Winston S. Churchill: Småcitater om konservatisme og om det konservative partis mål

- Det varede 600 år at bygge domkirken i Køln. Undertiden byggede et slægtled galt, så næste slægtled måtte rive ned og næste igen ombygge. Men arbejdet fortsatte gennem århundreder, til der omsider stod et skønhedens og sandhedens monument synligt for alverden, noget vældigt, der måtte påkalde menneskehedens beundring og ærefrygt. Lade dette ske på samme vis med vort britiske Commonwealth.

Fra tale holdt i maj 1908 i Kinnaird Hall, Dundee

- På ethvert tidspunkt har jeg, efter bedste evne og under de ilsomt skiftende scenerier, hvorigennem vi alle jager, trofast søgt at tjene to nationale mål, der forekommer mig vigtigst af alle: Opretholdelsen af Britanniens og imperiets vælde og af vor insulære tilværelses historiske kontinuitet.

Fra tale ved overtagelsen af lederposten for det konservative parti, 1940

- Det er såre svært at leve længe i denne verden uden at falde til ro i alderdommens skure og med glæde se tilbage på ens ungdom. Det er også udmærket, thi traditioner er udmærkede. Kærlighed til traditioner har aldrig svækket en nation, men tværtimod styrket mange nationer i nødens stund; Men der må og skal også opstå nye anskuelser, verden må gå videre. ”Let the world spin for ever down the ringing groves of change,” som Tennyson sagde det for mange år siden. Lad os ikke frygte fremtiden. Vi er ordentlige folk alle sammen, hele nationen. Hvor man end vandrer, kan man gå uden angst. Jeg er opdraget til aldrig at ængstes for vort britiske demokrati, til at stole trygt på folket.

Fra tale, november 1944

- Kronens prærogativer er blevet folkets privilegier.

Fra tale i Underhuset, maj 1945

- Jeg har ingen tro på, at vi burde lede efter et eller andet universalmiddel, som vi kunne satse al vor tillid og hele vor fremtid på, og som vi kunne sælge i hast som patentmedicin til alle og enhver. Det er let at få applaus ved at tale på en luftig måde om en ny start i politikken, især hvis man undgår alle detaljerede forslag. Men vi burde ikke søge efter den slags rigide symmetriske former eller doktrinære formler, som er den største fryd for socialister og kommunister. Vor egen mentalitet og det britiske temperament er ganske anderledes. Det er vore mål også. Vi ønsker et frit og mangeartet samfund, hvor der er plads til at mange slags mænd og kvinder kan leve et hæderligt, nyttigt og lykkeligt liv. Vi står i fundamental modsætning til alle systemer som vil medføre rigid uniformitet i vort nationale liv, og vor nation er blevet stor ved, at den gennem århundrederne har bygget på tolerance frem for logik. Det ville visselig være en vildfarelse af den groveste slags, hvis vi hengav os til et program fuldt af løfter og bestikkelser i det håb at kunne vinde offentlighedens gunst. Jeg er overbevist om, at I er enig med mig i disse frimodige bemærkninger. Men hvis I spørger mig: ”Hvilken fremstilling skal vi give af det konservative partis politik? Hvad bør vi sige om vort emne og vor sag og om den tro som er vor?” Det er et spørgsmål som man altid kan give et svar på. Vore vigtigste mål er - At støtte den kristne religion og tilbagevise alle angreb på den. At forsvare vor monarkiske og parlamentariske forfatning. At sørge for tilstrækkelig sikkerhed mod ydre aggression og tryghed for vor handel på havet. At opretholde lov og orden og upartisk retfærdighed, administreret af retslige instanser som ikke er udsat for indgreb eller pres fra den udøvende magts side. At genoprette sunde finanser ved at holde strengt opsyn med nationens indtægter og udgifter. At udvikle og forsvare vor handel med Imperiet - uden den ville Storbritannien gå til grunde. At tage alle nødvendige forholdsregler for at forbedre folkets helse og sociale betingelser. At støtte, som en generel regel, den frie konkurrence og det frie initiativ mod statslig handel og socialisering af industrien. Jeg mener ikke, at I skal bruge netop disse ord, men de gengiver og udtrykker vor måde at se tingene på, og vor indstilling til dem, på en positiv måde, og de burde kunne få omfattende tilslutning ikke bare fra vort eget parti, men langt udenfor dets rækker.

Fra tale i oktober 1946

- Parlamentet skal ikke herske; det er folket, som skal herske gennem parlamentet.

Fra tale i Underhuset, november 1947

- Jeg har aldrig haft fordel af at være universitetsuddannet. Men at blive det er et stort privilegium, og jo flere der opnår dette, des bedre for enhver nation. Det bør ikke betragtes som endt med ens ungdom, men som en nøgle, der kan åbne mange døre til fortsat tænkning og kundskab. En universitetsuddannelse, har de største muligheder. Han behøver aldrig at være ubeskæftiget eller kede sig. Han er fri fra vor moderne tids last, at kræve noget nyt ikke blot hver dag, men hver anden eller hver tredje time af dagen. […] Et universitets første pligt er at docere visdom, ikke profession; karakter, ikke teknik. Vi har brug for en mængde ingeniører i vor moderne verden, men vi ønsker ikke en verden bestående af ingeniører.

Taler ved henholdsvis Oslos og Københavns Universitet, 1948 og 1950

- Det er karakteristisk for mennesker inden for vort folkeslag, at de med den ene hånd bortkaster værdier, de møjsommeligt samlede med den anden.

Efter A. Stevns (red.): Winston S. Churchill - Ord Paa Vejen, Kbh. 1954, s.33

 

Læs mere om W.S. Churchill >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg