M. Houellebecq: Om Vestens situation

Til det sidste vil jeg forblive et barn af Europa, af bekymring og skam; jeg har ikke noget budskab om håb at komme med. Jeg føler intet had til Vesten, højest en umådelig foragt. Jeg ved blot, at vi alle som én stinker af egoisme, masochisme og død. Vi har skabt et system, som det simpelthen er umuligt at leve i; og alligevel bliver vi ved med at eksportere det.

Fra Platform
Der er ingen økonomisk, politisk, social eller religiøs magt, der kan hamle op med rationel viden. Man kan godt sige, at den vestlige verden har beskæftiget sig umådeholdent meget med filosofi og politik, at den på fuldkommen ufornuftig vis har kæmpet om filosofiske og politiske spørgsmål; man kan også sige, at den vestlige verden på lidenskabelig vis har elsket kunst og litteratur; men i realiteten er der intet, der har haft så stor betydning i den vestlige verdens historie som behovet for rationel viden. Den vestlige verden har i sidste ende ofret alt for dette behov for rationel viden: Sin religion, sin lykke, sine forhåbninger og i sidste ende sit liv. Det er noget, man bør huske på, når man engang vil bedømme den vestlige civilisation som helhed.

Fra Elementarpartikler
Livet, tænkte Michel, burde være ganske enkelt, noget som kunne gennemleves som små ritualer, der gentages uendelig mange gange. En række måske nok enfoldige ritualer, som man ikke desto mindre kunne tro på. Et liv uden satsninger og dramaer. Men sådan var menneskelivet ikke indrettet. En gang imellem gik han ud og betragtede de unge mellem boligblokkene. Én ting var sikker: Der var ikke mere nogen, der vidste, hvordan man skulle leve. Det var selvfølgelig en overdrivelse: Nogle af dem virkede engagerede, optagne af en sag, deres liv var ligesom tynget af mening på grund af det. For medlemmerne af Act Up var det for eksempel vigtigt, at der blev vist nogle spots i fjernsynet, som andre fandt pornografiske, og som viste forskellige homoseksuelle udfoldelser tæt på. Generelt forekom deres liv rart og aktivt, krydret med forskelligartede hændelser. De havde adskillige partnere, de røvpulede hinanden i backrooms. En gang imellem gled et præservativ af eller eksploderede. Så døde de af aids; men selv deres død havde noget kampklart og værdigt over sig. På det mere overordnede plan kunne man i fjernsynet, især på TF1, ustandselig lære noget om værdighed. Da Michel var teenager, havde han troet, at lidelse gav mennesket ekstra værdighed. Nu måtte han se det i øjnene: Han havde taget fejl. Det, der gav mennesket ekstra værdighed, var fjernsynet.

Fra Elementarpartikler
Den aften kørte Jean-Yves Valérie hjem, fordi hendes bil var på værksted. Da han forlod sit kontor, kastede han et blik ud over det kaotiske landskab af parcelhuse, indkøbscentre, motorvejsudfletninger og højhuse. Ude i horisonten fik solnedgangen nogle mærkelig lysviolette og grønne farver på grund af forureningen. ”Det er underligt…” sagde han, ”her sidder vi inden for virksomheden som velnærede trækdyr. Og udenfor har vi rovdyrene, det vilde liv. Engang tog jeg til São Paulo, dér hvor udviklingen er drevet til det yderste. Det er ikke engang en by længere, men en slags byterritorium der strækker sig så langt øjet rækker, med favellaer, gigantiske kontorbygninger, luksusvillaer omgivet af vagter bevæbnet til tænderne. Der er over tyve millioner indbyggere, og mange fødes, leve og dør uden nogen sinde at komme uden for territoriets grænser. Dér er gaderne meget farlige, selv i bil kan man sagtens blive holdt op ved rødt lys eller blive jagtet af motoriserede bander. De bedst udrustede har maskinpistoler og bazookaer. Når forretningsmænd og velhavere skal nogen steder hen, bruger de næsten udelukkende helikopter; der er landingspladser over det hele, på toppen af bankbygningerne eller beboelsesejendommene. I jordhøjde er gaden overladt til de fattige – og til gangsterne.”
Da han kørte ind på Syd-motorvejen, tilføjede han sagte: ”Jeg har mine tvivl i dette øjeblik. Oftere og oftere har jeg mine tvivl om nytten ved den verden vi er ved at skabe.

