J. Ortega y Gasset: Massemennesket og teknikken

Hele tilvæksten af muligheder løber fare for at opløses ved mødet med det mest skræmmende problem, der nogen sinde er dukket op i Europas historie: en ny mennesketype har grebet samfundets ror, en type, som er ligeglad med kulturens principper, ikke denne eller hin kultur, men - så vidt man i vore dage kan skønne - med alt, hvad der hedder kultur. Den har umiskendelig interesse for narkotika, automobiler og et par ting til; men dette faktum bestyrker blot dens fundamentale mangel på interesse for kultur. Thi disse ting er kun kulturens produkter, og den brændende iver, man viser dem, gør bare modsætningen til ligegyldigheden overfor deres grundlæggende principper endnu grellere. Det kan være nok at slå fast at så længe nuove scienze, naturvidenskaberne havde eksisteret - altså siden renæssancen - havde den aldrig svigtende begejstring for dem været stadig stigende gennem tiderne. Det ses tydeligst af, at der for hver ny generation proportionelt var et større antal mennesker, som helligede sig de eksakte videnskaber. Den første nedgang - proportionalt set altså - er forekommet i den generation, der nu ligger mellem tyve og tredive år. […] Den mennesketype, der i dag dominerer, er et primitivt menneske, et "naturmenneske”, der pludselig dukker op i en civiliseret verden. Verden er civiliseret, men dens beboere er det ikke: de ser ikke engang, hvad der er civilisation i den, men behandler den, som om den var natur. Det nye menneske vil have biler og nyder godt af dem; men det mener, at de vokser af sig selv på Paradisets træ. På bunden af sin sjæl er det uvidende om civilisationens kunstfærdige næsten usandsynlige karakter, og det udstrækker ikke sin begejstring for apparaterne til de ideer, der har muliggjort dem. […] Der vil være dem, der føler sig mere foruroliget ved andre varsler om det opdukkende barbari, ved positive tegn, der består i handling og ikke i undladelse, og som derfor er mere iøjnefaldende og håndgribelige. Men for mig er misforholdet mellem den fordel, gennemsnitsmennesket nyder af videnskaben, og den taknemlighed, det viser - eller ikke viser - den, det mest ængstende af alle symptomer. (1) Jeg kan kun finde en antagelig forklaring på denne mangel på skyldig taknemlighed, når jeg tænker på, at negrene i Centralafrika også kører i bil og tager aspirin. Jeg opstiller da den hypotese, at det europæiske menneske, som begynder at blive det dominerende, i forhold til den komplicerede kultur, det fødes i, er en barbar, en primitiv, der dukker op gennem en lem i gulvet, kort sagt en repræsentant for den "vertikale folkevandring" (barbarernes invasion).

 

Note:

(1) Det bliver hundredfold grellere derved - som jeg allerede har antydet -, at alle de andre faktorer, der udgør livets grundvold, - politik, ret, kunst, moral, religion - faktisk befinder sig i en krise, som de selv har fremkaldt; at de vakler, i hvert fald forbigående. Videnskaben alene vakler ikke. Den indfrier daglig sine løfter, og mere til, med renter og renters rente. Den har altså ingen konkurrenter, så man kan ikke undskylde gennemsnitsmenneskets ligegyldighed for den med en eventuel interesse for andre kulturområder.

 

Fra La Rebelión de las Masas, overs. Massernes oprør, v. K. Schottländer, Kbh. 1964. s.83, 84, 89. Læs mere om J. Ortega y Gasset >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg