FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG

 

 

Thomas Kingo: Kronborgs korte beskrivelse (1672)

 

[Gud give mig nåde til at skrive på mit] pattedrukne mål

Jeg skulle mit papir fuld af behag da skrive,

og flere, med mig selv, nyt liv og lyst indgive,

at nøje se sig om, hos egen tue-stød,

før de for Rhin og Rom sin lærde hjerne brød!

 

Af fremmed fare-vand jeg derfor ej vil vide,

men min egen båd og bæk så sagt´ henskride,

og more mig kun med den danske citarstreng,

at lege lystig for min herre og hans dreng.

 

[...]

 

Dit omhæng rundt omkring med guld og silke praler,

om danske kongers mod og helte-drifter taler

i slig historier, som kan udvise grant,

hvad sejr danske mænd i gamle tider vandt.

Hvor verdens hoved, Rom, var nær aldeles knælet

ved deres væbned hånd, hvor vidt de havde pælet

Danmarkes grænser ud, hvad tog de havde gjort

i fransk og spanske mark og mangen herlig ort:

hvordan på tyske bund de kække kimbrer-helte

så mangen ridder-mand bleg af sin sadel vælted,

hvor stridig svenske magt de dæmped ofte ned

med deres sejrs-sværd, som hele verden véd.

 

Af Dend viit-berømte Danmarckis Hovet-Fæstnings Kroneborgs korte Beskrifvelse, 1672

tue-stød: fødestavn

lege: spille

dit omhæng: Kronborgs kongegobeliner

grant: klart

ort: sted

bund: grund


 
     

FORSIDE  NYT  SKRÆP  FOLKET AF ÆLDE  OCCIDENT  SKJALD  MIDGÅRD  AFTENLAND  ANTENORA  MEDIER  TIDSSKRIFT  SØG