Havet
omkring Danmark, vort moderlige hav,
blåt
som vore øjne og blidt som vore drømme,
minderige
strømme, som stryger mildt mod kyst –
længsel
har du lagt i vort bryst!
Vi
vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi
pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du
vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig
elsker vi, o hav, og dig vi hører til.
Havet
omkring Danmark, vort moderlige hav,
gråt
som vore vilkår og grønt som vore løfter,
skumbesatte
kyster, som kløver ø fra ø –
dådfuldt har du lært os at dø!
Vi
vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi
pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du
vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig
elsker vi, o hav, og dig vi hører til.
Havet
omkring Danmark, du moderlige hav,
stridt
som vore viljer og stolt som vore sejre,
brynjeklædte
lejre, som larmer under strand –
hæder
skal vi høste vort land!
Vi
vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi
pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du
vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig
elsker vi, o hav, og dig vi hører til.
