|
Mads Hansen: Jeg
ved, hvor der findes en have så skøn (1870)
Jeg ved,
hvor der findes en have så skøn,
hvor søen
er blå, og hvor skoven er grøn,
hvor
fuglene bygge i løvhækkens ly
og flyve
hver morgen med sang over sky.
Og midt i
den friske og gyngende sø
der dukker
af dybet den dejligste ø;
og søen af
prægtige skibe er fuld
og øen af
frugt og af blomster og – guld.
Der risler
en kilde, der rinder en å,
og højene
ere så runde og små,
og engen er
blød, så det ret er en lyst
at tumle
sig der og få lettet sit bryst.
Der danse
småpiger med blomster i hat
– en rød
og en hvid har på brystet de sat –
og drengene
lege med harpe og sværd
og synge
så glade om danemænds færd.
Jeg tror
det forvist, at der ej er en plet
på jorden,
hvor alt er så blødt og så net
som haven,
hvor øen i søen er lagt;
kom, så
skal jeg vise dig hele dens pragt!
Se ud over
dal, over mark, over sund,
så ser du
en have med løvsal i lund,
med
blomster i enge og sølvspejl i vand,
og haven er
Danmark vort fædreneland.
Fra Sange. Anden Samling, 1870.
|
