![]() |
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||
|
Friskyttekaptajn Niels Tommeson Tideman: Trusselsbrev til den svenske kommandant i Engelholm (1678) Vide må du Sven Brock, som berømmer dig af
at være kommandant udi Engelholm og derover, [at du] med dine skælms-prakkerier
og dine falske ord har overtalt en stor del af vores karle, som har fulgt
partiet, som er kongens friskytter af Danmark, og dig tiltænkt har, at de nu
skulle tjene og være svensken underdanig og tjenstagtig, som nu ingenlunde ske
kan. Mens de samtlige skulle være med os andre, som ikke pardon begært har, og
slå på svensken, vores fjender, og dem antaste og søge, og dem så
ubarmhjertelig medfare og håndtere, som de nu på en del af vores folk gjort
haver, og værre - om vi nogen slemmere eller forsmædeligere død optænke kan.
[...] Mens nu er vi så stærke, at vi befrygte os slet intet for nogle svenske
partier, for den skyld, [at] imod een, [som)] tilforn haver været under
friskytterne, er nu 3-dobbelt, og håbes til hver dag at blive stærkere, så længe,
som her er friske folk udi lande, som haver endnu dansk blod udi sit liv. Så
der skal mange umyndige børn jamre sig og græde udi Sveriges rige, såfremt I
ikke handler med vores folk, om I nogle kunne antræffe og få til fange, at vi
måtte nyde en krigsmands ret, og der bekomme dem til ransonnering [...] På
samme vis, som de nu med friskytterne handle, så have vi, som er tilsatte og
ordineret til at være officerer udaf kongelig majestæt udi Danmark, så vel
som major, ritmester, løjtnant og andre underofficerer over samme flyvende
parti - [besluttet], at vi ikke ville gå efter nogen fjende på mordiske vis,
men ride med hest og mundering og gå på ærlige parti, mens vi besværger os på
ved Gud i Himmelen, at vi disse foreskrevne Ord ville holde, og aldrig nogen
skal gå og snige sig på nogen, som ikke vil følge ærligt på parti - så
skulle vi samtlige søge ham op og ham selv straffe på sit liv, [hvad] eller
han er bondekarl eller udaf friskytterne; mens eftersom vi ingen anden befæstning
har at søge, den tid vi er udi stilstand, hvile vores heste og anse vores gevær
og mundering, end at vi må søge skoven. Actum ut supra 1678. Efter Nordiska Saml. Nr. 205 i Upsala Univ.
Bibliothek/Severin Kjær: Gjøngehøvdingen Svend Povlsen og Snaphanerne. Et
Bidrag til Snaphanetidens Historie. Dansk-Skaansk Forening 1974. Venligst
indsendt til Skræp af Mads Kierkegaard. |
||
|
FORSIDE NYT SKRÆP FOLKET AF ÆLDE OCCIDENT SKJALD MIDGÅRD AFTENLAND ANTENORA MEDIER TIDSSKRIFT SØG |
||