|
Johannes Helms: Jeg elsker de
grønne lunde (1883)
Jeg elsker
de grønne lunde
Med
tonernes vuggende fald,
Jeg elsker
de blanke sunde
Med
sejlernes tusindtal.
Jeg elsker
hver dal, hver banke
Med kornets
bølgende flugt,
Hvor
flittige hænder sanke
Af
arbejdets gyldne frugt.
Jeg elsker
de brede sletter
I sollysets
sommerpragt,
I vinterens
stjernenætter
Bag
snetæppets juledragt.
Mig fryder
din ros, din ære,
Mig knuger
din sorg, dit savn.
Hver glans,
hver plet vil jeg bære,
Som falder
på Danmarks navn.
Thi du er
mig fader og moder
– Så
synges fra strand til strand –
Langt mer
end søster og broder,
Thi du er
mit fædreland.
Forstummed
hver røst i skoven,
Og falmed
hver gylden frugt,
Faldt nat
over mark og voven,
Jeg fandt
det dog lige smukt.
Om alle de
drømme bristed,
Du har fra
din ungdom drømt;
Om
trængsel og nød du fristed,
Jeg elsked
dig dobbelt ømt.
Men end er
der sang i skoven,
Højt
bølger det røde flag;
End er der
en Gud for oven,
Der råder
for Danmarks sag.
Soldaterliv i krig og fred,
1883.
|
