| |
Jens Jessen: Om tyskeriets
foregangsmænd (1902)
Det
er tilstrækkeligt bekendt, at tyskeriets foregangsmænd ikke er slesvigere, men
indvandrede fra Holsten, Hannover, Brandenborg og andre tyske lande [...] Vi
danske holder os på vor naturs, på sandhedens og på rettens grund. Det kan
man ikke gøre os efter, når man selv står i urettens, usandhedens og urettens
tjeneste.
Derfor råbte fortyskningsmændene idelig på, at der skulle indføres et
rigtigt tvangsregimente. Og de blev bønhørte.
Følgelig skulle nu alt være lyst og godt for dem.
Nu skal prøven sættes på regnestykket.
Det skal vise sig ved det forestående valg, om den nordslesvigske befolknings
hengivenhed som en moden frugt vil falde ned i tyskernes turban. Man kan vel nok
tale om denne tyrkiske hovedbeklædning, for i de senere år har jo tyskere og
tyrker været så gode venner, at der snart ingen forskel er at kende på dem.
[...]
Når en agtet mand som Bohnfeldt i Haderslev af udvisningspolitikken blev dreven
i døden, så har fortyskningspartiet ikke misbilliget det. Når hans
økonomiske ødelagte enke og børn fik nogen støtte hos venner og bekendte, og
nogle af disse så blev udsatte for straf for ikke tilladt pengeindsamling, så
har fortyskningspartiet ikke udtalt sig derimod. Når en agtet mand som
gårdejer Finnemann i Taarning drives fra hus og hjem efter i over en
menneskealder at have været prøjsisk undersåt, ja når endog hans søn, der
har været prøjsisk soldat, udvises, så jubler fortyskningsfolkene, og de
klager over, at man ikke kunne gøre det samme mod Timmermann i Skærbæk. De
vil have så mange som muligt ud af landet. Ved deres bosættelsesforeninger vil
de indføre øst- og vestprøjsere, brandenborgere, lippe-detmoldere og andre
fremmede i steden, hvis befolkningen ikke vil bøje sig i åndelig trældom
under deres svøbe. Den får lov til at vælge, om den vil lade sig kvæle eller
slå ihjel.
Fra talen Vore Modstandere holdt i Sommersted den 25. februar 1902. Her
efter Redaktør Jessen i tale og skrift. I udvalg ved Marie Jessen, 1921.
s. 31-36. Venligst indsendt til Skræp af Mads Kierkegaard.
|
|
