|
Jeppe Aakjær
(1866-1930)
Forfatter.
Debuterede med digtsamlingen Derude ved kærene (1899). Optaget af tidens
sociale kamp for bedre livsvilkår for landtyendet. Foredragsholder, højskolelærer
og journalist. Aakjærs socialagitatoriske forfatterskab omfatter bl.a. Vredens
børn (1904), På aftægt (1906), Arbejdets glæde (1914) og
en række sociale dramaer (Livet på Hegnsgård (1907), Når bønder
elsker (1911). Skrev ligeledes en række noget lysere hjemstavnsskildringer
i Bondens søn (1899), Vadmelsfolk (1900), Fjandboer
(1901), Fra jul til St. Hans (1905), Hvor bønder bor (1908).
Hentede i sit lyriske forfatterskab inspiration fra Skotlands bonde- og
nationaldigter Robert Burns og hans store forbillede St. St. Blicher. Hans
naturlyrik har mere end bevaret sin popularitet – bl.a. Fri felt
(1905), Rugens sange (1906), Muld og malm (1909). Den sommer og den
eng (1910), Vejr og folkesind (1916), Hjertegræs og ærenpris
(1921), Under aftenstjernen (1927). Som hjemstavnens og hjemmets, hedens
og Jyllands, landets og markens digter bevarer han ikke kun en dyb hjemstavnsfølelse,
men ligeledes en ærbødighed overfor nation, slægt og tradition.
Kulturhistoriske studier fremkom i hans Studier fra hjemstavnen
(1929-32). Skrev ligeledes St. St. Blichers livstragedie I-III (1903-04).
Hans erindringer (I-IV, 1928-34) har ligeledes kulturhistorisk værdi. Jf.
ligeledes Min hjemstavns saga (1921). Talrige digte og sange er blevet
fast bestanddel i nutidens folke- og skolesang – bl.a. ”Jens Vejmand”,
”Jeg er havren”, ”Jeg er født på Jyllands sletter”, ”Se dig ud”,
”Der dukker af disen min fædrene jord”, ”Som dybest brønd”, ”Det
danske brød på sletten gror”, ”Der er en sugen i vor barm”.
Nomos modtager
gerne relevante indlæg om ovennævnte
Om Jeppe Aakjær
Peter
Lindskov Andersen: Den "dobbelte" Aakjær
Tekster på Skræp
af Jeppe Aakjær:
Jeppe Aakjær: Se dig ud
(1903)
Jeppe Aakjær: Endnu et
bitte nyk (1906)
Jeppe Aakjær: Det danske brød på sletten gror (1906)
Jeppe
Aakjær: Og du skal elske det danske land
(1907)
Jeppe Aakjær: Der er en sugen i vor barm
(1910)
Jeppe
Aakjær: O, elsk os frem den gamle bondekløgt (1913)
Jeppe Aakjær: Jeg kan ikke
slippe det nære (1913)
Jeppe Aakjær: Godt Mod! (1914)
Jeppe Aakjær: Historiens sang (1916)
Jeppe Aakjær:
Nationale smårim (1920)
Jeppe
Aakjær: Danefæ (1925)
Jeppe
Aakjær: Kæmpehøjen (1926)
Jeppe
Aakjær: På
Danmarks disblå banker (1929)
Tilbage
|