|
Nicolai Frederik Severin Grundtvig
(1783-1872)
 Digter,
forfatter og præst. 1803 teologisk embedseksamen. 1805-08 huslærer. Igennem fætteren
Henrik Steffens forelæsninger over tysk romantik vaktes hans tanker om ”det
levende ord”. Læsning af Oehlenscläger fik ham til at vende sig mod Nordens
oldtid og de historiske og mytologiske emner samtidig med, at han ville rejse
det danske folk efter det engelske bombardement af København 1807. Publicerede
1807 Om videnskabelighed, især med hensyn på fædrelandet og 1808 Nordens
Mytologi, hvor fortidens myter og sagn betragtes som en digterisk
omskrivning af folkets livsanskuelse. 1809 fulgte Optrin af kæmpelivets
undergang i nord, 1811 Optrin af norners og asers kamp. 1810 holdt
han sin dimisprædiken (Hvi er Herrens ord forsvundet af hans hus?),
hvori samtidens præsteskab anklages for manglende kristelighed. Grundtvig
irettesattes af Konsistorium. Sagen fremkaldte en kraftig rystelse i hans sind.
Som kapellan ved sin faders kirke trak sig tilbage fra offentligheden. Hans første
salme tryktes 1811. Hans Kort begreb af verdenskrøniken (1812) opfatter
Kristus som verdens midtpunkt, hvorfra alt må anskues. 1813 tilbage i København,
hvor han fortsat var optaget af fædrelandets stilling. Udgav samme år skriftet
Til fædrenelandet, om dets tarv og fare. Omkring Helligtrekongers-tid
1814 rettede han tre aftener i træk på Elers’ Kollegium flammende
opfordringer til Danmarks ungdom om at melde sig til landets forsvar (Helligtrekongerlyset,
1814). Udgav samme år Roskilde-rim, en slags dansk rimkrønike samt Roskilde
saga som en fortolkning til denne. Udgav 1816-19 sit eget tidsskrift Danne-Virke
(I-IV). 1817 kom en ny og omarbejdet version af Verdenskrøniken fra
1812, der dog kun kom til at omfatte et bind. Sluttede sig i Baggesen-Oehlenschlägerfejden
til Baggesen. 1818-22 udgav han sine sprogligt set mesterlige oversættelser af
Saxo, Snorre og Beowulf-kvadet. Også det dramatiske digt Påskeliljen (1817)
er fra disse år. 1821 præst i Præstø, året efter ved Vor Frelsers Kirke i København.
Her oplevede han en ny personlig krise, der spores i digtet Nytårs-morgen
(1824), hvori han vender blikket fremad mod nye kampe. 1825 gav han med Kirkens
genmæle signal til en voldsom fejde med rationalisten og teologiprofessoren
H.N. Clausen. Grundtvig formulerede her første gang sit standpunkt, at
trosbekendelsen ved dåben, nadverordene og fadervor er kristendommens kerne og
ikke bibelen. Han dømtes for injurier mod Clausen og var fra 1826 indtil 1838
sat under censur. Nedlagde præsteembedet. 1829-31 tre rejser til England, hvor
han studerede angelsaksiske håndskrifter og fik stærke indtryk af det frie
liv, engelske borgere levede – Politiske betragtninger (1831). Her
lagdes kimen til tankerne om højskolen, der skulle være ”en skole for
livet” for alle 18-årige og vække og opdrage den danske bonde til forståelse
af nationens fortid, modersmålet, kristendommens væsen, medborgerskab og
livsduelighed v.h.a. ”det levende ord”, jf Det danske firkløver
(1836), Skolen for livet og akademiet i Soer (1838).. I disse år udgav
han sine historiske hovedværker - Håndbog i verdenshistorien I-III
(1833-43) og Bragesnak (1844) og vendte igen tilbage til det mytologiske
tema med Nordens mytologi eller sindbilledsprog (1832). I disse værker
udvikler Grundtvig sit særlige historiesyn omkring folkenes og slægternes
udvikling, der ifølge ham ville tildele nordboerne en ny historisk rolle. 1832
fik han tilladelse til at afholde aftengudstjeneste i Frederikskirken, og her
udviklede han den produktion af salmer (i alt ca. 1400), han allerede tidligere
havde begyndt. 1837-80 udkom hans Sangværk til den danske kirke I-V
(ligeledes 1870 Sangværk til den danske kirkeskole, 1873-81 Salmer og
åndelige sange I-V). 1838 Foredragsrække over tiden 1788-1838 (Mands
minde, udg. 1877). 1839 ordinær præst i Vartov. 1848-49 medlem af den
grundlovgivende rigsforsamling, skønt han frem til 1848 havde været imod en
repræsentativ forfatning og havde foretrukket enevælde med rådgivende stænderforsamlinger.
