| |
Helge Rode
(1870-1937)
 Digter
og kritiker. Bidragsyder og medarbejder ved flere tidsskrifter, Politiken,
Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. 1890’erne tilknyttet kredsen
omkring tidsskriftet Tårnet. Ungdomsdigtning således præget af
symbolismen (Hvide blomster (1892), Digte (1896), Digte, gamle
og nye (1907)). Senere samlinger skildrer mystisk-religiøse øjeblikke og
udtrykker et panteistisk livssyn. (Ariel (1914), Den stille have
(1922), Den vilde rose (1931)). Endvidere skuespil Kongesønner
(1896), Morbus Tellermann (1907), Grev Bonde og hans hus (1912), Det
store forlis (1917), En mand gik ned fra Jerusalem (1920). Heroiske,
religiøse og nationale følelser trådte under og efter 1. Verdenskrig i
forgrunden af forfatterskabet. Rodes fædrelandskærlighed kommer til udtryk i
flere digte/sange, f.eks. Danmark, du gav os de blomster, Hjem til
Danmark. Særligt i genforeningsspillet Moderen (1920), der bl.a.
omfatter Som en rejselysten flåde med musik af Carl Nielsen. Deltog som
modstander af Johannes V. Jensens darwinistiske udviklingstanker i 1920’ernes
livsanskuelsesdebat (Regeneration i vort åndsliv, 1923). Betragtninger
over litteratur, politik, nationalitet og kultur ligeledes i Krig og ånd
(1917) og Pladsen med de grønne træer (1924).
Nomos
modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
Tekster på Skræp
af Helge Rode:
Helge Rode: fra Moderen
(1920)
Helge Rode: Som
en rejselysten flåde (1920)
Helge Rode: Danmark
- Du gav os de blomster (1921)
Helge Rode: Fjorden,
Hjem til Danmark (1923)
Helge
Rode: Om det danske sprog (1927)
Tilbage
|
|
