FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG

[Hans Svanning omkr. 1580]

1: Det var ungen Sverke,

ganger for sin herre at stande;

Det var stor ynk at høre derpå,

Så kærde han sine vande.

2: "Min broder udaf Sverige

haver mig af landet drevet.

Min herre, I lader mig eders mænd,

Jeg vil det ærligen hævne."

3: "Jeg vil lade dig af mine mænd,

både sjællandsfader og jyder.

Det er de bedste slagsmænd,

som enten vil slå eller skyde."

4: Det var om en hellig søndag,

messen var god at høre.

Sverke drager til Øresund,

Han lader sit folk over føre.

5: Sverke stander i fremmerstavn,

og ser han udi sund.

"Gud lad mig enten vinde sejr i dag,

eller synke til havsens bund!"

6: Tilsammen da for de ædelige herrer,

det var så ynkelig en leg.

Det var så ondt at stå i strid,

hvor sønnen faderen sveg.

7: Frem da red de ædelige danske,

de førte så godt et ord.

De sloge udaf de Vester-Gyllings mænd,

som bønder de mej´de korn.

8: De danske de vandt så stor en pris,

det var så storlig en nød.

Det var så stort en mandemord,

så mangen blev der død.

9: De var vel atten tusind mænd,

der de af Danmark for hen.

Der kom ikke tilbage igen

Uden tre og trysver fem.

10: Imellem bjerge og dale

der gælder både ugle og ørn.

Der græder så mangen enke

og halv flere faderløse børn.

11: De fruer de sidder i højeloft,

de venter, deres herrer skulle komme.

Hestene de kom blodige hjem,

og sadlerne de var tomme.

Så hørte man Sverken.

DgF 136 A

Kong Sverke: Sveriges konge fra 1196. Blev fordrevet og søgte hjælp hos den danske Hvide-slægt. Sverke genvandt dog ikke tronen, men dræbtes 1210.

1: kærde: klagede

vande: nød

2: lader: låner

5: fremmerstavn: forstavn

7: Vester-Gylling: Vester-Götland. Slaget ved (Kungs)Lena 31. jan. 1208. Den danske hjælpehær, under Sverkes svigerfader Ebbe Sunesøns ledelse,

led nederlag.

førte så godt et ord: havde så godt et rygte

8: pris: ros

9: trysver: tre gange

10: gælder: skriger

halv: langt

[Anders Sørensen Vedel 1591]

[…]

21: Frem da red de danske hovmænd,

de førte så godt et mod.

De sloge ned de Vester-Gyllands mænd,

Hvor de for frem, for fod.

[…]

28: De danske de stod så mandligen bi,

de svenske til liden fromme.

Langt heller de ville på steden dø,

end fra hr. Sverke rømme.

29: De svenske var to og tre mod en,

de blev i krigen stor nød.

Så mangen en ridder der blegned om kind,

så mangen hovmand blev død.

DgF 136 C

FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG