Om udvalget af skønlitterære forfattere

Nedenstående oversigt omfatter en række af de største forfattere i den vesterlandske litteraturhistorie. Flere af deres værker står enten som epokeskabende eller har høstet bred kunstnerisk anerkendelse. En del har således modtaget store litterære æresbevisninger (f.eks. Nobelprisen: Kipling, Hamsun, Yeats, Eliot, Golding, Naipaul).

Den kunstneriske kvalitet kan således i sig selv stå som en anbefaling, når det gælder disse forfattere. Men når disse forfattere er samlet og vil blive behandlet her, er det ligeledes ud fra den betragtning, at de mht. livsanskuelse, civilisations- og kulturforståelse har en del at sige, der kan tjene til eftertanke. Deres værker er derfor også blevet læst og udlagt i utallige sammenhænge. Hvad der dog er særligt interessant i denne sammenhæng er, at langt de fleste (skønt ikke alle) ideologisk betragtes som tilhørende "højrefløjen" eller filosofisk "den konservative tradition" - eller i i det mindste anses for at have påvirket og inspireret denne, skønt ofte på meget forskellig vis.

Flere giver selv dette holdningsmæssige tilhørsforhold direkte til kende - andre mere indirekte. Det uforblommede menneskesyn og den skarpe realisme, som kommer til udtryk i Conrads, Goldings og Naipauls værker, er et angreb på enhver liberalistisk eller socialistisk moralisme eller idealisme. Kiplings, Jüngers, D'Annunzios, Brooke - men også f.eks. Yeats, Waughs og Tolkiens - stærke dyrkelse af nationen og heroismen taler ligeledes for sig selv. Og hvad end det gælder civilisationskritik, angreb på det moderne liberale samfund, de socialistiske utopier, tidens åndløshed, materialisme og traditionens forfald udmærker Eliot, Pound, Waugh, Hamsun og Tolkien sig. Endvidere spiller konservative værdier og/eller kristendommen en stor rolle for f.eks. Eliots, Waughs, Goldings, Tolkiens og C. S. Lewis´ værker og livssyn.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at visse af mellemkrigstidens forfattere i deres eget liv ikke magtede balancen mellem vision og liv. Generelt indså mange af tidens kulturpersonligheder først sent farerne og sygdomstegnene i 20'ernes og 30'ernes yderligtgående politiske kræfter - på såvel højre- som venstrefløjen. Og på begge fløje var der ligeledes en del, der indså farerne for sent eller slet ikke - på højrefløjen f.eks. L. F. Céline, Drieu la Rochelle, Curzio Malaparte, Wyndham Lewis, P. G. Wodehouse samt ligeledes de her behandlede: Pound, Hamsun og til dels D'Annunzio, der derved forståeligt nok har kompromitteret deres eget personlige eftermæle.

Skønt der må tages - og her også vil blive taget - kritisk stilling til denne side af disse forfatteres liv, står det dog fast, at dele af deres forfatterskab kunstnerisk og filosofisk stadig er et bekendtskab værd - på ganske samme måde som andre kunstnere, der i tiden, tiden derefter og frem til i dag har sluttet op om den yderligtgående venstrefløj, har været det.

Tilbage til forfattergalleri

 

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg