|
|
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||
|
Carsten Hauch (1790-1872)
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte Tekster på Skræp af Carsten Hauch - Carsten Hauch: Hr. Magnus han stirrer i vinternatten ud (1841) Carsten Hauch: Fædrelandssang (1861)
|
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||
Naturvidenskabsmand
og forfatter. Født i Norge. Kom til København 1803. Frivillig i livjægerkorpset
under Københavns forsvar 1807, hvor han bl.a. deltog i udfaldet i Classens
Have. Påbegyndte universitetsstudier, men debuterede ligeledes med de to
dramatiske digte Kontrasterne (1816). I striden mellem Baggesen og
Oehlenschläger var han helt på sidstes parti. 1821 magisterkonferens i
naturhistorie og doktor i zoologi, derefter 5-årig rejse til Frankrig og
Italien. Sygdom og amputation af den ene fod førte til depression og
selvmordsforsøg. Hauch vendte dog hjem og helligede sig nu helt digtningen.
Udgav 1828-30 en række versdramaer forfattet på rejsen (Hamadryaden, Bajazet,
Tiberius, Gregorius den Syvende). Lektor i Sorø 1826. De følgende
år fortsat produktion af tragedier bl.a.: Svend Grathe (1841), Marsk
Stig (1850) og Æren tabt og vundet (1851). Søstrene på
Kinnekullen (1849) opnåede popularitet. Større anseelse vandt han dog med
sine historiske romaner (Vilhelm Zabern (1835), Guldmageren
(1836), Robert Fulton (1853), Charles de la Bussière (1860)) og
nutidsfortællinger (En polsk familie (1839) om den polske frihedskamp, Slottet
ved Rhinen (1845) indeholdende et angreb på H. C. Andersen). Desuden
produktion af en tungsindig og idealistisk stræbende poesi fuld af smerte og dødslængsel:
Lyriske digte (1842) og Lyriske digte og romancer (1861). I den
lyriske produktion også sange og hymner afspejlende Hauchs fædrelandskærlighed.
Ligeledes romancekredsen Valdemar Atterdag (1861) og digtcyklusen Valdemar
Sejr (1862). Professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel 1846, men måtte
1848 flygte p.g.a. det slesvig-holstenske oprør. 1851 professor i æstetik
efter Oehlenschläger i København. Visende sig som en subjektiv og indfølende
kritiker (især af Shakespeare) forfattede han Afhandlinger og æsthetiske
betragtninger (1855, 1869). Minder udkom i to bind 1867 og 1871.