|
Laurids Skau
(1817-1864)
 Landmand
og politiker. Kom sammen broderen Peder i forbindelse med danskhedens førere,
N. C. Nissen. P. C. Koch og P. Hiort Lorenzen og blev i samarbejde med C. Flor
talerør for de nationale ideer i Slesvig. De blændende og begejstrede
ejderdanske taler på Skydebanen i København og på Skamlingsbanken 1843 og
1844 placerede Skau som en af forgrundsskikkelserne i Nordslesvigs nationale
rejsning. Medvirkede ved oprettelsen af den første højskole i Rødding 1844.
Efter Lorenzens død 1845 de danske slesvigeres politiske leder. Han blev sekretær
og i 1846 formand i den nystiftede Slesvigske Forening. Virkede som agitator og
forhandlede med Christian d.8. om nationale spørgsmål. Medlem af Folketinget
1849-52, af Stænderforsamlingen 1853-64 og 1854-64 af rigsrådet som
kongevalgt. Virkede sammen med Hans Krüger fortsat for danskheden i Sønderjylland
og var i den slesvigske stænderforsamling i Flensborg op til 1864 det danske
mindretals leder. Støttede Slesvigs indlemmelse i kongeriget og dermed
novemberforfatningen 1863. Skau døde få uger efter Dybbøls fald.
Nomos
modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
Tekster på Skræp
af Laurids Skau:
Laurids Skau:
Takketale til Christian d.8 for sprogforordningen 1840 (1843)
Laurids Skau: Tale
på Skamlingsbanken (1844)
Tilbage
|
