| |
Ditlev Gothard Monrad
(1811-1887)
 Præst
og politiker. Deltog i 1840’erne i den nationalliberale bevægelse. Udgav
1839-42 sine Flyvende politiske blade og var et par år medredaktør af Fædrelandet
og medlem af Københavns borgerrepræsentation. Overtog 1843 Dansk Folkeblad.
1846 stænderdeputeret. Marts 1848 en af frihedsrørets ledende mænd, tilhænger
af almindelig valgret, men mere kølig overfor Ejder-politikken. Efterhånden
dog tilhænger af en deling af Slesvig. I Martsministereiet blev han
kulturminister. Blev junigrundlovens fader og virkede, da han ikke var medlem af
den grundlovgivende rigsforsamling, ved personlig påvirkning af forsamlingens
medlemmer for den almindelige valgret, som derved bragtes til sejr. 1849-65
folketingsmand. 1849 biskop over Lolland-Falsters stift. Bekæmpede 1853-54 A.
S. Ørsteds ministerium, da denne gik ind for helstatspolitikken og kongens
uindskrænkede magt. Blev derfor afskediget som biskop af denne. 1855
departementschef i kulturministeriet, 1859-63 atter kulturminister, 1860-61
tillige indenrigsminister i ministeriet Hall. I disse år gjorde han et enestående
dygtigt sagligt arbejde især indenfor skolevæsen og landbolovgivning. Ved
Halls handlingslammelse og afgang dec. 1863 dannede Monrad ministerium i tillid
til sine egne evner til at klare Danmarks vanskelige udenrigspolitiske stilling.
Han nød dog hverken hos folket eller i sit parti den tillid, som Hall havde
haft, og stod også uden noget fast program. Han afskedigede de Meza som
overgeneral efter Dannevirkes rømning og har et hovedansvar for
London-konferencens for Danmark uheldige forløb. Ville føre krigen til det
yderste, men afskediges af kongen juli 1864. Efter nederlaget rejste han
nedbrudt til New Zealand (1865-69). Vendte dog hjem og blev præst og fra 1871
atter biskop på Lolland-Falster. 1882-86 var han folketingsmand, hvor han
virkede for juni-grundlovens principper og for forsoning med Højre. Vendte sig
derfor både mod Venstre og Estrup og fik ingen indflydelse i de politiske
kampe. Desuden udgivet: Om skolevæsenets ordning (1844), Politiske
afhandlinger I-III (1869-71), Politiske drømmerier (1870), Politiske
breve I-XIX (1874-82) samt den efterladte redegørelse D.G. Monrads
deltagelse i begivenhederne 1864 (1916) og Breve (1969).
Nomos
modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte
Tekster på Skræp
af D. G. Monrad:
D.G. Monrad: Dannevirkes
rømning (1864)
D.G. Monrad: Fortsat
kamp (1864)
Tilbage
|
|
