FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG

Iblandt de dages tal som denne måned åtte,

den fjerde med al ret blodfarvet skrives måtte.

Thi den så blodig var at vores norderkant

i kristendommens tid til den ej lige fandt.

Og gav den bistre Mars da tydelig tilkende,

hvor kært det ham var i folkeblod at rende.

Hvor kært det ham var, med kugle, sværd og pig

at lægge mangen kæk og tapper helt i lig.

Hvo billigst havde sag, for land og folk at stride,

det ham ens var godt, og sattes hen til side.

På ven samt og uven han uden forskel

gik såsom løs i flæng, og slog for fod ihjel.

Det var en morgenstund før dagen ret begyndte,

da svensken sig udi fulde rustning skyndte

til Løddes frosne vand, hvor han straks overgik,

før nogen på gav agt, og derom kundskab fik.

Foruden våbenbrag han slagtordning satte

sin orlogs store flok, som dobbelt var at skatte,

mod vores danske magt udi mangfoldighed.

Ja dertil end var og med harnisk vel beklædt.

Men der nu dagen om hans tilkomst os advarede

vor danske lejr, til at møde, sig forklarede.

Hvorpå trompeten samt og larmetrommen gik,

og kom enhver udi gevær med hastig skik.

I trende dræbninger, der de tilsammen spændte,

da faldt den største del af vore krigsbetjente.

Thi svenskens hele magt gik lige løs på dem,

før vores anden hob til hjælp var kommen frem.

Men ej desmindre blev dog resten ved, og ville

langt heller´ fægte sig ihjel, end æren spilde.

Til generalen selv og der ulykkelig

et skud bekom, og så fik hen at skynde sig.

Hvor af det kom, at sig vor venstre part og vinge

begyndte såsom i forvirring om at svinge,

ja fik og ikke tid i sådan il og hast,

igen at stille sig, skønt derpå råbtes fast.

Men himlen derimod på vores højre side

det bedre lykkes lod, og selv tilhjalp at stride.

Thi der fik svensken hug den ganske lange dag,

at han omsider til at stå, sig fandt for svag.

Ej hjelm og harnisk hjalp, ej kugle spyd og klinge,

som han sig på forlod, han fik jo på at springe

den blege død i favn, og det i hobetal,

så det i langsom tid ej let forvindes skal.

Jeg i særdeleshed ej nogen her berømmer,

enhver sig holdte der, som det sig bør og sømmer

en ærlig dansk soldat, og ret påkende lod

at han for kongens skyld ej spar´de liv og blod.

Men om jeg skulle det tilbørligen udbrede,

som danerkongen selv desmidlertid beteede,

hvor kæk og mandelig han stod og sig begik,

en ganske krønik da jeg fuld at skrive fik.

Han selv var stedse med, hvor dræbningen var hedest.

Han selv var stedse med, hvor fjenden fnyste vredes.

Han selv var stedse med, at føre folket frem,

og satte selv med sit eksempel mod i dem.

Hvor noget forefaldt, som ingen ret til turde,

det var han stedse selv, af lyst omkring sig gjorde.

Ja kortelig, alt det Hans Majestæt påslog,

det løvehjertet var, og prisligt ende tog.

Hans tapre broder prins Georg og lod fornemme,

hvor vel han kunne sig i sådan færd bekvemme.

Hvor våbendjærv og kæk han om i striden for,

og ingen farlighed sig være lod for stor.

Naturen selv var træt, så meget blod at skue,

som der på jorden randt, bad for solens lue

sig ned at skynde straks, og lod i tvivlsmål stå,

hvo billigst havde tjent, med sejr hjem at gå.

Så faldt da natten ind, og fik enhver at drage

til sit behold, og der sig rolighed tiltage.

Hvorfor Hans Majestæt og med orlogsstab

hen til Landskrone sig omsider da begav.

Men anden dagen han til mønstring lod fremkalde

sin ganske magt og hær, og selv med dem talte.

Berømte deres dyd og tapre gerninger,

og lovede sin gunst og nåde til enhver.

Befol så Merhejm med vel stærk rytterskare,

som velbevæbnet var, og kunne sig forsvare,

til Christiansstad op at gå. Men selv han sig

til København begav, og kom ret lykkelig.

Den lange kniv lad nu kun frit af svensken bruges,

men når al prals ukrudt fra sandhedskorn udluges,

og han gør overslag på sine dødes tal,

den da vel dobbelt op mod vores løbe skal.

Vil han de faner og standarter derhos tegne

og han har flere mist, han dobbelt og må regne.

En halv snes grove skyt, som han fik i sin vold,

dem Bokuld har betalt os mere end femten fold.

Lad ham rase frit med plyndring og med lue,

til kærlighed han ej kan hjerterne dog kue,

den gamle troskabs pligt jo fast i folkets sind,

vedbliver end, og alt for dybt er prentet ind.

Lad skræppes af, at han har vej til Malmø fundet,

samt Helsingborger slot igen tilbage vundet,

han dog ej dermed er for Skåne mester slet.

Thi lykken kan vel snart igen forandre det.

Ja ja, de nøgler til de bedste stæders porte

for Skåneland, dem har Hans Majestæt alt borte.

Det er Landskrone for og Christianstad bag,

og dermed ganger han vel sikker i sin sag.

Af Danske Mercurius 1.jan 1677 (Bording PS.II,435-38)

Danske Mercurius: Avis på danske rim og vers, skrevet af Anders Bording 1666-1677

Slaget ved Lund: 4. Dec. 1676. Et af de afgørende slag under Skånske krig 1675-79. Kampene indledtes ved Løddes å, hvor svenskerne drev den danske venstre flanke tilbage. Den danske højre flanke slog dog igen og svenskerne måtte tage flugten. Den svenske hær gjorde imidlertid holdt ved Lund, hvor den slog de danske styrker tilbage.

åtte: ejede

den fjerde: d.4. dec. 1676

Mars: krigsguden

folkeblod: nationers blod

pig: spyd

billigst: retfærdigst

ens var godt: var lige godt

Lødde: å i Skåne (Kævling å)

slagtordning: slagorden

orlogs: krigshærs

skatte: anslå

mangfoldighed: antal

sig forklarede: gjorde sig klar

dræbninger: dele af salgorden

krigsbetjente: soldater

anden hob: reserve

generalen: Carl von Arenstorff, døde senere af sine sår

hen: bort (til Landskrone)

venstre part og vinge: venstre flanke

til at stå, sig fandt for svag: dvs. flygtede (til Lund)

sig på forlod: stolede på

langsom: langvarig

forvindes: glemmes

påkende: var kendelig på, kunne kendes på

beteede: viste

dræbningen: slaget

ret: rigtigt

påslog: begyndte på

orlogsstab: generalstab

standarter: rytterfaner

grove skyt: kanoner

Bokuld: (sv. Karlshamn) svensk flådestation, erobret af danskerne 7.okt. 1676

skræppes: prale

Malmø: belejret af danskerne, men undsat af svenskerne

Helsingborger slot: Helsingborg blev erobret af svenskerne 31 dec. 1676

har…borte: er i besiddelse af

for: foran, på Skånes vestkyst

FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG