![]() |
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||
|
Hans Svanning / Anders Sørensen Vedel: Gengivelse af middelalderfolkevisen Kong Sverker den Unge (omkr. 1580 / 1591)
[Hans Svanning omkr. 1580] 1: Det var ungen Sverke, ganger for sin herre at stande; - Ihvilken mand som der var nær - Det var stor ynk at høre derpå, Så kærde han sine vande. Så hørte man Sverken
2: "Min broder udaf Sverige haver mig af landet drevet. Min herre, I lader mig eders mænd, Jeg vil det ærligen hævne."
3: "Jeg vil lade dig af mine mænd, både sjællandsfader og jyder. Det er de bedste slagsmænd, som enten vil slå eller skyde."
4: Det var om en hellig søndag, messen var god at høre. Sverke drager til Øresund, Han lader sit folk over føre.
5: Sverke stander i fremmerstavn, og ser han udi sund. "Gud lad mig enten vinde sejr i dag, eller synke til havsens bund!"
6: Tilsammen da for de ædelige herrer, det var så ynkelig en leg. Det var så ondt at stå i strid, hvor sønnen faderen sveg.
7: Frem da red de ædelige danske, de førte så godt et ord. De sloge udaf de Vester-Gyllings mænd, som bønder de mej´de korn.
8: De danske de vandt så stor en pris, det var så storlig en nød. Det var så stort en mandemord, så mangen blev der død.
9: De var vel atten tusind mænd, der de af Danmark for hen. Der kom ikke tilbage igen Uden tre og trysver fem.
10: Imellem bjerge og dale der gælder både ugle og ørn. Der græder så mangen enke og halv flere faderløse børn.
11: De fruer de sidder i højeloft, de venter, deres herrer skulle komme. - Ihvilken mand som der var nær - Hestene de kom blodige hjem, og sadlerne de var tomme. Så hørte man Sverken.
DgF 136 A
Kong Sverke: Sveriges konge fra 1196. Blev fordrevet og søgte hjælp hos den danske Hvide-slægt. Sverke genvandt dog ikke tronen, men dræbtes 1210. 1: kærde: klagede vande: nød 2: lader: låner 5: fremmerstavn: forstavn 7: Vester-Gylling: Vester-Götland. Slaget ved (Kungs)Lena 31. jan. 1208. Den danske hjælpehær, under Sverkes svigerfader Ebbe Sunesøns ledelse, led nederlag. førte så godt et ord: havde så godt et rygte 8: pris: ros 9: trysver: tre gange 10: gælder: skriger halv: langt
[Anders Sørensen Vedel 1591] […]
21: Frem da red de danske hovmænd, de førte så godt et mod. De sloge ned de Vester-Gyllands mænd, Hvor de for frem, for fod.
[…]
28: De danske de stod så mandligen bi, de svenske til liden fromme. Langt heller de ville på steden dø, end fra hr. Sverke rømme.
29: De svenske var to og tre mod en, de blev i krigen stor nød. Så mangen en ridder der blegned om kind, så mangen hovmand blev død.
DgF 136 C
|
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||