M. Houellebecq: Politik

[Fransklæreren Fajardie konstaterer] Alle store forfattere er reaktionære. Balzac, Flaubert, Baudelaire, Dostojevski: udelukkende reaktionære.

Fra Elementarpartikler
Under alle omstændigheder virkede det usandsynligt at franskmændene igen ville stemme på Jacques Chirac: Han så virkelig for åndssvag ud, og han var ved at blive en belastning for landets image. Når man så dette store fæhoved med hænderne samlet bag ryggen besøge en landbrugsforening eller deltage i et møde af regeringschefer, virkede det på en måde pinligt, man havde ondt af ham.

Fra Platform
Der var kun en lille mislyd [i valgkampen] med en latterlig lederartikel af en vis Jacques Attali. Ifølge ham var de unges vold i forstæderne ”et råb om hjælp”. Luksusbutikkernes udstillingsvinduer i Hallerne eller på Champs-Élysées var, skrev han, ”en obskøn pralen smækket lige i synet på deres egen elendighed”. Men man skulle ikke glemme at forstæderne var ”en mosaik af folk og racer der er kommet med deres traditioner og religioner for at danne nye kulturer og genopfinde kunsten at leve sammen”. Valérie sendte mig et overrasket blik: Det var rigtignok første gang jeg havde fået et latteranfald ved at læse L’Express.

Fra Platform
Jeg kunne melde mig ind i Front National, men hvorfor skulle man æde surkål med de idioter? Under alle omstændigheder findes der ingen kvinder, der er højreorienterede, og de boller kun med jægersoldater. […] Jeg var nødt til at bevare min position som ”venstreorienteret humanist”, det var min eneste chance, var jeg inderst inde overbevist om.

Fra Elementarpartikler

 

Læs mere om M. Houellebecq >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg