Thomas Carlyle: Mammon-evangeliet og menneskets genius

Den tristeste nyhed er, at vi skulle finde ud af, at vor nationale eksistens - sådan hører jeg det undertiden sagt - afhænger af, at vi sælger bomuldstøj en farthing billigere meteren end noget andet folk. Et særdeles snævert fundament at basere sig på for en stor nation!. […] Kort sagt, hele dette Mammon-evangelium om udbud-og-efterspørgsel, konkurrence, Laissez-faire, og Djævelen ta’ den sidste, begynder at blive et af de mest frynsede evangelier som nogensinde blevet forkyndt. […] En farthing billigere meteren! Ingen stor nation kan stå på spidsen af sådan en pyramide; og skrue sig selv højere og højere op; og balancere på sin egen storetå! […] Det store Englands nyskabende genius vil ikke for altid sidde tålmodigt med lutter hjul og tandhjul, cylindre, remmer og stænger hvirvlende omkring i sit hoved. Englands nyskabende genius er ingen bæver- eller puppe- eller edderkoppe-genius; det er - håber jeg - et menneskes genius, med en Gud over sig! Laissez-faire, udbud-og-efterspørgsel - man begynder at gå træt i alt det der. […] Handelen har aldrig været så frigjort, tarifferne fuldstændig fastlagt eller afskaffet, og udbud-og-efterspørgsel i fuld virksomhed - men lad os alle være klar over, at foreløbig har vi intet gjort; at vi kun har ryddet grunden for at kunne gøre noget.

Jeg vil vove at tro, at i ingen periode siden samfundets opståen var livsbetingelserne for disse tavse millioner af slidere så direkte utålelige som netop i de dage vi nu gennemlever. […] At alle aviserne har kaldt mig en ”fri mand” vil ikke være mig til stor hjælp dersom min jordiske vandring ender i død og undergang. […] Friheden trænger til nye definitioner. […]. Frihed til ikke at blive undertrykt af medmennesker er en uundværlig og alligevel en uanselig bestanddel af den menneskelige frihed. […] Den opfattelse, at et menneskes frihed består i at have adgang til at stemme under valgene, og at sige ”Se nu har også jeg min tyvetusindedel i et sludrehoved i vor nationale skvaldreforsamling; vil så ikke alle guder være gode mod mig?” er en af de lystigste! […] Den særlige frihed som må købes med social isolation, således at hvert menneske bliver stående adskilt fra de andre, uden anden ”forbindelse” med dem end en bankkonto: en sådan frihed har verden sjældent set - og verden vil ikke længere finde sig i den, hvor meget I end måtte anbefale den. […] Brødre, efter århundreders konstitutionelt styre ved vi endnu kun ufuldkomment hvad frihed og slaveri er. […] Åh, mine konservative venner, I som endnu kalder jer og søger at vise jer som ”konservative”, ved Himmelen ville jeg ønske, at jeg kunne overbevise jer om dette ældgamle faktum, som er så sikkert som skæbnen, at kun sandhed og retfærdighed lader sig ”konservere” og bevare! Det som er uretfærdigt, som ikke stemmer med Guds lov, vil I i Guds univers forsøge at bevare det? Det er så gammelt, siger I? Ja, og desto raskere burde I, frem for nogen, sørge for at det ikke bliver ældre! Om blot den svageste hvisken i jeres hjerter antyder for jer, at det ikke er rigtigt - så skynd jer, for selve konservatismens skyld, sæt jer grundigt ind i sagerne, og fej straks det bort som I dømmer skyldigt. […] Og I kalder jer konservative, aristokrater: burde ikke ære og menneskeåndens adel finde sin sidste tilflugt hos jer, selvom de har forladt hele den øvrige jord? […] Den gren som er død, må skæres bort, for træets egen skyld […] den konservatisme som vil bevare, må skære den bort.



Fra Past and Present, 1843. Læs mere om T. Carlyle >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg