FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG

 

 

Carl Ploug: Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag (1867)

 

Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag

med dugen hvid og rød!

og vidn vor sag er Danmarks sag!

vi vil ej savnes på den dag,

da terningen om liv og død

skal rulle i dets skød!

 

Vift til os kækt og frejdigt mod

og tro, som vakler ej;

vift styrke til vor arm og fod

og sundhed til vor hjerterod!

vink frem enhver, som følger dig

ad pligtens lige vej!

 

Og mind os om, at hvor vi går

for folk og fædreland,

os mangen kærlig tanke når,

og mangt et ædelt hjerte står

af samme følelse i brand

hos kvinde som hos mand!

 

Vaj højt, vort mærke, fra din stang

i solskin, regn og vind!

flyv lystig gennem skov og vang,

ombrust af glade stemmers klang;

men væk og alvor i vort sind!

vi os til manddom ind!

 

Venligst tilsendt Skræp af Peter Neerup Buhl

 
     

FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG