 |
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||
|
Han Ole bor på heden med sand og ahl forneden, med rugen svang og sveden og spergelhøst for byg. Ved sliddet tungt og treven med spaden og med greben er Oles mundheld bleven: ”Endnu et bitte nyk!” Går stud i stå for ploven, og ømmer den på kloven, mens kragen tyr mod skoven, og solen går i syk, - er barnet lagt til puden, blev pråsen tændt bag ruden, det lyder end til studen: ”Endnu et bitte nyk!” Og kvinden ved hans side fik også tit at vide, hvor solens brand kan svide en gammel kroget ryg; man hører hakkers klingen, men knurren hører ingen, de enes godt om tingen: ”Endnu et bitte nyk!” Og sumpens siv fortrækker, og vidjen våben strækker, hvor Ole ahlen brækker, med stålets plumpe pløk; og hønen går og skralder, og studen næsten falder, mens Oles stemme kalder: ”Endnu et bitte nyk!” O, som I bo og bygge i tavse bøges skygge og føle jer saa trygge mod hedemandens tryk, husk på, at fædrelandet, at Danmark blev et andet på mulden som på sandet ved slige bitte nyk. Vort land skal gro og grønnes, dets hvide kyst forskønnes, selv lyngens søn skal lønnes for tusind tunge ryk, blot længe det må lyde fra by- som landsbygyde, fra øbo som fra jyde: ”Endnu et bitte nyk!” Novbr. 1906, her fra Jeppe Aakjær: Samlede digte,
bind 1, København 1947, s. 330-331 |
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||