| |
Holger Drachmann: Midsommervise -
Vi elsker vort land (1885)
Vi elsker
vort land,
når den
signede jul
tænder
stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om
våren hver fugl
over mark,
under strand
lader
stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger
din lov over vej, over gade,
vi kranser
dit navn, når vor høst er i lade;
men den
skønneste krans
blir dog din, Sante Hans!
den er bundet af sommerens hjerter så varme, så glade.
Vi elsker
vort land,
men ved
midsommer mest,
når hver
sky over marken velsignelser sender,
når af
blomster er flest,
og når
kvæget i spand
giver
rigeligst gave til flittige hænder!
når ikke
vi pløjer og harver og tromler,
når koen
sin middag i kløveren gumler:
da gå
ungdom til dans
på dit
bud, Sante Hans!
ret som
føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.
Vi elsker
vort land,
og med
sværdet i hånd
skal hver
udenvælts fjende beredte os kende,
men mod
ufredens ånd
over mark,
under strand
vil vi
bålet på fædrenes gravhøje tænde:
Hvert sogn
har sin heks og hver by sine trolde,
dem vil vi
fra livet ved glædesblus holde;
vi vil fred
hertillands,
Sante Hans,
Sante Hans!
den kan
vindes, hvor hjerterne aldrig blir tvivlende kolde!
Fjæld-Sange og
Eventyr, 1885.
|
|
