M. Luther

(1483-1546)

Luthers primære indsats og betydning skal naturligvis findes inden for hans religiøse tænkning og reformatoriske virke i opgøret med den gerningsretfærdighed, der havde bredt sig indenfor kirken. Heroverfor fastholdt han individets retfærdiggørelse gennem troen alene. De politiske og religiøse stridigheder, der i begyndelsen af 1500-tallet fulgte kølvandet på de reformatoriske bevægelser, fremprovokerede dog en række vigtige politiske skrifter fra Luthers side. I skriftet Til den kristne adel af den tyske nation (1520), gik han imod pavedømmets påstand om, at statsmagten måtte hente sin autoritet fra paven og at den verdslige myndighed skulle være underordnet den åndelige. Luther krævede i stedet en klar adskillelse mellem det åndelige og verdslige regimente. Samtidig understregede han, at kristenhedens tilstand var alle døbte kristnes ansvar - herunder den verdslige øvrigheds. "Den synlige kirke" befandt sig jo i denne verden og behøvede en jordisk organisation og et værn for evangeliets frie udfoldelse, som det var fyrsternes opgave at tilvejebringe, hvilket i praksis kom til at medføre de selvstændige statskirkers udvikling. Dette betød dog ikke, at fyrsten skulle bestemme i udelukkende trosmæssige spørgsmål. I forhold til Gud var alle lige og her var der ingen anden autoritet for individets samvittighed og tro end Gud selv.

Individualismen inden for troen og i gudsforholdet, måtte dog omvendt ikke betyde en undergravelse af det borgerlige samfunds institutioner eller af øvrighedens magt i verdslige sager. Kirken skulle kun beskæftige sig med at forkynde Guds ord. I skriftet Om lydighed mod statsmagten (1523) behandler Luther beføjelser, pligter og grænser inden for den kristne fyrstes virke. Statsmagten var af guddommelig indstiftelse - eller af "Guds nåde". Hvis alle mennesker udlevede en troende kristen eksistens ville myndigheder og statsmagt være overflødige størrelser. Men mennesket er af naturen ufuldkomment og i sit jordiske liv fuldt ud syndigt. Hvis der ingen øvrighed var, ville de onde, kyniske og selviske undertrykke de ydmyge og sagtmodige. Det var statsmagtens og øvrighedens opgave at forhindre dette. Kærlighedsbudet og næsteforholdet gjaldt i dette tilfælde som grundlag for øvrighedens virke. Den skulle som "Guds sværd" holde ondskaben nede, straffe og dømme de onde og overtræderne, for at værne de svage og næsten mod indre og ydre fjender - ikke for at styrke egen magt. Til gengæld havde øvrigheden og statsmagten (de legitime magthavere) krav på ubetinget loyalitet og lydighed og borgerne skulle acceptere kald og stand. Kravet om lydighed gjaldt så længe øvrigheden ikke pålagde borgeren at udføre handlinger, der stred imod Guds bud. I så fald skulle man undlade at udføre det befalede. Luther fordømte dog oprør imod øvrigheden. Under det store bondeoprør i Tyskland i 1524-25, ønskede oprørerne under ledelse af Thomas Münzer, at etablere det ny paradis på jord med Bibelen som en form for ideologisk grundlag for samfundets og et nyt tusindårsriges indretning. Luther afviste dette som ren djævelskab og blot en ny form for gerningsretfærdighed og sammenblanding af de to regimenter. Tilbage til persongalleri >

 


Tekster af M. Luther:

Under forberedelse
 

 


Bibliografi (udvalgte titler):

An den christlichen Adel deutscher Nation, von des christlichen Standes Besserung (1520).

Von weltlicher Obrigkeit, wie weit man ihr Gehorsam schuldig sei (1523)

Genudg. Weimar (1930-85) Martin Luthers Werke: Kritische Gesamtausgabe I-XVIII

På dansk foreligger bl.a.: Martin Luthers Liv og Hovedværker, I- V. Kbh. (1910-14), Luthers skrifter i udvalg, I-IV (V) Udg. af Institut for dansk Kirkehistorie, v. T. Christensen et al., Kbh./Århus (1962-64, genudg. 1980-83) Skrifter i udvalg I-IX, v. C. F. Wisløff et al., Kbh. (1981-1996).

Desuden adskillige tekstuddrag i S. Lerfeldt: Lutherbogen - Luthers liv og tanker belyst gennem citater fra hans værker. Kbh. 1967.

 

 

 

 

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg