|
Kaj Munk: Vort danske kald (1941)
Nu kræver
Danmark af os vi er stærke
så aldrig
frygt og tvivl får overhånd.
Alt, hvad
der truer os, skal få at mærke,
at
stærkere end alt er endnu ånd.
Kun mod og
trods og styrke vil vi øse,
hvor storm
og hav slår over kysten ind.
Er vi kun
få og små og våbenløse,
des mere
vil vi ruste vore sind.
Nu kræver
Danmark af os, vi er stærke,
tro mod den
røst, der er vort danske kalds.
Lad overmod
og lad forsagthed mærke,
at dansken
endnu aldrig var til fals.
Lad
"guldet" lefle og lad sværdet true!
Kun ét
svar kender vi, og det er nej!
Det hvide
offertegn i blodets lue
har gennem
syv århundred vist os vej!
Nu kræver
Danmark af os, vi er stærke.
Lad kun
akkordens yngel falde fra!
Fast fylker
sig om Dannebroges mærke
det folk,
der gav sin mor sit fulde ja.
Vort dyre
land, vort stolte gamle rige,
i ny tids
forår bærer vi dig ind.
Lad stormen
stinde sig og havet stige!
Des mere
ruster vi de danske sind.
Vort danske Kald, 1941.
Venligst indsendt til Skræp af Mads Kierkegaard.
|
