| |
L. C. Nielsen: Fædrelandssang -
Vort hjem, du danske jord (1906)
Vort hjem,
du danske jord
hvor
bondebrødet trofast gror;
du digre
muld,
så
evnefuld,
så yppig
til at yde!
Det kimer i
din agers korn,
konkylje-horn
om dine
kyster lyde –
Vi bærer
dig i lyst og nød;
vi bærer
dig, i liv og død;
vi kommer,
når du kalder,
og knæler
i dit skød!
Vort hjem,
du danske jord,
hvor lunets
lyse sønner bor;
dugsvangre
dal
med stridig
ahl
og hvide
klitters øde!
Det dufter
i dit tungemål,
en
blomsterskål
af rug og
kløver røde –
Vi favner
dig i angst og fryd;
vi svaner
dig, i nord og syd;
vi harmes,
når vi høre
din stumme klagelyd!
Vort hjem,
du danske jord,
der håbsom
grøn af havet gror;
gavmilde
muld,
med
mindeguld,
der klinger
under ploven!
Din himmel
hvælver højt sit tag,
i bløde
drag
langs
fjorden blåner skoven –
Vi værger
dig, i armods kår;
vi sværger
dig, ihvor vi går,
at
trænges, hvis du trues,
til værn
omkring din vår!
Slutningssang til Kantate ved
Universitetets Mindefest for Christian IX, 1906.
|
|
