![]() |
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||
|
Rydårbogen: Om Jellingekongerne og tiden derefter (Slutn.
af 1200-tallet)
(88) Gorm den Gamle. Hans hustru var Thyra Danebod, som efter sin
mands død ædelt holdt riget og opførte det fæstningsværk, som
hedder Dannevirke, med meget tømmer. [...]
(89) Harald Blåtand herskede i 50 år. Han
underlagde sig England med en stor hær og kom hjem igen. Så gjorde
kejser Otto, der kaldes Otto den Store, sig rede til at falde ind i
Danmark. Da hans udsendinge kom til Slesvig, dræbte de danske dem og
sammen med dem en markgreve. For at hævne dette faldt kejseren med en hær
ind i Danmark. Og fordi kong Harald var ved sit riges yderste grænser
nemlig i Halland, hærgede kejseren hele Jylland op til det hav, som
efter ham kaldes Oddesund. Dér kastede han nemlig sin lanse i havet til
evig erindring om begivenheden. Da Harald hørte det, begav han sig
voldsomt oprørt og meget rasende i stor hast til Jylland. Da kejseren
erfarede det, flygtede han, og på Lohede kom Harald bag på dem og dræbte
kejserens hærfører Yppe. Resten af de tyske flygtede imidlertid. Da
det var sket, begyndte han efter sin moders råd at forny Dannevirkes
vold. Denne Harald blev forjaget fra sit rige af sin søn Sven, fordi
han var blevet døbt efter hr. Poppos, den herre pavens kapellans
forkyndelse. [...]
(91) Harald. Han var en kvindagtig mand og
helt hengiven til vellevned. Derfor satte de danske ham fra styret og
gjorde hans broder Gamleknud til konge, thi han var en krigsmand. Men trætte
af at han kun sjældent var i riget og altid på krigstogt i udlandet,
hvad de hellere burde have tålt for rigets berømmelses skyld, afsatte
de ham og satte den kvindagtige og uduelige Harald på tronen. Han døde
snart efter, og hans broder, omtalte Gamleknud, efterfulgte ham.
[...] Hardeknud herskede over Danmark,
Sverige, Venden og England, og foruden sin daglige hofholdning havde han
stedse 6 tusinde mand under våben, som om sommeren sejlede omkring i 60
langskibe for at beherske rigerne, men om vinteren lå de i borgene. Dem
gav han love og æresregler for ligesom for munke. Fra den tid nød han
større respekt og ærefrygt end alle verdens konger. Han drog også med
kejseren til Italien for at undertvinge fremmede folkeslag. [...]
(95) Harald Svensøn. På hans tid gled
England fra det danske herredømme, efter at det i 120 år til stadighed
havde været underlagt danerne. [...] Efter
Rikke Agnete Olsen (overs.): Ryd Klosters Årbog i kulturhistorisk
belysning. Aarhus 1989. Venligst indsendt af Arild Kierkegaard. Harald
Svensøn: Harald Hen, konge 1074-80.
|
||
|
|
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||