Fra gengivelser af folkevisen om Kong Hans' bryllup - Under det vajende Dannebrog (omkr. 1550 / 1591 / omkr. 1610)

[Ifølge Sten Bille omkr. 1550:]

[…]

8: De vunde op deres silkesejl
så højt i forgyldene rå.
Danmarkbrage i fremmerstavn,
De lod til Misern stå.

9: Kuren står på højen værn
og ser han udi strande:
"Jeg ser så mange af Danmarks skib,
de føre forgyldne brande."

[…]

DgF 166 A

[Anders Sørensen Vedel, 1591:]

[…]

8: Der blev udlagt de skibe på strande,
de bodsmænd glædes der ved.
Den blide bør så herlig stod,
Så vel deres skib fremskred.

9: Og vunde de op deres silkesejl
så højt i forgyldne rå.
De sætte Dannebroge i fremmerstavn,
De lod til Saksen stå.

10: Kuren stander på højen værn,
og ser han ud fra lande:
"Hissed ser jeg de danske skib,
de føre forgyldne brande.

DgF 166 D

[Anna Krabbe omkr. 1610:]

[…]

16: Solen skinner, og Dannebrogi skrider,
og bølger de leger for bord.
Alle da sadde de ridder og tænkte derpå,
hvor de skulle føje deres ord.

17: Den vægter stod på højen værn,
og så han ud så vide:
"Hisset ser jeg de danske sejl,
i havet monne de skride.

18: Hisset ser jeg de danske skib,
skinner som forgyldne brande.

DgF 166 E