Da den fri forfatning blev en realitet sluttede han sig dog til den. Grundtvig
tog livlig del i alle tidens bevægelser for danskhedens bevarelse og udvikling
og blev gennem sit lange virke en uvurderlig inspirator i sin samtids og
eftertidens nationale danske åndsliv. Var medstifter af Danske Samfund 1839,
der en lang årrække samlede en stor kreds af nationale mænd og kvinder om
foredrag og sang. Holdt gribende tale på Skamlingsbanken juli 1844, ligesom han
ofte deltog i Skandinavisk Selskabs møder. Udgav i krigsårene 1848-51
ugebladet Danskeren, der indeholdt flere stærke indlæg om tidens
politiske og folkelige spørgsmål samt fædrelandssange. Indtil 1857 medlem af
rigsdagen, hvor han især interesserede sig for indfødsret, forholdet mellem
stat og kirke. Også arbejdet for skolen videreførte han, med den danske folkehøjskole
som et af resultaterne. Hans forfatterskab var i de senere år af hans liv dels
af kirkehistorisk art (bl.a. Kristenhedens syvstjerne (1860)), dels indlæg
i kampen for bl.a. skandinavismen.
Nomos
modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
Tekster på Skræp
af N.F.S. Grundtvig -
N. F. S.
Grundtvig: Kommer hid, I piger små! (1808)
N.
F. S. Grundtvig: De snekker mødtes i kvæld på hav (1808)
N. F. S.
Grundtvig: Om tolerance (1814)
N. F. S.
Grundtvig: Der er et land så kosteligt (1815)
N. F. S. Grundtvig:
Om Saxo (omkr. 1817)
N.
F. S. Grundtvig: Sol er oppe (1817)
N. F. S.
Grundtvig: Danmarks trøst - Langt højere bjerge (1820)
N. F. S.
Grundtvig: Om englændernes selvværd (omkr. 1830)
N. F. S.
Grundtvig: Udrundne er de gamle dage (1833)
N. F. S.
Grundtvig: Modersmålet - Moders navn er en himmelsk lyd (1837)
N.F.S.
Grundtvig: Om Niels Ebbesen (1839)
N. F. S.
Grundtvig: Velkommen i den grønne lund (1843)
N. F. S.
Grundtvig: Jeg gik mig ud en sommerdag (1847)
N. F. S.
Grundtvig: Om sit formål med at lade sig opstille til rigsdagen (1848)
N. F. S.
Grundtvig: Dansk sejrssang (1848)
N. F. S.
Grundtvig: Folkeligheden (1848)
N. F. S.
Grundtvig: Danskens trosbekendelse (1848)
N. F. S. Grundtvig: Til Danmark - Fæderneland
ved bølgende strand (1848)
N. F. S.
Grundtvig: Om den rette gæstmildhed og det betænkelige ved tildeling af dansk
statsborgerskab til fremmede (1850)
N. F. S.
Grundtvig: Det var en sommermorgen (1850)
N. F. S.
Grundtvig: Om den danske sag
(1855)
N. F. S.
Grundtvig: Vedføjet erklæring (1857)
Tilbage
|
