|
|
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||
|
Johan Ludvig Heiberg (1791-1860)
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
Tekster på Skræp af J. L. Heiberg: Johan Ludvig Heiberg: Det nationale og det provinsielle (1842) Johan Ludvig Heiberg: Om danskhed (omkr. 1843) Johan Ludvig Heiberg: Om Adam Oehlenschläger (1849)
|
||
|
FORSIDE | NYT | TIDSSKRIFT | SKRÆP | OCCIDENT | DEBATARKIV | MEDIER | AFTENLAND | SKJALD | FOLKET | ANTENORA | SØG |
||
Forfatter
og kritiker. Studerede æstetik og var allerede som ung fortrolig med klassisk
litteratur og bekendt med tidens førende kulturpersonligheder. Debuterede med Julespøg
og nytårsløjer (1816) og Digte (1819). Efter udenlandsrejse lektor
i dansk sprog og litteratur i Kiel 1822-25, bekendtskab med Hegels filosofi, der
blev teoretisk grundlag for hans dramaer og kritiske virksomhed. 1825-36 kom rækken
af vaudeviller, lystspil med sange: bl.a. Kong Salomon og Jørgen Hattemager (1825),
Aprilsnarrene (1826), Recensenten og dyret (1826), Et eventyr i
Rosenborg Have (1827), De uadskillelige (1827), De danske i Paris
(1832), Nej (1836). 1828 det nationale festspil Elverhøj (med
musik af Kuhlau), 1840 Syvsoverdag. Udgav 1827-44 flere tidskrifter - Kiøbenhavns
Flyvende Post (1827-30, hvori han bl.a. kritiserede Oehlenschlägers Væringerne
i Miklagård) samt Interimsblade og Intelligensblade, hvormed
han som den første egentlige litteraturkritiker med metode, fik stor
indflydelse på tidens litterære diskussion. Gik ind for en rent kunstnerisk
kritik og for en national digtning, bygget på virkeligheden. Endvidere Om
vaudevillen som dramatisk digtart (1826). 1830’ernes produktion
kulminerede i Heibergs hovedværk, Nye digte (1841) med
”Protestantismen i naturen”, ”En sjæl efter døden” og versfortællingen
”De nygifte”. Populære blev hans folkelige Gadeviser (1849). 1849-56
direktør for Det kgl. Teater.