Fra Platform
Jeg bryder mig ikke om denne verden. Jeg bryder mig afgjort ikke om den. Jeg afskyr det samfund jeg lever i, jeg synes, reklamerne er kvalmende, IT er til at brække sig over. Hele mit arbejde inden for IT-branchen går ud på at skabe flere referencer, krydsreferencer og kriterier for rationelle beslutninger. Det er fuldkommen meningsløst. Sandt at sige er det nærmest omvendt, det udgør blot en unyttig belastning af neuronerne. Det, verden mindst af alt har brug for, er flere informationer.

Fra Udvidelse af kampzonen
Verden bliver stadigt mere ensartet lige for øjnene af os; telekommunikationsmidlerne forbedres; boligerne får hele tiden nyt udstyr. De menneskelige forhold bliver gradvist umulige, hvilket i tilsvarende grad formindsker antallet af de anekdoter livet består af. Og lidt efter lidt viser dødens ansigt sig i al sin stråleglans. Det tredje årtusind tegner godt.

Fra Udvidelse af kampzonen
Firmaet TMR havde til hensigt, ved at lancere Costa Romantica, at sætte en ny standard inden for luksuskrydstogter. Fartøjet blev beskrevet som et autentisk flydende paradis. […] At vandre rundt på det øverste dæk, nyde havet bag et transparent aflukke, i ugevis vugge rundt under den samme himmel… hvorfor ikke? I mellemtiden kunne Vesteuropa sagtens raseres af bomber. De ville bare gå smidige og solbrændte i land på et nyt kontinent.

Fra Elementarpartikler

Efter Pattaya er der intet, den er en slags kloak, den endelige rendesten hvor forskelligt bundfald fra Vestens neurose løber ud.

Fra Platform

Livet i Vesten er dyrt, og det er koldt; prostitutionen er af dårlig kvalitet. Det er svært at ryge på offentlige steder, og næsten umuligt at få medikamenter og stoffer; man arbejder meget, der er biler og larm, og den offentlige sikkerhed er dårlig. Alt i alt er det ikke så få ulemper.

Fra Platform
[Robert beretter:] For kolonisterne, missionærerne, de verdslige skolelærere i det 19. århundrede, var negeren et stort og ikke særlig ondskabsfuldt dyr med distraherende vaner, en slags abe, blot lidt mere udviklet. I værste fald betragtede man ham som et nyttigt trækdyr der allerede var i stand til at udføre komplicerede opgaver. I bedste fald som en ukultiveret, uforarbejdet sjæl som dog gennem uddannelse var i stand til at hæve sig op til Gud – eller til den vestlige fornuft. Under alle omstændigheder betragtede man ham som en ’underlegen broder’, og én der er underlegen, nærer man ikke had til, men føler højst en nedladende godmodighed over for. Denne godlidende, næsten humanistiske racisme er helt forsvundet. Fra det øjeblik de hvide begyndte at betragte de sorte som lige, er det helt klart at de før eller siden ville komme til at betragte dem som overlegne. Lighedsbegrebet har intet grundlag hos mennesket,” fortsatte han og hævede atter pegefingeren. Et øjeblik troede jeg at han ville citere sine kilder – La Rouchefoucauld eller hvem det nu var – men det gjorde han ikke. Lionel rynkede panden. ”Når de hvide anser sig selv for underlegne, ” fortsatte Robert der lagde stor vægt på at blive forstået, ”er alt parat til at en ny racisme kan gøre sin entré, baseret på masochisme: Historisk set er det under disse forhold at man ender i vold, racekrige og massakrer. For eksempel er alle antisemitter enige om at godskrive jøderne en vis form for overlegenhed: Hvis De læser tidens antisemitiske skrifter, vil De blive slået af det faktum at jøden anses for at være mere intelligent, mere snu, at man tillægger ham specielle evner inden for finansverdenen – og desuden evnen til indbyrdes solidaritet. Resultat: seks millioner døde."

Fra Platform

 

Læs mere om M. Houellebecq >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg