighed.
I mit tilfælde skal man i alt fald ikke prøve at sætte sig på
den høje hest og sige: ”Jeg er sandelig så glimrende i mine
holdninger. De er de fineste fine!” Det skal man ikke rive i næsen på
folk, der virkelig har problemerne inde på livet.
Vi kunne måske have klaret denne udfordring lidt bedre, hvis vi
havde været klar over, hvad det var, vi var oppe imod. Men man kan ikke
vide mere, end man ved. Vi kan ikke se om hjørner.
Fra Annelise Bistrups interviewbog Margrethe,
Kbh. 2005 s. 197f.
|
||
|
|
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||